Læsetid: 4 min.

SMS for begyndere

Vi er på vej ind i den sociale kalibrerings tidsalder, hvor ikke armbåndsuret, men mobiltelefonen er en del af standardpåklædningen
30. juli 2005

2nite! ØL? CU
Hvad betyder disse 12 tegn? For nogle er budskabet sort snak, for andre er det indlysende.
På bedste dansklærermaner kunne man jo starte med at bestemme genren. Er det sørøversprog? Er det en af Dan Browns kodemeddelelser? Nej: Det er en SMS.
Men hvad betyder det? 2nite! ØL? CU '2nite' er lydskrift for to night. Udråbstegnet signalerer, at der er tale om en opfordring, ja nærmest et påbud. 'Vi skal mødes i aften', med andre ord. Samtidig signalerer det en tilknytning til amerikansk kultur. Sådan taler de mennesker, der elsker USA og afskyer Bush. 'ØL?' er straks sværere. Men ØL betyder vel øl, ikk'? Jo, det kunne det gøre, men indehavere af ældre Nokia-mobiltelefoner vil vide, at når man taster OK, er stavekontrollens første forslag: ØL. Først når man vælger alternativ, foreslår displayet: OK. Til dem, der står uden for SMS-brugernes socialsegment, må man forklare, at af mobiltelefonens 12 taster og to navigationstaster (som bruges til at navigere op og ned i displayets menu-muligheder) er der kun 9 til at skrive med. De skal bruges til tallene samt alle bogstaver og tegn. Når man vil skrive OK, trykker man derfor først på den tast, der betyder m, n, o, ø, ö eller 6. Dernæst trykker man på j, k, l og 5-tasten. På basis af dette input vælger staveprogrammet som første forslag: ØL. Ergo må man trykke på den tast, der kalder andre muligheder frem. Mulighed nummer to hedder: OK. Heraf kan man lære noget om Nokias forestilling om danske mobiltelefonbrugeres præferencer. Flere har brug for at skrive ØL end OK, må de mene. Dette ved alle erfarne SMS-brugere naturligvis. Og dermed har man fået mulighed for en lille indforstået dobbelt-joke. Man lader 'ØL' stå, fordi det er besværligt at vælge næste mulighed i stavekontrollen. Derved spiller man på, at det skal være hurtigt at SMS'e. Altså: Vi to, afsender og modtager, tilhører det hurtige og smarte SMS-segment. Men man lader det også stå, fordi man ved, at modtageren ved, at det i virkeligheden står for OK. Det samme tænker modtageren: Afsenderen ved, at jeg ved, at... Det er det, der hedder humoristisk solidaritet. At vi ler af noget, som vi to forstår, men som de andre ikke forstår. Hermed er vi kommet halvvejs i afkodningen: Vi skal mødes i aften, ikk'! Er det i orden for dig? Nu mangler vi så blot de sidste tre tegn: CU og .
CU er lydskrift for see you. Igen spiller man altså på forkærligheden for engelsk. Men samtidig signalerer man, at man tilhører den yngre del af segmentet. Man skriver ikke forbogstaverne 'SY', som etiketten påbød i gamle dage, men lydskriften CU.
Og smiley'en signalerer bare at afsenderen er i godt humør og glæder sig til den aftale, der er ved at blive indgået. Så simpelt, og samtidig så raffineret, er SMS. 12 tegn giver både en aftale og en hel bunke sociale signaler. Men, vil det ældre, SMS-fjerne segment nok reagere: 'Vi skal ses i aften'? Er det ikke lidt upræcist? Hvor skal det være, og hvornår?
Hermed er vi kommet til anden del af denne lille SMS-lektion for begyndere. Det man kunne kalde social kalibrering.

Kalibrering griber om sig

I 1400-tallet dukkede de første offentlige ure op i europæiske byer. Op igennem 1900-tallet blev armbåndsuret en uomgængelighed. I løbet af 500 år lærte den europæiske befolkning at koordinere sin adfærd i forhold til en fælles standardtid. Togene gik efter køreplanen. Aftensmaden blev serveret klokken 18. Børnene skulle være hjemme klokken 22. Aftaler var bindende og stod ikke til genforhandling: Man udførte det arbejde, der stod i ansættelseskontrakten. Man var gift, til døden - forhåbentlig den andens - ophævede løftet. I dag er vi gradvist på vej bort fra denne rationelle form for koordinering. I dag laver man en rammeaftale: Vi mødes i aften, ikk'? Og så skyder man sig gennem hyppig kommunikation ind på en fællesaftale. 'Du, jeg er blevet lidt forsinket'. 'Hey, er lige på trapperne'. Og sådan fortsætter man, indtil øjenkontakten kan erstatte mobil-kontakten. Man kalibrerer. Og denne sociale kalibrering griber om sig: Man har hyppige MUS-samtaler med chefen for at justere ansættelsesaftalen. Børnene kommer ikke hjem klokken 22, men på det tidspunkt, de via mobiltelefonen kan forhandle sig frem til. Man tilmelder sig en SMS-service, så DSB kan give feedback om, hvornår toget går. Man gifter sig indtil videre og har flex-tid i skolen og på arbejdet. Vi er med andre ord på vej ind i den sociale kalibrerings tidsalder, hvor ikke armbåndsuret, men mobiltelefonen er en del af standardpåklædningen.
CU. I forhandlingssamfundet. 2nite?
Lars Qvortrup er professor ved Syddansk Universitet og leder af Knowledge Lab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her