Læsetid: 3 min.

'De smider alt i en kasse, og på den kasse står der ballade'

Det er blevet hårdere at være indvandrer og muslim i Europa siden 11. september 2001. Hvis ikke der bliver gjort en indsats mod diskrimination, risikerer de europæiske lande at tabe inte-grationen på gulvet, advarer ny rapport, der også efterlyser mere forskning på området
19. december 2006

BRUXELLES - "Selv i min egen vennekreds, blandt højtuddannede folk, er de begyndt at sige 'I muslimer'. Jeg siger altid 'undskyld, hvem taler I om?'"

Det Europæiske Center mod Racediskrimination vurderer i en ny rapport, at det er blevet hårdere at være muslim i Europa i de senere år.

"Beviserne peger på, at europæiske muslimer siden angrebene den 11. september 2001 i New York og Washington bliver påvirket af et mere og mere fjendtligt socialt klima," hedder det i rapporten, der bygger på statistiske oplysninger om eksempelvis overgreb rettet mod muslimer og på 58 dyberegående interview. Rapporten, der også efterlyser mere forskning på området, blev offentliggjort i går.

"Hvem er jeg? Jeg beder ikke og holder ikke ramadan, så hvorfor kalder I mig 'I muslimer'," fortsætter interviewpersonen, der beskrives som 'mand, Danmark'.

"Danskerne ser ikke forskel på tyrkere, marokkanere eller andre, de er alle muslimer, og som sådan et problem for samfundet."

Så i de samtaler, og der er mange, mange af den slags samtaler, siger de altid 'disse muslimer', og jeg spørger dem altid, 'hvem taler I om? Taler I om pakistanere, tyrkere, marokkanere, bosniere, folk fra Bangladesh?' De putter alt i en kasse, og på den kasse står der 'ballade'."

Over hele Europa

Både indtrykkene og tallene går igen i de forskellige EU-lande: I Frankrig viste en undersøgelse med éns CV'er og ansøgninger, at folk med franske navne har fem gange lettere ved at få job end folk med diverse nordafrikanske navne.

I Storbritannien sendte radiostationen BBC seks ansøgninger til 50 firmaer, hvor alene navnene tydede på, at de havde britisk, afrikansk eller muslimsk baggrund. Det viste sig, at 25 procent af de hvide ansøgere, 13 procent af de afrikanske og kun ni procent af ansøgere med muslimske navne blev inviteret til samtale.

Rigtig slem er situationen for kvinder, der bærer tørklæde, viser rapporten. De har meget dårlige chancer for at få et job - selv om de klarer sig godt i prøver.

En fransk kvinde, der bærer tørklæde, gik op til en prøve hos et formidlingsbureau for at få et vikariat.

Prøven var så god, at firmaet tilbød et fast job i stedet for. Men da hun dukkede op i firmaet for at underskrive kontrakten, blev hun afvist. Prøven havde ikke været god nok, lød beskeden nu pludseligt.

"Jeg følte mig diskrimineret, måske som muslim, eller som kvinde, eller som marokkaner - jeg ved det ikke. Det er bare en følelse."

Rapporten fremhæver også udvikling i retspraksis - netop når det gælder tørklæder. I Tyskland satte en retssag en stopper for kvindelige lærere, der bærer tørklæder. Men det har ikke kun betydning for de tyske folkeskolelærere:

"Tørklædeforbudet berører os alle. I begyndelsen gjaldt det kun det offentlige, men nu berører det også den private sektor. Kvindelige muslimer oplever det som meget, meget vanskeligt at finde et job, fordi folk tror, at hvis staten ikke vil ansætte dem, hvorfor skulle jeg så," siger en kvinde fra Tyskland i interviewene.

Også Danmark bliver fremhævet som dårligt eksempel på det område med højesteretsdommen fra sidste år.

Dengang vandt Føtex over et medlem af fagforeningen HK og fik lov til at forbyde hovedbeklædning - heriblandt tørklæder.

Fare for integrationen

Listen over eksempler på diskrimination er lang. På arbejdsmarkedet, i forvaltningen, i skolerne, hos politiet oplever muslimer en mur af særlig modstand. Og symptomerne går igen i de forskellige europæiske lande, viser rapporten.

En "ung kvinde, Holland" beretter om sit gymnasium i Rotterdam, hvor klasserne er blevet racedelt, siden hun gik der. Da en far - ven til den unge kvindes familie - klagede, fordi han ville have sønnen til at møde hollandske børn i skolen, var svaret, at så ville de hollandske forældre tage deres børn ud af skolen.

"Dette er Rotterdam. Det er en stor skole, de har seks parallelklasser, men de deler børn op efter nationalitet," siger den unge kvinde måbende.

"Det centrale spørgsmål er, om muslimer - sekulære og religiøse - føler sig godt integreret i de europæiske samfund, eller om de føler sig udstødt," hedder det i rapporten.

For hvis de føler sig udstødt, er der fare forude, maner EUMC. Hvis der er alt for meget diskrimination, intolerance og fordomme, så giver det næring til håbløshed, især blandt de unge muslimer, og det vil ødelægge fællesskabet.

Læs citater fra interview i rapporten på http://luftskibet.information.dk/osteklokken

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu