Læsetid: 3 min.

Som smurt

3. december 1999

"Jeg ville først og fremmest tjene mit parti."
Kassebedrager Helmut Kohl, tidligere
CDU-formand og forbundskansler

NÅR historiebøgerne skal sætte en dato på afslutningen af Kohls æra, bliver det den 30. november 1999. Forud for denne dag lå en glorværdig karriere som politiker, partiformand og genforeningskansler, efter denne dato ved vi, at han - alle sine fortjenester til trods - også var en kassebedrager.
Tirsdag klokken 13.01 erkendte Kohl sit personlige ansvar for dobbelt bogholderi. Uden at komme med uddybende detaljer forlod den tidligere CDU-formand pressemødet i Berlin for at deltage i et vælgermøde i Lübeck. Tilbage i salen i Berlin sad hans efterfølger, Wolfgang Schäuble, og besvarede pressens spørgsmål.
Opgaven var yderst delikat, for Wolfgang Schäuble skulle på samme tid lægge afstand til bedrageren Kohl og undgå at afskrive myten Kohl. "Det var en anden tid," og "sådan var han - patriarkalsk," og "det er ikke min stil," vævede Wolfgang Schäuble sin fine argumentation.
Strategien var indlysende. Endnu er Schäuble ikke klar over svindlens omfang og hvilke konsekvenser, den får juridisk og blandt vælgerne: Er Kohl stadig CDU's stemmemagnet nummer ét, eller skal han dumpes på ærens mark?
Allerede samme aften kunne Schäuble i tv se, hvordan CDU-medlemmerne i Lübeck hyldede den gamle. Schäuble havde foreløbig valgt den rigtige strategi -
myten Kohl holder trods bedrageriet,
Grumt kan man tilføje, at netop CDU-folkene i Nordtyskland har grund til at klappe - i aviserne kunne de læse, hvem der hemmeligt havde skænket dem mindst 1,2 millioner kr. til partiarbejdet. Helmut Kohl.

Selvom mange CDU-medlemmer i dagene efter valgnederlaget sidste år gjorde Helmut Kohl eneansvarlig for ydmygelsen, var vreden snart glemt. Den nye kansler, Gerhard Schröder (SPD), formåede at skabe så meget kaos og utryghed i landet, at CDU ved de følgende delstatsvalg høstede historisk store sejre. Vælgerne så CDU som partiet, der regerede i de gode gamle dage, dengang før 1999.
Kohls personlige popularitet voksede og voksede. Mindet om hans kanslertid gjorde ham mere elsket, end han nogensinde havde været i sin 16-årige regeringstid. Hvor end han viste sig, mødtes han med hurraråb. Og lige bag ham gik CDU og samlede stemmerne op. Uden at anstrenge sig, Schröder gjorde jo arbejdet.
Højdepunktet nåede Kohl-kulten for tre uger siden, da den tyske forbundsdag markerede 10-året for Murens fald. Her holdt han hof med vennerne Gorbatjov og Bush, mens kansler Gerhard Schröder og udenrigsminister Joschka Fischer blev reduceret til almindeligt publikum.
Beruset af berømmelsen udfordrede han i sidste uge SPD og De Grønne i spørgsmålet om den forestående parlamentariske undersøgelse af CDU's hemmelige konti. CDU's leder, Wolfgang Schäuble, var netop blevet indlagt på hospitalet, Kohl overtog med største selvfølgelighed styringen af partiet og kommanderede kanslervant med den tidligere opposition.
"Nu hører De efter," befalede han Peter Struck, leder af SPD's gruppe i Forbundsdagen.
Men rollerne var skiftet, faldet fra tinderne begyndt.

Helmut Kohl har indrømmet, at han i sin tid som partiformand betjente sig af sorte penge. Dermed har han brudt tysk lovgivning, der pålægger partierne åbne regnskaber.
Pengene fik han fra anonyme bidragydere, der vel har haft deres grunde til at støtte ham i hemmelighed. Om de fik modydelser for pengene, vides endnu ikke. Kohl afviser det.
Nogle af de sorte penge lempede han ind i det officielle regnskab som "øvrige indtægter", andre penge forvaltede han egenhændigt, Med kontante udbetalinger kunne han vende mismod til glæde - og måske også taknemmelighed - i udvalgte partiforeninger. Måske brugte han også penge på meningspåvirkende kampagner blandt medlemmerne eller til at købe kritiske stemmer i partiet til tavshed, Kohls 25 år som patriarkalsk formand byggede på personlige venskaber med nøglepersoner i CDU. Et hvert forsøg på at anfægte hans position blev straffet med forvisning; under ham var der kun plads til de loyale - og disse loyale har siden overtaget magten i partiet.
Grunden fil, at de sidder, hvor de sidder i dag, er, at de var artige i Kohl-tiden. Og selv om Kohl nu forsøger at beskytte sine arvinger ved at påtage sig eneansvaret for de sorte penge, slipper de ikke godt fra at bedyre deres uvidenhed om de økonomiske forhold i partiet. Kohls konti var hemmelige, men udbetalingerne var synlige. Arvingerne med Wolfgang Schäuble i spidsen stillede ingen spørgsmål. De lukkede øjnene, så de i dag kan bedyre, at de skam intet ved.
Jublen i Lübeck og Schäubles udtrykkelige respekt viser, at myten Kohl stadig er stærkere end afsløringen at bedrageren, og at partiet endnu ikke har fattet, hvor alvorlig en situation Kohl har bragt partiet i.wpr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her