Læsetid: 4 min.

Søgeord der lever

23. april 2001

SÅ ER DET dagen, hvor det er afsted til boghandleren og købe en bog til den, man holder af. Bagefter smutter man forbi blomsterforretningen, hvor den medfølgende rose skal indkøbes. Den smukke tradition stammer fra Catalonien og mærkedagen er siden 1995 af UNESCO udråbt til Verdens Bogdag. Ved siden af at være en romantisk kærestedag, er det også ophavsrettens og forfatternes dag, hvor vilkårene bag bogproduktionen sættes i fokus. Biblioteker, forlæggere og forfatterforeninger står bag, når man for eksempel på Rådhuspladsen i København klokken 15 kan opleve så forskellige navne som Poul Nyrup, T.S. Høegh, Jesper Klein og Erik Skyum-Nielsen tale det langsomme mediums sag. Siden gamle Gutenberg i 1400-tallet satte den første bog i produktion, er vore dages Internet det mest gennemgribende, som er hændt bogen.
Slår man ordet ’book’ op på nettet fremkommer over 40 millioner henvisninger til tryksagen, som er lige så hjulpet, som den er udfordret af det elektroniske netværk. Ikke blot er bogkøb og boglig baggrundsviden på museafstand af den interesserede læser, men også klassiske litteraturværker er lagt ud, så enhver kan klikke sig frem i teksten. Og hvem har egentlig brug for forlagene, når man blot kan tømme skrivebordsskuffen i cyberspace?

HERHJEMME ER Forlaget Gyldendal længst med tankerne om e-bogen, den elektroniske tingest, som i fremtiden siges at skulle slukke lyset for den gammeldags bog. Om vi i fremtiden vil sidde med en boglignende automat i hænderne, hvor man tilkobler sig det åndelige software via mobiltelefonen, er ikke til at sige, men en besynderlig tanke er det. For hvem vil egentlig af med bogreolerne, denne levende erindringsrække af læseoplevelser, som dagligt viser ryg og minder os om, at tiden går, gulnede som bøgerne bliver, mens de vedblivende kommenterer os. Hvem kender ikke til oplevelsen at genlæse en bog efter flere år og opdage, at den i anden omgang siger noget helt andet, end da man første gang havde den i hænderne? Med rette kan man tale om, at det er bøgerne, der læser os, fordi vi kun via det standsede ord bliver i stand til at læse vores eget omskiftelige og uomskrivelige livsforløb. For længst har vi givet afkald på de gamle forestillinger om, at vi på forhånd er indskrevet i skæbneforløb, derimod sætter vi vores eget mærke eller spor, skrivende eller ej, i bøgerne, som reflekterer den fortælling, vi altid ser os selv i.

AT ALLE MED noget på hjerte kan udsende deres produktion på nettet sammen med de Don
Quixot’er, som er der i forvejen, ligner på ingen måde en trussel for forlagene. Set fra læsernes perspektiv er det ikke tekstmængder, man søger, men snarere læseoplevelser til den kvalitetstid, som der ellers er knaphed på. Og hvem vil kværne sig gennem 1.200 siders Cervantes på skærmen, når man kan tage ham i hånden til parken? Først vil man jo høre en kvalificeret mening om oversættelsen fra kritikeren, dernæst skal der svælges i typografi, tegninger og omslag, som er med til at give bogen sin karakter af papir- og kunstværk. Når bogen derefter havner på reolen og giver lyst til mere, er det, at aettet kan benyttes. For hvilke forfattere er det siden, som f.eks. har taget ’den sindige ridder’ op til revision og skrevet videre på vindmøllehistorien – her er nettets muligheder uanede. I forhold til bøgers evige snakken sammen på kryds og tværs af tid og verdensdele – deres intertekstualitet – udgør nettet et hidtil uudviklet potentiale for krydssøgning.

SØGEORD HANDLER det i alle tilfælde om, når bogen går i gang, og sproget forbinder sig og kalder på vores opmærksomhed til forskel fra de ligegyldige tekster og informationer, som ikke mindst Internettet oversvømmer hverdagene med. At skrive en bog, har en forfatter engang fortalt, er det samme som at se vandet løbe ud af et badekar. Man begynder med uanede muligheder, og jo længere man skriver, jo mere afgrænset bliver mulighederne, fordi fortællingen tager over og styrer skriveren med en egen vilje og afgrænsningskraft. Ordene søger og forbinder sig med hinanden, ikke ulig mennesker og deres kærestetrang, og bag bøgernes omslag står den afgrænsede verden som én blandt utallige, mulige verdner.
I dagens evigt kværnende kontekst kan én af tiltrækningerne ved bogen være, at vi interesserer os for ord afsendt af dem, vi på en eller anden måde har tillid til.
Som læser er man del af et stort kommunikationsfællesskab, hvad man f.eks. kan opleve som tilhører til en oplæsning. Fra at være en intim henvendelse i enrum bliver bogen pludselig synlig som talende til enhver. En ganske fiks effekt, som politikken engang kunne opvise. Når man på denne dag måske modtager en bog fra en kærlig hånd er glæden derfor både, at blive indviet i endnu en verdens fællesskab og opleve sig beskrevet på en bestandig ny og personlig måde.

cl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her