Læsetid: 2 min.

Søde sager

Computeranimeret familiefilm med nuttede dyr og velmente moraler
27. december 2006

Den er lille, den kribler, og den er afskyet af mange. Men man skal ikke skue hunden - eller i dette tilfælde edderkoppen - på hårene, lyder en af de centrale moraler i familiefilmen Charlottes Tryllespind.

Filmen er baseret på den amerikanske forfatter E.B. Whites klassiske børnebog fra 1952. Den er blevet filmatiseret en gang før - en tegnefilm fra 1973 - men nu, da vi er trådt ind i computeranimationens æra, må det naturligvis gøres igen. Denne gang med virkelige mennesker og delvis virkelige dyr. Dvs. alle dyrene har - i stil med Babe - den kække gris - været en tur gennem computeren og er blevet tilført menneskelig mimik og gestik. Desuden er nogle af dyrene helt igennem computeranimation, heriblandt edderkoppen Charlotte.

Fortællingen udspiller sig i starten af 50'erne i et miljø, der grangiveligt ligner Andebys opland. Her bor pigen Fie, som redder den skravlede pattegris Wilbur fra aflivning. Da kælegrisen vokser til, får den husly i Fies onkels stald. Men onkel er en pragmatisk mand, og i hans verden kæler man ikke med grise - man spiser dem. Oh skræk og rædsel.

Men det er ikke nogle helt almindelige bondegårdsdyr, som bor i onkels stald. De kan både tale og tænke, om end nogle mere end andre. Da Wilbur ankommer til stalden, er stemningen kølig, alle hytter deres eget, og Wilbur er ensom. Men så bliver han venner med edderkoppen Charlotte, som de andre rynker på næsen af. Og se - et hjerte af guld gemmer sig i den lille spinder. Snart får alle i stalden øjnene op for, hvor klog og god Charlotte er. En atmosfære af kærlighed og tolerance breder sig blandt dyrene... men vil den også brede sig til menneskene? Hvad skal der til for at få landmanden til at droppe sin plan om at gøre Wilbur til bacon?

Lidt for nuttet

Selvom en fræk rotte er sat til at peppe historien op, er det frem for alt sødme og sentimentalitet, der dominerer filmen. Dyrene er alle sammen nuttede på hver deres måde. Selv edderkoppen ligner en teddybjørn med lange ben og kønne katteøjne, og Stine Stengade, der lægger stemme til den, gør det i sit mest sødmefulde toneleje.

Dertil skal lægges en tæppebombning af sympatiske moraler. Såsom at have respekt for forskellighed, holde sine løfter, være ydmyg, værdsætte venskabets gave, naturens gaver, livets gaver... det er så sandt og så rigtigt og så overordentligt bøjet i neon og slutteligt reflekteret i dråben i øjenkrogen. Men desværre bliver en film ikke nødvendigvis god, fordi den er velment. Charlottes Tryllespind er en yderst traditionel lille fortælling for dem, som har en hang til de allersødeste sager. De fleste andre vil være i overhængende fare for at gå i sukkerchok.

*Charlottes Tryllespind. Instr.: Gary Winick. Manus: Susannah Grant og Karey Kirkpatrick. USA. 97 minutter. Premiere i Palads, Cinemaxx og 47 biografer over hele landet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu