Læsetid: 4 min.

Snapshots fra hverdagene

Kvartetten Källing er kommet godt fra start med en sød og skæv skive, hvor debuterende Carlas med succes genopliver den politiske rock, om end den rent musikalsk fremstår en kende tamt
27. januar 2007

Sjove, skæve, poetiske og anderledes, men ikke hundrede procent færdigudviklede. Så kort kan kvartetten Källings bestræbelser på debuten Sød musik vist beskrives. Og man kan jo godt være flyvefærdig af den grund, og personligt havde jeg nødigt været foruden de 11 charmerende og lavmælt naivistiske sange, som har fundet vej til dette udspil, der forhåbentlig bliver startskuddet til en gloriøs karriere. Der er i hvert fald et åbenlyst potentiale at bygge på.

Forsanger og tekstforfatter Tine Kjær er et sammensat og originalt bekendtskab, både hvad angår tekstskrivning og vokalteknik; det bedste sammenligningsgrundlag, der lige trænger sig på, er sidste års fremragende debutskive fra Marie Key Band, (udtales 'kæj) - ja det hed den altså. Som Key er Kjær ikke bange for at sætte ord på det nære, det selvindlysende eller det banale. Og som Key formår Kjær at give ordene en drejning, der overrasker og fryder; resultatet er blevet en stribe indtagende tekster med små diskrete nik til Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Jens August Schade og Dan Turèll. Det kan ind i mellem tilte over i det enten puttenuttede eller pusserløjerlige, men mestendels er der styr på virkemidlerne.

Om man kan med den lillepigede klang i Kjærs foredrag er og bliver en smagssag, men jeg finder den indtagende og ikke mindst troværdig i måden, hvorpå den korrelerer med teksternes indhold. Hvem der lige står for musik og melodier fremgår ikke af den i øvrigt smukt layoutede booklet, men der er masser af løfterige takter, selvom det der oplagte hit, som måske kunne sprede det glade budskab til en større del af befolkningen via æteren, ikke sådan lige trænger sig på.

Stilen er moderne skrammelrock med blik over skulderen til såvel sanger-sangskrivergenren som diverse verdensmusikalske foreteelser.

De tre musikere ligger ikke i toppen af verdenseliten, hvad angår musikalsk kunnen, men det kompenseres de så for ved uhørt entusiasme, opfindsomme arrangementer og den smukke lydhørhed, de udviser overfor de individuelle kompositioners særart. Hele molevitten er effektivt og afvekslende produceret af den solide Kæv Gliemann, og helheden er et frisk pust på den p.t. så vitale dansksprogede rockscene.

En egen tiltalende charme

Kvartetten Carlas spiller til gengæld en mere regelret og forudsigelig poprock på sin debut, der skægt nok har fået titlen Pære! Dansk - hvad den på mange måder også er. Det forfriskende ved gruppens udspil er et spillevende tekstligt univers, hvor der sågar har sneget sig noget så - i nogens øjne - suspekt ind som en politisk stillingtagen.

Det er ikke så meget paroler som en stilfærdig understrøm af indignation og protest og tilmed kun i et par af sangene. Det går så på såvel den siddende regering og dens gerninger som det store engelsktalende land, vor statsminister har besluttet at gøre os til vasalstat i; på den led fungerer sangen "Røv i laser" klart bedst. Også fordi den har en spændstighed i det musikalske, hvad der ellers ikke præger pladen. Men der er også blevet plads til ungdommelig rastløshed og længsel, kærlighedskvababbelser og almindelig undren over livets nogen gange mirakel, nogen gange himmelråbende mangel på retfærdighed.

Forsanger og sangskriver Jacob Karim besidder en solid sprogfornemmelse, der udmønter sig i både rammende enkeltlinjer og prægnante tekster, der fungerer upåklageligt fra start til slut. Han afsynger dem med en behagelig stemme, som dog ikke ligefrem er ved at vælte lytteren med personlighed, men som dog besidder en egen tiltalende charme.

Problemet med Pære! Dansk ligger altså ikke i hverken lyrikken eller fremførelsen af samme, men derimod i såvel melodimateriale som den kollektive fremførsel af samme.

Der løber en tone af anonym West Coast-inspireret radiofyld gennem hele pladen, som ofte får drejet i hvert fald denne lytter af; som Crowded House på en dårlig dag. Carlas kan også minde om Vildnis, der dog har meget bedre fat i den musikalske ende.

Længe leve traditionen og alt det der, men hallo - det er tilladt, at give den en drejning. Og det formår Carlas ikke. Lige så sympatisk, som det lyder, lige så ofte går det i ét med tapetet. Og det er ikke fordi, pladen ikke er produceret efter alle kunstens regler, men fordi der konsekvent spilles for firkantet og uopfindsomt til, at lytteren på noget tidspunkt rigtig spidser øren. Og så er arrangementerne ofte alt for forudsigelige.

Ærgerligt, når tekstmaterialet er så lovende. Nå, det kan være de fire herrer får rystet den musikalske artighed af sig inden næste ombæring, og til den tid leverer en backing, der matcher de fine tekster. Til da skal det blive spændende at høre, hvorledes Carlas vil formidle materialet fra en scene.

* Källing: Sød musik (Playground) www.kaelling.dk

* Carlas: Pære! Dansk (Warner Music Denmark) www.carlas.net

Begge plader udkommer mandag d. 29. januar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu