Læsetid: 5 min.

Det socialdemokratiske spil om sorteper

Det hører med til formandsjobbet at hugge hovedet af illoyale gruppefæller, og i den socialdemokratiske gruppe svinges øksen
17. januar 2006

"Alle, der vil være med og tage fat på store opgaver - og der ligger mange umiddelbart foran os. Alle er velkomne. De, der ikke vil være med, må blive hjemme."

Sådan sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun den 12. april blev valgt som Socialdemokraternes formand.

Få dage senere viser det sig, at det også betyder, at man kan blive sendt hjem.

Bjarne Laursen er første mand på rampen. Han fyres som efterlønsordfører for åben skærm. Men i de første lykkelige dage med en ny formand udlægges episoden som et billede på en handlekraftig formand, der har styrken til én gang for alle at få bilagt mange års opslidende kampe i partiet.

Et par måneder senere er bedømmelserne ikke helt så entydige. Information har sammenstykket to forløb, hvor partiets ledelse har svinget øksen. En konsekvens, der kan ramme både den ene og den anden fløj i partiet.

"Man kunne måske tage det som en indikation på, at fløjkrigen er bilagt, men at partiet stadig ligger i ruiner," siger et medlem af folketingsgruppen ironisk.

"Det er som at være med i en gigantisk gætteleg, hvor ingen ved, hvad de skal gøre, og ingen ved, hvad projektet egentlig er. Derfor kan alle risikere at træde ved siden af," siger en anden.

Sandy-Gate

Det er torsdag den 2. juni. Klokken er 12, og det socialdemokratiske gruppebestyrelsesmøde er lige gået i gang.

Selv om der er smørrebrød på bordet, og solen skinner uden for, er stemningen på gruppesekretær Poul Andersens kontor mildest talt ikke behagelig. Og forløbet på mødet bliver da også ganske anderledes end normale gruppebestyrelsesmøder. Det får nærmere præg af en fjendtlig afhøring. Vi skal vende tilbage til, hvad der foregik.

Få dage tidligere har Ekstra Bladet skrevet, at Mogens Lykketofts tidligere spindoktor, Morten Boye Hviid er blevet ansat som Helle Thorning-Schmidts personlige rådgiver. En ansættelse som gruppen ikke var orienteret om - og en ansættelse som bestemt ikke er populær i store dele af partiet.

I dokumentarfilmen 'Lykketoft finale' og bogen om valgkampen 'Før ørerne falder af' har Morten Boye udtalt sig yderst kritisk om navngivne socialdemokrater. Betegnelser som "svin," "nar", og "snotdum" er blevet brugt.

Det er ikke noget, der kalder til samling i det i forvejen noget forrevne parti.

Velfærdsordfører Sandy Brinck, der holdt anbefalelsestalen for Frank Jensen, kritiserer højlydt ledelsens beslutning sammen med andre Frank Jensen-støtter. Men heller ikke alle dem, der bakkede op om Helle Thorning som formand, er begejstrede for den manglende orientering af gruppen - eller i det mindste gruppebestyrelsen, som en Thorning-støtte udtrykker det.

Men Helle Thorning tager opgøret med brokkeriet med det samme. Allerede onsdag bliver Sandy Brinck kaldt til en 'kammeratlig samtale' på formandens kontor.

Det har form af en regulær skideballe.

Men Sandy Brinck er ikke færdig. Dagen efter siger hun til Radioavisen, at "jeg kan ikke bruge et stykke personale, der bagtaler mine kolleger".

Helle Thorning er rasende. Torsdag forvandles gruppebestyrelsesmødet til noget, der minder om en standret.

Sandy Brinck kommer til at sidde ved siden af finansordfører og Thornings nærmeste støtte Henrik Sass Larsen. Over for hende sidder politisk ordfører Lotte Bundsgaard. Thorning selv sidder i den anden ende flankeret af gruppesekretær Jan Petersen.

Sandy Brick skal afgive loyalitetserklæring: Kan vi regne med, at du bakker op om ledelsen? Kan du loyalt varetage dine ordførerskaber? Kan vi regne med, at du vil stå inde for linien?

Den tidligere skatteminister Frode Sørensen signalerer tydeligt, at Sandy Brinck bør ekskluderes. Hun bedriver partiskadelig virksomhed, mener han.

Sandy Brinck forsvarer sig.

"Det er ikke mig, der har startet denne historie i pressen," siger hun.

Der er kamp om at få ordet, men Helle Thorning skærer igennem.

"Vi behøver ikke gisne om, hvem der har talt med pressen. Det er mig, der har talt med Elisabeth Svane (Ekstra Bladets politiske redaktør, red.)," siger hun.

Flere tager ordet. Og alle er hårde i mælet. Men efter en rum tid bliver det for meget for Mette Frederiksen. Hun er tydelig utilpas ved situationen og udbryder: "Nu er det her ved at gå over gevind."

Hun har indtil formandsvalget været tæt knyttet til Sandy Brinck, men nu er hun selv en del af ledelsen.

Det her må kunne løses i mindelighed, mener hun.

Men stemningen ændres ikke. Luften sitrer af anspændthed og dramatik.

Sandy Brinck er presset. Hun dirrer af både raseri og frustration, mens hun forsøger at forsvare sig selv. Mødet slutter efter halvanden time, og Helle Thorning møder den samlede presse uden for.

"Jeg har præciseret, at jeg er valgt på et mandat om, at jeg skal holde ro i partiet, og det skal vi alle sammen leve loyalt op til."

Sandy Brinck svarer "ingen kommentarer".

22 dage senere meddeler Sandy Brinck formanden og resten af gruppen, at hun trækker sig.

Fire måneder senere befinder Helle Thorning sig i nogenlunde samme situation. Men denne gang er det den hidtil så trofaste og loyale støtte, integrationsordfører Anne-Marie Meldgaard, der skaber problemer. Men strategien er den samme. Meldgaard får hovedet hugget af for åbent socialdemokratisk tæppe.

Meldgaard-Gate

Det integrationsforlig, som integrationsordfører Anne-Marie Meldgaard indgik med regeringen og Dansk Folkeparti den 17. juni - med stor ros og feriepostkort fra partilederen - er faldet på gulvet.

Ikke med Meldgaards gode vilje, hvilket hun bestemt ikke lægger skjul på over for ledelsen. Men over sommeren har socialordfører og medlem af ledelsen Mette Frederiksen trukket tæppet væk under Meldgaard. Socialdemokraterne kan ikke længere støtte loft over kontanthjælp, meddeler hun offentligheden. Helle Thorning siger ikke noget, og dermed ryger fundamentet for integrationsaftalen. Vurderingen af, om Helle Thorning-Schmidt kunne overskue konsekvenserne af integrationsaftalen, eller om hun blev skræmt af intern modstand, er ikke entydig. Men én ting står klart. Socialdemokraterne vil pludselig ud af integrationsforliget, og der skal findes en syndebuk. Det bliver Anne-Marie Meldgaard.

Fredag eftermiddag den 14. oktober overværer Anne-Marie Meldgaard sin egen politiske dødsdom.

De socialdemokratiske forhandlere har forladt integrationsministeriet og er ilet tilbage til Christiansborg. Her sidder de på formandens kontor på anden sal.

Strategien for, hvordan beslutningen skal kommunikeres til pressen, skal fastlægges.

Forhandlerne, ledelsen, partiansatte og Helle Thornings personlige rådgiver Morten Boye sidder alle om det lange bord. Thorning i den ene ende og Meldgaard i den anden. Men der går ikke mange minutter, før Meldgaard er lukket ud af kredsen. Nærmest umærkeligt læner de to personer, der sidder på hver sin side af Meldgaard sig ind over bordet så hun næsten fysisk ekskluderes fra gruppen.

"Det er smartest, hvis det er Mette Frederiksen, der taler med pressen," siger Morten Boye. Alle er enige. Man diskuterer 'problemet Melgaard.' Hun er skærmet af og eksiterer ikke længere.

Mette Frederiksen går ud til pressen. Her forklarer hun partiets position. Anne-Marie Meldgaard bliver bedt om at gå en omvej for ikke at støde på journalisterne. Hun forlader formandskontoret på anden sal. Går ned mod restaurant Brydesen - i den modsatte retning af journalisterne - tager trappen op til tredje sal og går den vej tilbage til sit kontor i Provianthuset.

Få dage senere trækker hun sig som integrationsordfører.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her