Læsetid: 3 min.

Social eksklusion nærer ekstremisme

Hverken PET, imamen, terrorforskerne på DIIS eller islamforskeren mener, at den aktuelle risiko for terror er stor i Danmark. Men de frygter, at social eksklusion af unge danske muslimer vil styrke fundamentalistiske miljøer
14. juli 2005

Der er i ekspertkredse bred enighed om, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund til frygt for, at danskbaserede islamistiske celler vil forsøge et terrorangreb.

Til gengæld er betingelserne for en radikalisering af de unge danske muslimer til stede, både fordi Danmark støtter op om den amerikanske udenrigspolitik, fordi Danmark er til stede militært i Irak, og fordi der er et voksende antal marginaliserede msuslimske unge i Danmark.

Såvel imamen Abdul Wahid Pedersen samt Politiets Efterretningstjeneste (PET) frygter, at yderligtgående netværk bliver i stand til at rekruttere unge, der af den ene eller den anden grund er på kant med samfundet, og PET understreger, at man ikke kan garantere for sikkerheden.

Ingen garantier

Chefinspektør for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen anslår, at under én pct. af de danske muslimer kan kategoriseres som ekstremister, og oplyser, at man ikke siden terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2004 har registreret eller opsnappet én eneste konkret oplysning om terrorangreb mod Danmark.

Institutleder på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Peter Viggo Jakobsen understreger desuden, at overvågning af potentielle terrorceller er langt lettere i Danmark end eksempelvis Storbritannien, fordi de radikaliserede miljøer er så meget mindre, hvilket betyder, at det er meget vanskeligt for de eksisterende grupper at rekruttere uantastet.

Men det betyder ikke, at truslen ikke er der: "Uanset, hvor meget vi søger dialog og kontakt (...), er det urealistisk at forestille sig, at vi kan have tilstrækkelig viden om alle grupper på vores interesseliste. Derfor er det også urealistisk at regne med, at PET kan sikre 100 pct. sikkerhed," sagde Hans Jørgen Bonnichsen uder PET's konference 'Terrorens rødder i Europa' for nylig.

Hans Jørgen Bonnichesen fryger, at der i de mest ekstreme miljøer, præget af egne normer og ekstrem isolering over for det omkringliggende samfund, kan skabes et rekrutteringsgrundlag for terrorisme. Derfor arbejder PET blandt andet sammen med 15 herboende imamer, og udvider samarbejdet med SSP i skolerne.

Den danske imam Abdul Wahid Pedersen mener langt fra, at en pct. af de danske muslimer sympatiserer med yderligtgående grupper, men er enig i, at isolation og social eksklusion er afgørende elementer, når man skal forebygge radikalisme:

"Det er mennesker, der føler sig skubbet så langt ud i en marginaliseret position, at der ikke 'er noget for dem' i det samfund, de befinder sig," siger han.

Årsagerne er ifølge Abdul Wahid Pedersen mange, men i Danmark drejer det sig udover manglende arbejde og tro på fremtiden blandt andet om den sociale og religiøse stigmatisering islam har været udsat for i de danske medier over de seneste 10 år. Og som for alle andre muslimer om amerikansk udenrigspolitik:

"Den afmagt, de unge i forvejen føler, bliver transformeret til vrede og had af den amerikanske udenrigspolitik. Det er modstanden mod denne politik, der skaber legitimation, og aktionerne vi ser, forekommer i lande og byer der eksponerer attentaternes oplagte politiske motivation," siger han.

Han understreger også, at han og alle andre moderate muslimer tager afstand fra terror:

"Det er oplagt, at man skal bekæmpe terrorisme i alle dens fremtrædelsesformer, men dermed er man også nødsaget til at bekæmpe dens årsager. På samme måde som man i Danmark er nødsaget til at se på, hvorfor unge muslimer føler sig så udstødt at samfundet, at de risikerer at komme i kløerne på ekstremisterne."

Identitetsjagt

Islamforsker og adjunkt ved Statskundskab i København Manni Crone, mener heller ikke der pågår en egentlig radikalisering af unge muslimer i øjeblikket. Men noget sker der:

"Der en klar tendens til, at flere og flere unge indvandrere definerer sig selv som praktiserende muslimer, og finder øget interesse for, og identitet i, deres religion."

Baggrunden er, at de unge, pga. den eksklusion de mærker på arbejdsmarkedet og i samfundet som sådan, finder en religiøst defineret identitet, der giver dem mulighed for at føle, at de moralsk står over det danske samfund, i stedet for den subkulturelle position under det danske samfund, de ellers oftest bliver placeret i.

Abdul Wahid Pedersen siger: "Man er nødt til at fokusere mere på at involvere ressourcepersonerne i de lokalområder, hvor vreden findes, og få aktiveret de unge mennesker i nogle sunde og meningsfyldte gøremål. Her er der så mange muligheder, der ikke bliver udnyttet, fordi den nuværende regering og Dansk Folkeparti fokuserer på at pege fingre og optrappe konflikten."

Han tilføjer:

"Hvis alt, hvad de unge har udsigt til, er en yderligere social, etnisk og religiøs marginalisering i stedet for at få en rolle som konstruktiv medspiller - jamen hvorfor skulle de så være det?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu