Læsetid: 5 min.

Socialdemokraternes fornemmelse for ulighed

Det er paradoksalt, at det er Socialdemokraterne, der har lagt sporene til mange af de asociale stramninger og forslag, som regeringen ønsker gennemført
16. maj 2006

Der er fokus på den øgede ulighed, både når det gælder indkomst og formue. Det var hovedtemaet i 1. maj-talerne. LO's blad A-4 offentliggjorde samme dag en undersøgelse om danskernes forhold til uligheden. Den viser, at 57 procent finder, at der må omfordeles mere fra de rige til de fattige. 54 procent mener endda, at Danmark er et klassesamfund. Undersøgelsen er gennemført af Gallup.

I anledning af undersøgelsen siger professor Jørgen Goul Andersen fra Ålborg Universitet til bladet:

"Et helt selvstændigt problem er nok, at mange har svært ved at finde ud af, hvor Socialdemokraterne står også på helt traditionelle fordelingspolitiske emner."

Det er der et eksempel på i samme artikel i A-4, hvor partiets nye politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, bliver spurgt om fordelingen af boligprivilegierne og svarer:

"Folk har fået boligskat på hjernen. Det er fuldstændig vanvittigt at forestille sig, at boligskat kan løse nogen som helst ulighedsproblemer i det danske samfund."

I 1. maj-talerne blev der også tordnet mod regeringens velfærdsudspil. Fagbevægelsens ledere blev dog uldne i mælet, når det gælder efterlønnen. Det var nemlig Socialdemokraterne, der sidste efterår spillede ud med, at efterlønsalderen gradvist skal sættes op til 62 år og folkepensionsalderen op til 67 år. Venstre sagde i valgkampen, at der ikke ville blive rørt ved efterlønnen, men greb naturligvis chancen og fulgte op på det socialdemokratiske udspil. Regeringen vil nu have alderen op til 63 år, så der kun kan fås efterløn i højst fire år og det samtidig med, at betalingen til efterlønsordningen gøres dyrere. Og sådan er det med flere af regeringens udspil til velfærdsreformen. Inspirationen er hentet fra Socialdemokraterne.

Forslaget om at unge ledige mellem 25 og 29 år enten skal have deres dagpenge halveret efter et halvt års ledighed eller deres kontanthjælp sat væsentlig ned - dog mere lempeligt for forsørgere uden en ægtefælles indtægt - er inspireret af den socialdemokratisk ledede regering fra 90'erne. Den reducerede hjælpen på tilsvarende vis for de 18-24-årige. De kom på de nye ungeydelser. Det var en drejning i socialpolitikken, hvor de ledige gøres til problemet - og løsningen.

Nedskæringer ad libitum

I Information den 3. maj redegør professor i økonomi ved Århus Universitet Michael Svarer for følgerne af ungeydelserne. Han kan ikke se dokumentation for, at det er ungeydelserne, der er årsag til, at ledigheden blandt de 18-24-årige faldt. Faldet var startet, inden ungeydelserne trådte i kraft og skyldtes, at ledigheden faldt generelt som følge af øget efterspørgsel. Ledigheden faldt således lige så meget blandt de 25-29-årige på almindelige ydelser. Han siger samtidig, at der endnu ikke eksisterer nogen dokumentation for, at de uddannelsestilbud, der blev tilbudt de unge, har haft nogen virkning.

Selvfølgelig er det svært at leve for så lave ydelser, som regeringen nu foreslår. Men det er ikke sandt at sige, at det er nemmere for udeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år at leve for kun 5.638 kr. om måneden til alt, også bolig - og efter skat ca. 4.500 kr. Hjælpen sættes yderligere ned til 4.724 kr. før skat efter seks måneder i et beskæftigelsesfremmende tilbud. Der er ofte tale om socialt forslåede unge uden netværk. De lave ydelser har skubbet mange videre ud i håbløshed, stor gæld, misbrug og mere eller mindre kriminel adfærd.

Socialdemokraterne har også stemt for den borgerlige regerings store aftale om 'Flere i arbejde' der bl.a. indebar kontanthjælpsloftet, hvor ægtepar der har været på kontanthjælp i mere end et halvt år får deres hjælp sat ned - nogle får den sat markant ned. Nu vil partiet have kontanthjælpsloftet fjernet, fordi undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet har vist, at kontanthjælpsloftet ikke har bragt flere i arbejde. Men partiet har sagt ja til en socialpolitik, som det nu selv kalder for piskepolitik. Der er ikke politisk udsigt til at loftet bliver fjernet foreløbigt.

For et år siden var der debatten om integrationspakken med bl.a. forslaget om, at ægtepar på kontanthjælp skal leve for kun én kontanthjælp, hvis ingen af ægtefællerne kan præstere 300 timers ordinært arbejde inden for to år - dog med visse undtagelser, herunder dem, der af kommunen er indplaceret i matchgruppe 5. Pakken indeholdt også et forslag om, at unge kontanthjælpsmodtagere uden en uddannelse skal i gang med en uddannelse, hvis kommunen skønner, at de kan klare den. Ophører de med uddannelsen og dermed ikke får SU eller elev-/lærlingeløn, får de heller ingen anden hjælp, så længe de kan vende tilbage til uddannelsen. Når det er slut, kan der kun fås kontanthjælp med tilbagebetalingspligt. Hvilken sagsbehandler ved med sikkerhed, hvilken ung der på et givet tidspunkt er i stand til at gennemføre en uddannelse? Mange ser toughe ud og er rå i munden, men skælver selvusikkert indvendigt. De har måske brug for en anden og ikke truende start for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Først sagde Socialdemokraterne ja til integrationspakken. Så kom debatten om den øgede ulighed i eftersommeren, og så sagde partiet nej til pakken med Mette Frederiksen i spidsen. Men da det kom til de endelige afstemninger i Folketinget om lovgivningen som følge af pakken, undlod partiet at stemme. Var det fordi Mette Frederiksen var gået på barsel? Lovgivningen er trådt i kraft 1. april, og i regeringens velfærdsudspil strammes reglerne yderligere for unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse.

FN-kommissær griber ind

Både kontanthjælpsloftet og integrationspakken er særligt vendt mod flygtninge og indvandrere. Det er starthjælpen også. Ideen til den fik den borgerlige regering fra den tidligere regering, der i 90'erne indførte en lav introduktionsydelse til nyankomne flygtninge og indvandrere. Den blev dog afskaffet efter pres fra bl.a. FN's kommissær for menneskerettigheder. Den nye starthjælp er i princippet for alle, der ikke har været i Danmark i mindst syv år.

Det sidste sted, Socialdemokraterne har lagt spor for regeringen, er som sagt omkring efterlønnen og folkepensionen, hvor alderen skal sættes op. I sagens natur gør regeringen fodsporene større, men samlet får det den virkning, at befolkningen har mistet tilliden til efterlønnen. Nye undersøgelser fra A-kassernes Samvirke viser, at 82 procent af de korttidsuddannede unge ikke vil betale til ordningen.

Det har nu gjort Helle Thorning Schmidt så fast i stemmen, at hun i sin 1. maj tale sagde: "For os er der ingen velfærd, når vi ikke har alle med. For os er dét helt afgørende. Når nogen bliver holdt udenfor, så forringes velfærden - uanset hvor rige vi er som samfund."

Der bliver demonstrationer mod regeringens velfærdsforslag med fagbevægelsen og ungdomsorganisationerne i spidsen den 17. maj. Hvad enten Socialdemokraterne går med i et velfærdsforlig eller finder anledning til at forlade forhandlingsbordet, må det være med en sær smag i munden. Det kunne som sagt også høres i 1. majtalerne.

PS. De radikale har i øvrigt stemt ja til de her beskrevne lovgivninger, som Socialdemokraterne har været en del af, dog minus integrationspakken. Partiet går ind for at afskaffe efterlønsordningen fuldt og helt. De er også foruroligede over den øgede ulighed.

Gunvor Auken er socialrådgiver

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her