I sidste ende handler succesen om, hvor mange penge regeringen er villig til at sætte af til projektet. Ideer og konkrete forslag til, hvordan kvaliteten kan løftes, er der nok af. I går meldte LO sig ind i en del af reformarbejdet ved offentligt at gentage tilbuddet om at deltage i tre-partssamarbejdet med regeringen og arbejdsgiverne, som i dette tilfælde er kommunerne og regionerne. Ønskesedlen fra fagbevægelsen er lang: Bedre grunduddannelse, bedre efteruddannelse, ret til fuld tid for ansatte på deltid, forbedring af arbejdsmiljøet, seniorpolitik, bedre integration og fokus på, hvordan den offentlige sektor kan sikre, at der er hænder nok i fremtiden. Med meget mere.
Det er initiativer, der koster penge - tre til fem milliarder kr. har LO regnet sig frem til - og initiativerne har længe stået på fagbevægelsens ønskeseddel. Hvis regeringen vil efterkomme nogle af disse, er det fint både for brugerne af den offentlige service og for de ansatte. Men der skal penge til, og nogen stor reform bliver der næppe tale om. Efter planen skal tre-partsaftalen allerede ligge klar til juni, og den vil formentlig blive fremlagt samtidig med regeringens eget udspil til en reform, som må forventes at være andet og mere end den snævre trepartsaftale. Det er først i løbet af efterårets politiske forhandlinger, at de mere ideologiske sager skal diskuteres: Om kommunerne skal have lov til at udbyde ekstra service mod betaling, mere frit valg, centralt eller decentralt fastsatte minimumsstandarder og så videre. Regeringen vil gøre meget for at få Socialdemokraterne med i denne reform, derfor er det liberale tankegods lagt på hylden, og S-formand Helle Thorning-Schmidt vil have meget svært ved at sige nej. Dels er hun blevet valgt som formand på en samarbejdslinje og på at ville at skabe resultater, dels bliver der formentlig tale om en mindre gavebod af spredte forbedringer i den offentlige sektor. Det er stadig uvist, hvor pengene skal komme fra. Men i Finansministeriet arbejder man i øjeblikket på at fremskrive den offentlige økonomi til 2015 eller 2020. Resultatet af den øvelse, som ventes færdig til august, vil efter al sandsynlighed blive, at der er et økonomisk råderum på et antal milliarder til enten at forbedre den offentlige service eller til at lette skatten. Det sidste kommer næppe på tale på denne side af et valg uanset, hvor højt den konservative regeringspartner råber. Derfor er der efter alt at dømme penge til forbedringer, som ikke skal skaffes ved upopulære nedskæringer andre steder. For Socialdemokraterne vil det være svært at sige nej til at bruge flere penge på det offentlige - næsten uanset hvad regeringen måtte spille ud med.
Omkring 1. maj fremlægger Socialdemokraterne sin plan for bedre kvalitet. Ud over en revideret gentagelse af ønskesedlen fra fagbevægelsen vil den indeholde et forslag om minimumsstandarder efter en eller anden model. Problemet med dem er, at de skal fastsættes centralt af Folketinget, hvis de skal have en effekt som politisk markering. Ellers får Socialdemokraterne svært ved i en valgkamp at love flere brusebade til de ældre og flere kvadratmeter til børnene. Men gør man det, er det det samme som at tage en god bid af det kommunale selvstyre, hvilket S ikke slipper godt fra. Helle Thorning-Schmidts magtbase i partiet er først og fremmest S-borgmestrene og fagbevægelsen. Kommunerne - også de socialdemokratiske - er af gode grunde lodret imod minimumsstandarder, og fagbevægelsen får nu opfyldt en del af sine ønsker i en tre-partsaftale. Også af den grund bliver det svært for Socialdemokraterne at holde sig uden for en reform.
Men kan Socialdemokraterne og den øvrige opposition så fastholde presset på regeringen, når det gælder den offentlige sektor? Næppe. Til næste valg vil S formentligt være medansvarlig for en velfærdsreform og en kvalitetsreform. Dog skal man huske, at den generelle kommunale økonomi fortsat vil være meget stram også med en kvalitetsreform. Så hvis den kommunale budgetlægning igen til efteråret fører til protester og demonstrationer, er der mulighed for, at oppositionen kan gøre comeback. Regeringens kvalitetsreform vil blive pustet op til at være løsningen på problemerne, men reelt vil der blive tale om justeringer på en række områder, som det kan være svært at overbevise befolkningen, om virkelig vil batte noget.
