Læsetid: 3 min.

Sociologi som symbolsk kampsport

Bourdieu og Honneth: To store samfundstænkere i to forskellige traditioner bringes til brillant samtale i tidsskrift for Dansk Sociologi
17. maj 2006

"Det samme gælder for hver enkelt af os," sagde den franske sociolog Pierre Bourdieu: "Vi er alle frie inden for vores egne grænser. Og vi kan skabe os øget frihed ved, at vi gør os disse grænser bevidst."

Karl Marx skabte øget frihed ved at påpege grænserne: Han afdækkede industrisamfundet som et klassesamfund; dvs. et samfund styret af konflikten mellem dem, der havde kapital og dem, der ikke havde. Marx' problem var så ifølge Bourdieu, at han ikke anerkendte sin egen præstation som frigørende. Han skrev ikke effekten af sin egen opdagelse ind i sin teori: For afdækningen af klassesamfundet virkede i sig selv mobiliserende: En konfliktflade og en modstander blev udpeget. Der blev åbnet mulighed for at stille krav.

Marx fastholdt klassekampen som en økonomisk konflikt. Kultur, tanker og interesser blev udlagt som funktioner af den grundlæggende økonomiske konflikt. Over mange caféborde, over mange forelæsningskatedre og i uendeligt mange tidsskriftsartikler er der foreslået, hvad der var Karl Marx' store fejl. Nogle har peget på, at hans præcise, videnskabelige analyse af kapitalens logik blev akkompagneret af en uvidenskabelig profeti om det klasseløse samfund. I sit mægtige sociologiske værk pegede Pierre Bourdieu på en anden fejlslutning: Marx' begreber var for snævre: Han opererede kun med økonomisk kapital og økonomiske klasser. Det hører til den nu afdøde Bourdieus store præstationer, at han systematisk udvidede kapitalbegrebet:

Han viste, hvordan uddannelsesdiplomer, viden og kulturel anseelse viser sig i magtudfoldelser, som ikke kun er baseret på kapital eller stilling i produktionsapparatet. Bourdieu udviklede et begreb om 'symbolsk kapital'.

Samtaler

Det seneste nummer af Dansk Sociologi er et tema over Bourdieu og hans nulevende tyske kollega Axel Honneth. Både Honneths essay og nekrolog over Bourdieu er oversat til dansk og en interessant seance, hvor Honneth og tre andre tyske sociologer udspørger Bourdieu, bringes også for første gang på dansk. Desuden er der et interview med Bourdieu, et par pædagogiske tekster af ham, en glimrende introduktion af de to redaktører på temaet Rasmus Willig og Anders Mathiesen. Sidstnævnte har tillige skrevet essay over Bourdieus sidste forelæsningsrække, der er udkommet på dansk under titlen Viden om viden og refleksivitet.

Den væsentlige kollision mellem Bourdieu og Honneth drejer sig om forholdet mellem struktur og individuel frihed, mellem fordelingskamp og praktisk fornuft. Bourdieu ville på den ene side ikke reducere det enkelte individ til produkter af sociale strukturer, men han abonnerende på den anden side heller ikke på det idealistiske frie subjekt. Bourdieu opererede med et begreb om 'habitus', som, kan forstås som et 'dispositionssystem' af overleverede og tillærte skemaer. Bourdieu har kaldt habitus for 'strukturerende strukturer'. Habitus er kollektivt organiseret, men ikke produkt af en enkelt overordnet dirigent. Menneskers handlinger er ifølge Bourdieu struktureret af forskellige strategier, selv om de ikke bevidst har defineret deres egen strategi. Bourdieu demonstrerer overbevisende, hvordan symbolsk kapital ikke kan reduceres til økonomisk kapital, og hvordan kampe om kulturel og intellektuel anseelse følger deres egen logik.

Men Axel Honneth kritiserer Bourdieu, fordi franskmanden lader fordelingskampens logik dominere alle felter. Også de symbolske definitionskampe bliver til kampe om sociale positioner. Derfor anklager Honneth sin ældre kollega for at 'lade sig lede af utilitaristiske motiver'; dvs. for at fremstille individet, som om det per definition handlede for at optimere sine egeninteresser.

Som kritik af Bourdieu er Honneths udfald hverken præcist eller overbevisende. Men som udvikling af Honneths egen teori om anerkendelse er tanken relevant og interessant: Det for Honneth afgørende er, at social interaktion ikke kan forstås udelukkende som positionskamp:

"For at kunne studere de sociale opgør om 'distinktionstegnene', dvs. målestokkene for den kulturelle anseelse, havde det være nødvendigt at skelne skarpere mellem fordelingskamp og en normativ-praktisk kamp, da dette ville åbne op for at betragte de sociale gruppers livsformer udelukkende ud fra den utilitariske tanke om 'de praktiske handlingers økonomi'."

For Honneth er der i kampen om anerkendelse et universelt solidarisk potentiale, som realiseres i virkelige moralske fremskridt. For Bourdieu finder de symbolske kampe sted som forskydninger i de givne sociale hierarkier. Det er to fundamentalt forskellige magtopfattelser og ontologier, der mødes i samtalen mellem de to store sociale tænkere. Bourdieu bestemte sociologi som en 'symbolsk kampsport', Honneth forsøger at overskride magtspillets horisont. Mødet mellem de to er bragt til en brillant samtale i dette nummer af Dansk Sociologi.

Dansk Sociologi - nr. 4 TEMA: Bourdieu og Honneth. Udgivet af Dansk Sociologforening ISSN: 09055908

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu