Læsetid: 3 min.

Det smukke og grimme ved en Weber-grill

Danmarks mindst selvhøjtidelige orkester sat ind i teaterets finkulturelle ramme. En ny, men mest bare farlig leg
1. maj 2006

Man havde nok regnet med, at der ville dukke en hvid plastikstol op i Rune David Grues TV-2 teaterkoncert Hele verden fra forstanden. Symbolet over dem alle på dansk småborgerlighed. Den mentalitet som Steffen Brandt gennem 25 år har været den uden sammenligning bedste til at spidde med selvironisk distance. Ingen over og ingen ved siden af TV-2. Det er det, der er problemet.

På Aarhus teater er den oplagte hvide plastikstol, parasollen, træningsdragten, spadseredragten og dåseøllen faste elementer, når de 10 skuespillere opfører omkring 15 af TV-2's klassikere. Alt fra September 85 til nye klassikere som På kanten af småt brændbart. På en baggrund af livets motorvej malet på scenegulvet, der, alt efter hvordan man ser på det, går op eller ned ad bakke, danser de rundt. Og vi kender dem. De har travlt med at holde fri. Fanget i ræset om at have råd til at have mere ferie end naboen. Og når de endelig har ferie, har de glemt, hvordan man holder det.

Varierende kvalitet

Musikken er arrangeret af Edi Premate, så man til tider har lyst til at rejse sig op for at se om Sven Gaul og de andre mon selv sidder nede i orkestergraven. Der er både blues og tung metal-inspirationer, så må man sige at Edi Premate gør sit til at lave en ny spændende fortolkning af TV-2's musik.

Skuespillerne har til gengæld sangstemmer af meget varierende kvalitet. Men det burde i princippet ikke være noget problem. Ved en teaterkoncert sidder publikum under hele forestillingen og håber på at netop deres favoritsang er den næste. Udfordringen er så at få publikum til at føle, at sangene er blevet tilført noget. At man ikke går derfra med fornemmelsen af, at man hellere ville have været til TV-2-koncert. Det lykkes aldrig rigtigt for Rune David Grues hold.

De 10 skuespillere skiftes til at være hovedperson og forsanger. Og forestillingen kommer derved til at virke mere som 14-15 små musikvideoer frem for en sammenhæng. Teaterkoncerten bliver illustration af tekster, der fungerer fint uden illustration. Netop fordi de handler om din nabo, damen bag dig i køen, manden med plæneklipperen, kvinden som sådan, dig selv og din mand.

Den sidste nadver

Men hvis ambitionen er en illustration så er missionen fuldført. For det er jo den hvide plastikstol som Steffen Brandts tekster handler om. Om når vi endelig har fået gjort havestolene rene, parasollerne sat op, plantet blomster i kasserne og træningsdragten på og så kun kan sidde uroligt i stolen. Bange for at slappe af og mærke efter. Og desperat hiver den bærbare frem. Her synger Peter Flyvholm Fri som fuglen, så vi alle føler os ramt og fri som fuglen i sit bur.

Det samme gælder Sara Grabows Hele verden fra forstanden. Stående på et langbord, som vi alle har prøvet at sidde ved. Ved siden af onklen eller den gamle veninde, som man har glemt hvorfor man er venner med. Og man finder sig selv sidde og for eksempel diskutere hvorvidt man kan bruge sit gule klippekort til Århus Sporveje i de blå amtsbusser. Hvem har ikke haft lyst til at rejse sig op som Sara Grabow midt i den apatiske forsamling og med et glas vin i den ene hånd og en grillpølse i den anden, skrige: "Gør dog noget, løb for livet, brug dog tiden, elsk hinanden."

Sommerdagens alter

Men nogle gange er vi jo også for hårde ved os selv og så er det godt, at selvironien er intakt og vi kan se både det grimme og det smukke ved Weber-grillen. For det er jo lidt til grin når arkaiske rigtige mænd står samlet rundt om grillen, der faktisk kan passe sig selv. Men det er jo også meget hyggeligt at stå med en royal i hånden og grille pølser på sommerdagens alter. Man er vel nærmest lykkelig.

Men ved teaterkoncerten, når lykken de mest stormfulde højder, da forestillingen egentlig er slut og skuespillerne har fået blomster, men synger for i en varm fællessang: De første kærester på månen. Vi elsker TV-2. Det er derfor, vi er kommet. Og vi elsker dem stadig mest bag lukkede øjne.

Hele Verden Fra Forstanden Aarhus Teater 28. april 2006. Idé og iscenesættelse: Rune David Grue. Musikalsk arrangør: Edi Premate. Tekst og musik: Steffen Brandt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu