Læsetid: 3 min.

Snart er der kun øl og damer tilbage

Farvel og tobak. København nærmer sig det totale rygeforbud
23. april 2005

Mens vi sidder her og hygger os, arbejder stærke kræfter på at demontere København som landets rygerhovedstad. Denne afvikling indebærer, at folk, der holder af at ryge for eksempel 40-60 grønne Cecil om dagen, føler deres naturlige habitat indskrænket til ukendelighed.

Det, som troubadouren Kim Larsen forleden på et borgermøde i Øksnehallen kaldte "den svage mands sidste ret", vil om få år være begrænset til et par stjålne hvæs hjemme på sengekanten i privaten, når morgenens værste rallen skal bedøves inden mødet med andre mennesker.

Årets første fire måneder har budt på en serie gemene bataljer for de københavnske rygere.

Allerede i januar forsvandt nogle af de sorte lungers helligste haller, da statsbanerne med et epokegørende snuptag skrottede S-togenes rygerkupéer. Dvs. kupéerne var der jo stadig - årtiers tjæredunste er ikke sådan at få bugt med - men ryge i dem, det måtte man ikke længere.

I februar meldte dagspressen om rekordstor smøgkvitningsiver blandt byens kommunalt ansatte. På tværs af ellers skarpt opdelte faggrænser kæmpede et stigende antal børnehavepædagoger, HK'ere, skolepsykologer, borgmesterchauffører og bibliotekarer en heroisk kamp for at modstå fristelsen efter års misbrug. Det var nu eller aldrig, følte de, og der var en bølge at ride med på. Det var simpelthen trendy at holde op. Omtrent samtidig begyndte enkelte desperate stemmer på nægterfløjen at blande sig i den offentlige debat. I det modne kvindedagblad B.T. sammenlignede et læserbrev afsendt fra Vendsysselvej på Nørrebro byens mange nye ikke-rygerskilte med "nazisters og fascisters forfølgelse af jøder".

I marts meldte Jyllands-Posten, at flere københavnske hoteller var ved at indført totalt rygeforbud, hvilket gjorde formanden for Hoteller, Kroer & Restauranter under Dansk Handel & Service, Visti Ernstsen, noget fortørnet. Den slags indgreb rører ved vores kultur, udtalte han til avisen og tilføjede eftertænksomt, at "øl, piger og tobak hører nu engang sammen."

Og forleden kom det frem, at forsikringsselskabet Codan, der har 7.000 ansatte, havde regnet på produktionstabet ved at tillade rygertyperne blandt medarbejderne at holde seks rygepauser à 10 minutter i arbejdstiden hver dag. Det løb op i, hvad der svarede til fem en halv uges ferie om året. Derfor skal Codan være totalt røgfri om to år. Indtil da må rygerne se sig henvist til nogle 'rygekabiner' eller stille sig under en afsidesliggende emhættelignende foranstaltning. Af en eller anden grund udstår nikotinelskerne gladeligt disse ydmygelser.

I det hele taget er det interessant at iagttage deres adfærd. Undertegnede har jævnligt adgang til en større fabriksagtig arbejdsplads nord for København, som for nylig strammede sin ryge/drikkepolitik væsentligt. Ikke mere dele en flaske rødvin over frokosten i kantinen om fredagen; ikke mere sidde og puffe løs foran computeren. Folk brokker sig, men finder på nye måder at navigere på. Alkoholikerne fordeler dråberne på mindre flasker, og rygerne finder sammen i små sociale enheder, hvor de legitimerer hinandens misbrug.

Hvis man går ned ad brandtrappen - rygernes foretrukne opholdssted - er det svært ikke at tænke sit. Når det drejer sig om at få røg ned i lungerne, bliver al stil, smag og personlig elegance kastet over bord. På næsten hver eneste afsats står der en underlig skoleklassestol i billigt limtræ, som de må have fundet i en container. Balancerende på kanten af radiatoren har vi så mindst et overfyldt askebæger, som kun nødtvungent bliver tømt. En dag havde nogen slæbt en gammel, slidt marokkopude, som ved gud ikke er en del af kontorinventaret, hen til askebægeret. Måske var der tale om en slags rygerhøjtid, hvor det ikke kunne blive fint nok.

Det værste er, når man kommer til at slå døren op på et tidspunkt, hvor der står syv-otte rygere derude. Det kollektive blik, der møder en, idet man undskyldende og hostende forsøger at tvinge sig gennem røgen, er på én og samme tid brødebetynget og misbilligende.

Endnu en kultur er ved at forsvinde. Nyd den, så længe den varer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu