Læsetid: 4 min.

Smart eller snyd

22. juni 2007

ER DER TO, der står sammen om at undgå folkeafstemning om den nye EU-traktat, er det Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen og den tyske EU-formand Angela Merkel. EU-landenes folkeafstemninger har for unionstilhængerne været et forstyrrende og kriseskabende element i den europæiske integrationsproces, siden Danmark som det første land stemte nej til en traktat i 1992. For to år siden kastede først et fransk og derefter et endnu mere markant hollandsk nej Unionen ud i en krise med tilhørende tænkepause. Der er ikke plads til flere fejltagelser, synes ræsonnementet nu at være. Den næste traktat skal glide glattere igennem og helst uden, at der er behov for flere folkeafstemninger. Derfor har det tyske formandsskab været i gang med pincetten for at pille de formuleringer ud af den ny traktat, som kunne tolkes som overgivelse af beføjelser og suverænitet fra medlemslandene til unionen. For Danmarks vedkommende har Justitsministeriet på venlig forespørgsel fra de tyske kolleger afleveret en liste med ni problematiske punkter, som tolkes at kunne stride mod Grundlovens paragraf 20 om overdragelse af suverænitet. De ni punkter er der nu taget hånd om. Danmark har tilsyneladende ikke flere problemer.

BÅDE I FRANKRIG og Storbritannien er man indstillet på at lade den ny traktat vedtage i parlamentet frem for ved en folkeafstemning. I Holland er man stadig uafklaret, og herhjemme mener ja-partierne, at en folkeafstemning kun skal blive en realitet, hvis der i traktaten er tale om overgivelse af suverænitet. Så dermed ser sagen ud til at være klaret: ny traktat med - på det substantielle plan - nogenlunde det samme indhold som den forkastede vedtaget i de unionspositive parlamenter. Eller hvad. Er det snyd eller smart, som vi stillede spørgsmålet her i avisen i går. En af dem, der synes, at det er lidt for smart, er forfatningstraktatens "fader" - den tidligere franske præsident og formand for forfatningskonventet Valery Giscard d'Estaing. Han sammenlignede for nylig forsøget på at redde traktaten med kosmetiske ændringer, med en tryllekunstners metier. Uden at vide det tilslutter borgerne sig nogle beslutninger, som man ikke tør præsentere åbenlyst, advarede han.

SOM DET ALTID har været med EU-samarbejdet, så er der noget, som bliver sagt, noget som man af forskellige hensyn ikke rigtigt vil sige højt, og så er der de store visioner om et forenet Europa. Forberedelserne af denne traktat er i virkeligheden en tilbagevenden til den måde, som fællesskabet har fungeret på i årtier. Arbejdet med forfatningen og planen for dens vedtagelse var undtagelsen. Med Det Europæske Konvent, som Giscard d'Estaing stod i spidsen for, forsøgte EU sig med en meget åben proces og lagde op til, at befolkningerne skulle tage stilling til den ny fælles forfatning, som en gang for alle skulle udrydde tvivlen om, at Europa går imod en stadig snævrere union. Det gik som bekendt galt, og EU-systemet er tilbage ved det velkendte småluskeri i udkanten af de demokratiske strukturer.

I DEN KOMMENDE tid vil modstandere og tilhængere af den kommende traktat derfor strides om demokratiet og processen. Er en folkeafstemning mere demokratisk end en vedtagelse i det nationale parlament? Ikke nødvendigvis. Erfaringerne fra de danske folkeafstemninger er blandede, valgkampene er som regel endt med at handle om alt muligt andet end det, der står i den traktat, der skal stemmes om. Debatten har været følelsesladet og mange af de skrækscenarier, der har været malet på væggen, har ikke holdt. Til gengæld har de mange folkeafstemninger betydet, at Danmark i dag er et af de mest oplyste folk, hvad angår EU. Den folkelige debat og indsigten kommer, når der er noget på spil, når der er noget konkret at tage stilling til. De gange hvor regeringer har forsøgt at kickstarte en Europadebat mellem afstemningerne, er det altid fuset ud. Frygten for at miste selvbestemmelse og national egenart har gjort især små landes befolkninger skeptiske - ofte med urette. Havde de europæiske landes ledere ikke med masser af kompromiser, masser af diplomatisk snilde og en god portion lusk drevet den europæiske integration frem til der, hvor den er i dag, så stod kontinentet tilbage med en stribe uløselige grænseoverskridende problemer - dårligt miljø, ringe arbejdsvilkår, skadelige forbrugsvarer, kriminalitet, for at nævne nogle stykker.

EU-SAMARBEJDET er besværligt og uden fortilfælde, nogle gange helt umuligt, og ofte ganske udemokratisk, men det er umuligt at leve uden - også uden at det bliver forbedret og fintunet til nye udfordringer og flere medlemslande. At sende EU-traktater til folkeafstemning uden konkret grund, som nej-partierne i Danmark kræver, er hverken mere demokratisk eller til gavn for EU-samarbejdet. Der er ikke noget galt i at fjerne de elementer i den nye traktat, som kræver folkeafstemning, selvom modstanderne føler sig snydt for en god debat og en mulighed for at sætte unionen i bakgear. Det, der ville klæde statsministeren og de øvrige danske ja-partier, er, at de indrømmede, at de helst vil undgå endnu en afstemning.

bew

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her