Læsetid: 2 min.

Sober og velafbalanceret - med fejl

19. september 2006

Nyligt hjemvendt fra ferie er jeg blevet orienteret om affæren om den etruskiske biga (stridsvogn), der er udstillet på Københavns Glyptotek, og jeg har med stor interesse læst de mange artikler, som Information har viet denne sag.

For det første vil jeg gerne takke Information for det nyttige arbejde, avisens journalister har udført. Det er både lykkedes at henlede offentlighedens opmærksomhed på dette vigtige problem og at føre en sober og velafbanceret debat om samme. Just dette er, hvad vi må forvente af en så storartet kulturavis som Information!!

Det er præcis for at følge op på disse bestræbelser, at jeg har besluttet - i overensstemmelse med mine foresattes ønske - at indbyde en række eksperter på feltet, danske som italienske, til vores kulturinstitut, hvor de over for et bredt udsnit af den danske offentlighed vil kunne få lejlighed til at udtrykke deres synspunkter om et problem, der angår os alle, og i endnu højere grad komme til at gøre det fremover.

Jeg har bedt Rom om at foreslå en ordstyrer, og så snart jeg ved, hvem det bliver, vil jeg personligt sørge for at organisere denne begivenhed, som vil kunne afvikles dette efterår/denne vinter. Jeg vil selvfølgelig invitere Information og avisens journalister, som har dækket sagen med stor professionalisme.

Tillad mig at konkludere med at opfordre Information til at bringe dette mit brev sammen med det brev, som Glyptotekets direktør, Hr. Flemming Friborg, har sendt Dem (se hosstående Påtale), og hvori han benægter de ærekrænkende udtalelser, han skal have fremsat imod det italienske Carabinieri-politikorps og italienske toldbetjente.

Det italienske Carabinieri-hovedkvarter påpeger, at man intet specifikt interview har givet til artiklernes forfattere, og at man derfor ikke kan have beskyldt det danske museum for at gøre brug af "mafiametoder". Ydermere kunne det så ud til at general Roberto Confortis udtalelser er blevet misforstået og modificeret.

SVAR: Information undrer sig over henvendelsen fra ambassadør Roberto Di Leo, der mener både at kunne dementere udtalelser, som Flemming Friborg, chefen for Carabinieris kunstpoliti Roberto Conforti samt andre Carabinieri-kilder er fremkommet med til Information. Ambassdøren har ikke været til stede ved nogen af interviewene. red.

Alle artikler i serien kan læses på:

http://tema.information.dk/detstorekunsttyveri

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu