Læsetid: 3 min.

Social finanslov i sigte

23. november 1999

Den kommende uges forhandlinger om fi-nansloven kan ende med forlig og reformer, der dæmmer op for marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet. Det er der også brug for, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop offentlig-gjort en undersøgelse, der - endnu engang - viser,
at der bliver færre og færre job til lavtlønnede uden de store kvalifikationer. De to regeringspartier har sammen med CD, SF og Enhedslisten alle fremlagt forslag, der kan stoppe udstødning og marginalisering.

Her før de afgørende dage i forhandlingerne om næste års finanslov er Marianne Jelved
optimist. Hun mener, at diskussionen af margi-
nalisering og udstødning, af 80/20 samfundet er røget ind på den politiske hitlistes top ti som aldrig før. Marianne Jelved lægger særligt vægt
på to initiativer fra regeringens side i dette efterår. Der er tale om "den massive indsats for at skabe det rummelige arbejdsmarked", som blev vedtaget
i forbindelse med forliget om førtidspensioner i
fredags, og så er det regeringens oplæg til reform
af voksen- og efteruddannelserne, der skal "sikre
de kortuddannede mulighed for at komme op på
et faglært niveau". Over for Information betegner hun "begge initiativer som nøglen til et bedre samfund".
Der er en lige linje fra hendes løfter i valgkampen op til folketingsvalget i 1998 og til regeringens initiativer nu. Her kritiserede Marianne Jelved et
samfund som det danske, hvor 80 procent har et
arbejde, og 20 procent ikke har en chance for at få det.

Ministre fra Poul Nyrup Rasmussen over arbejdsminister Ove Hygum og socialminister Karen Jespersen til Marianne Jelved har ofte talt
om det rummelige arbejdsmarked. Ind til nu har
det været svært at spore rummeligheden i praksis. Hverken private eller offentlige arbejdsgivere har
taget fleksjob og skånejob til sig. Der er stadig ikke etableret mere end 10.000 af disse job, der er skræddersyet til mennesker, der ikke kan arbejde på arbejdsmarkedet 'normale' vilkår.
Fredagens forlig om førtidspensioner og det rummelige arbejdsmarked mellem syv partier i Folketinget kan udvide den meget lille del af arbejdsmarkedet, der er rummelig.
Forliget skærer kommunalt bureaukrati væk for at gøre det så nemt som muligt for virksomheder at ansætte nye medarbejdere i fleksjob og skånejob, regler forenkles, kommuner opfordres til at anvende sociale klausuler i forbindelse med udlicitering, og statslige arbejdspladser skal åbne for ansættelse af flere fleksjobbere og skånejobbere.

SF's arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Aage Frandsen, vil først have fuglene i hånden, før han kan dele Marianne Jelveds optimisme. Op til forhandlingerne til finansloven har SF selv for første gang prioriteret indsats mod udstødning og marginalisering som nummer et.
"Det kan godt være, at vi kan tale om et kvalitativt spring i indsatsen mod udstødning og marginalisering, men lad os nu lige se, hvordan det går med forhandlingerne om finansloven i de kommende dage," siger Aage Frandsen.
SF'eren anerkender, at regeringen med sit oplæg til reform af voksen- og efteruddannelserne har prioriteret de kortest uddannede i top. Voksen- og efteruddannelser skal fremover være et system af byggeklodser, hvor den voksne ikke-faglærte kan hæve sine kvalifikationer kursus for kursus og ende med at stå med et svendebrev i hånden. Dermed kan en reform af voksen- og efteruddannelserne blive et gennembrud for de ikke-faglærte, som ellers ville blive stødt bort fra arbejdsmarkedet om fem eller ti år på grund af manglende kvalifikationer.
Men, forslaget er ikke vedtaget og altså heller ikke ført ud i livet.

Enhedslistens Frank Aaen håber og tror på en finanslov, der kan give job til en større gruppe af ældre ledige. Regeringen vil selv skabe 4.500 nye kommunale job til ældre langtidsledige. Et forslag, Enhedslisten, SF og CD alle støtter. Ind til nu har Marianne Jelved trods sin erklærede forpligtelse til at stoppe udstødning og marginalisering vendt sig mod forslag om at udvide tilbuddet til at omfatte flere end de 4.500. Men det er en mærkesag for de tre partier, Enhedslisten har i fem år stillet forslag om at erstatte dagpenge med rigtige job.
Her, tirsdagen, hvor forhandlingerne om finansloven går ind i sin afgørende fase, er der en del fugle på taget. Der er brug for resultater, forslag alene gør det ikke.jr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her