Hvilke udfordringer er det, du står med som borgmester i forhold til skatteloftet?
"Vi har haft skattestop i Helsingør siden 1990, og det har vi holdt. Jeg har ikke pevet, men jeg må erkende, at man nu er lige stride nok ved kommunerne.
Eksempelvis går det ud over børnepasningen. Udgifter til dette er steget med 10 millioner kroner, og samtidig er der kommet en øget efterspørgsel, der svarer til 15 millioner. Og det får vi ingen kompensation for. Samtidig rammer det os også psykologisk i kommunerne. Folk kan ikke forstå, hvorfor vi skal blive ved med at skære ned og skære ned. Hvis ikke man passer på, så taber man valget, fordi folk får det indtryk, at det eneste, det handler om, er penge, og at velfærden ryger i baggrunden. I mine øjne smykker regeringen og Folketinget sig med lånte fjer."
-Du går imod dine partifæller og regeringen, hvorfor nu?
"Fordi der inden for to år er lavet så mange reformer, og der er ikke noget andet tidspunkt i kommunalhistorien, at der er sket så mange ændringer. Der er jo ikke grænser for, hvad de lover, men de holder kommunerne frem foran sig som et skjold. Jeg valgte i starten at tie stille, men nu synes jeg, at det må være rigtigt at gå frem og sige, at det her kan vi ikke være bekendt."
- Hvad skal der til for at afhjælpe problemet?
"Jeg siger jo det, der i virkeligheden er imod min politiske overbevisning. Lad os sætte skatten op, så kan staten tilsvarende sænke den. Men faktum er, at ligegyldigt hvilken politisk overbevisning man har, så kræver man jo en ordentlig offentlig service. Folk i dag forlanger en god service, der skal være børnepasningsordninger, skolemuligheder og muligheder for de ældre. Det er det, der optager 80 procent af budgettet i en kommune som vores. Derfor er det så vigtigt for mig at melde det her ud. Men jeg skal da gerne erkende, at jeg ikke havde regnet med, at det ville skabe så megen virak, at jeg pludselig åbnede munden. Men jeg må jo have ramt et eller andet."
-Skal I så ikke bare sørge for at melde ud, at borgerne skal indstille deres forventninger?
"Det er jeg også meget med på, men regeringen og Folketinget gør lige det modsatte. De giver folk, der har stemt på dem, en forventning om, at servicen bliver meget bedre.
Et eksempel er børnepasning. Den egenbetaling, de lover forældrene, svarer for os til en skatteprocent på cirka 0,1 procent. Så laver man udligningsreform og strukturreform, og alt i alt har vi fundet ud af, at det her koster os i nærheden af 50 millioner, som vi ikke får kompensation for."
- Hvad med servicen, kan I ikke effektivisere den?
"Der er mange gode ideer. Lad os nu bare få de indtægter, der tilkommer os. Man taler så meget om kommunalt selvstyre.
Det er altid så skægt, at andre kigger på ens virksomhed. I stedet for at love alt muligt, så lad os da hæve skatten i kommunerne og lad os stå til ansvar over for borgerne. Så kan borgerne jo bare lade være med at stemme på os."
- Giver flere penge bedre service?
"Jeg beder ikke om flere penge. Jeg vil bare beholde det serviceniveau, vi har i dag. Men for at kunne fastholde og rationalisere og udbyde, kræver det, at vi har ro på bagsmækken, og det kræver, at vi skal have de indtægter, vi er vant til at have, og at vi ikke skal have flere udgifter."
