Læsetid: 5 min.

De har smidt returbilletten væk

Opsvinget har bidt sig fast på free folk- og psychedelia-scenen på begge sider af Atlanterhavet. Et nyt transnationalt nichefællesskab ekspanderer farverigt og uregerligt
11. september 2006

Vi kan takke internettet for meget. Vi kan få lov at se kendisser præcis som Gud og deres plastikkirurg har skabt dem på diverse lure-sites. Vi kan flytte rundt på vores penge. Udgive os for at være storbarmede blondiner eller bredbrystede badejern. Og finde den billigste forhandler af en højtryksspuler.

Og så har nettet åbnet op for en enorm verden af kulturelle nicher. Enhver dansker kan opsøge og suge næring fra små snævert definerede oaser, frem for de gamle monokulturelle forbrugsbastioner, man finder på gågaden i enhver større provinsby eller hovedstaden. Og det har allerede nu betydet en spredning og diversificering af folks opmærksomhed og ikke mindst forbrug. Stjernerne bliver mindre, mens galakserne udvider sig.

Krativ ekspansion

Min gisning og forklaringen på ovenstående smøre er at denne spredning også er med til at accelerere den nye folkemusik og psychedelia, der for tiden strømmer fra både Nordamerika og Europa. For der er tale om en heftig kreativ ekspansion, som jeg for et halvt år siden her i avisen beskrev i en artikel om New Weird America - den amerikanske variant af denne musikalske bølge, der bruser mod den kommercielle ensretning, som vi jo alle kan konstatere, når vi bevæger os ud i virkeligheden for at købe ind.

Dengang bød jeg velkommen til de Parallelle Forenede Stater med navne som CocoRosie, Devendra Banhart, Animal Collective og Sunburned Hand of The Man. Så lad mig nu byde velkommen til en alternativ republik uden et geografisk, men et åndeligt og musikalsk fællesskab, der manifesterer en ny måde at sikre kulturel diversitet på midt i en gennemgribende globalisering - via stærke nichekulturer på tværs af landegrænser.

Generelt er den ny lyd gennemvædet af folke- og roots-musik, men også ofte psychedelia og i vidt varierende doseringer electronica, funk, hiphop, afrobeat, freejazz og ambient - en sensibilitet og æstetik, der gør sig bemærket og bemærkelsesværdig ved at være vidtfavnende og svær at definere.

USA synes stadig at være det musikalske centrum for udskejelserne, og herfra, nærmere bestemt Brooklyn, New York City, stammer gruppen Grizzly Bear. Deres andet og dårende smukke album Yellow House bringer dufte hid fra tidlig psychedelia a la Pink Floyds afdøde mester Syd Barrett, vokalharmonier fra Beach Boys, akustisk folk a la Neil Young, flyvske harmonier fra Flaming Lips og mandekor og elektronisk modstand beslægtet med nyfolk-kolleger som britiske Tunng.

Yellow House er en langt mere fokuseret bedrift, end Grizzly Bears debutalbum Horn of Plenty, men samtidig digter bandet stadig ud ad syrede tangenter, samler lidt Disney-soundtrack op undervejs, inviterer en hillbilly med banjo indenfor, lader et fløjteorkester fare vild, fumler med en kortbølgeradio, klipper deres stemmer i stykker, lader klaveret klinge skæbnetungt, gulvene knirke deres visdom og vinden ruske i guitarerne. Døre og vinduer står på vid gab, men huset står på et solidt fundament af henført og salig sangskrivning. Og dermed balancerer Grizzly Bear denne gang mellem en pivåben undren og en majestætisk retningssans - og måske på kanten af et af de mere prosaisk populære gennembrud.

Vrøvle-svenskere

Trioen Our Brother The Native er ikke nær så formfuldendt og ærlig talt noget mere hashede at høre på. Eller også skyldes det bare måden Tooth and Claw er kommet til verden på. For selv om alle medlemmer befinder sig inden for USA's grænser, så er deres debutalbum alligevel et eksempel på et fællesskab på tværs af grænser, her blot statsgrænser. John Michael Foss og Joshua Bertram boede i staten Michigan og Chaz Knapp i Californien, da de via mailudveksling komponerede Tooth and Claw, og de nåede faktisk aldrig at møde hinanden i egne kødelige fremtoninger inden færdiggørelsen af albummet. Som er glimrende på sådan en bevidst uskarp måde.

Du vil måske kunne høre afsmitninger fra CocoRosies krogede lofi-pop, en hvirvlende naivisme a la Animal Collective og den shamanistiske messen og rytmik hos Sunburned Hand of The Man - tilsat en god del teknologi-kriblen og -dunken via samplere og Kaospads (så at sige et stort pegefelt, som man kan inddele i forskellige områder med hver deres lydlige funktion). Tooth and Claw er feberdrømt folk, syrede klangrum, melodiøse lag-på-lag, et virtuelt lejrbål, man kan varme sig ved.

At der også er gang i løjerne andre steder i verden fastslås på albummet Strountes fra den svensk-argentinske gruppe af samme navn. Selv i denne sammenhæng en sær størrelse. Navnet er inspireret af den afdøde svenske digter Gunnar Ekelöf, der brugte ordet, når han skrev om vrøvl, og denne musikalske version er en non-lineær, intuitiv, freejazzet, avantgardistisk og messende free folk-skabning.

Svenskerne først: Maria Eriksson kratter utidigt og stryger blidt over guitarstrenge, og kraftværket Mats Gustafsson blæser alt fra forbandelser og raseri til drillerier og badutspring gennem messingdyret. Mens argentineren Anla Courtis synger både forførende og urovækkende, henført og hjemsøgt. På et både lydhørt og larmende, hypnotisk henført og stærkt idiosynkratisk album.

Lettere friseret

Mens Strountes er tæt på umuligt at synge med på, så kan man næsten ikke lade være at nynne med, når Grizzly Bear oplader deres røster. Det er en af mange modsætninger, der rummes i denne anmeldelses nye, sære folkemusikalske og psykedeliske niche. Som man også kunne pege på laptop over for harpe. Eller uforståelig messen over for krystalklar sang.

Vil man ane omfanget af vingefanget kan man med et vist held investere i dobbeltalbummet Folk Off med undertitlen New Folk and Psychedelia from The British Isles & North America - selv om man f.eks. også finder den fornemme finsk-franske duo Mi and L' Au. Her er uomgængelige hovednavne som amerikanske Animal Collective og Sufjan Stevens og britiske Tunng og Vashti Bunyan samt irriterende altmodisch akustisk folk med titler som "2 Wooden Spoons" og linjer som "I miss the bees, I miss the honey, I miss them humming by the flowervine".

Folk Off er en kende for vidt favnende, med et par for konservative bidrag og nogle banalt rockede udfald, og navne som Akron/Family, CocoRosie og Six Organs of Admittance ville have pyntet.

Alt i alt er antologien et charmerende, men mangelfuldt forsøg på at sætte en måske profitabel dagsorden for en komplet uregerlig scene. Som her fremstår lettere friseret. Hvilket er misvisende. For sammen med en række nye eventyrlystne syrehoveder, skægaber, flipdigtere, drømmearkitekter, naturelskere, lejrbålspoeter, fritænkere, fritsvævere og grænsebrydere nyder en af de mere interessante musikalske nicher en voldsom ekspansion i disse dage. Og folkene i den har tilsyneladende smidt returbilletten væk. Det har jeg i hvert fald.

nGrizzly Bear: Yellow House (WARP/VME).

nOur Brother The Native: Tooth and Claw (Fat Cat/VME).

ntrountes: Strountes (Slottet/Dotshop.se) www.dotshop.se

nDiverse kunstnere: Folk Off (Sunday Best/VME).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu