Læsetid: 5 min.

Sørgmunter farce i København

Wallait Khan støtter ikke Hizb ut-Tahrir, siger han. Men den pakistanskfødte politikers omtumlede karriere på Københavns Rådhus afslører mange indvandrerpolitikeres dobbelte pres
26. november 2005

Wallait Khans kommunalpolitiske karriere i København ligner efterhånden en farce, det er sjovest at iagttage fra sidelinjen.

For de involverede er det dog mere sørgeligt. Afsløringen af den farverige dansk-pakistanske politiker Wallait Khans seneste brøler er, hvis det er sandt, "til at tudbrøle over," erklærede det radikale medlem af Borgerrepræsentationen, Manu Sareen, i går.

Netop som konstitueringsaftalen i Københavns Borgerrepræsentation var ved at være på plads med Ritt Bjerregaard som overborgmester og Klaus Bondam (R) som teknik- og miljøborgmester, udløste Khan nyt kaos på Københavns Rådhus og måtte i går forklare sig på et pressemøde.

Anledningen var friske anklager mod Khan for i et pakistansk tidsskrift at have erklæret sin støtte til den yderliggående muslimske organisation Hizb ut-Tahrir.

"Jeg støtter ikke Hizb ut-Tahrir," dementerede Khan på det kun et kvarter lange pressemøde i Rådhusets tætpakkede udvalgsværelse F på 2. sal.

"Oversættelsen er forkert. Så længe Hizb-ut-Tahrir er en lovlig organisation, skal de have ret til at leje og låne kommunelokaler. Men jeg har en anden ideologi end dem. Jeg støtter demokratiet, jeg er en del af demokratiet," sagde han.

Velklædt i blå skjorte og slips med sort jakke udlagde han 'sagen' som løgne fra politiske modstandere. Desuden angav han, at artiklen optrådte fejloversat i Jyllands-Posten.

På et spørgsmål, om han engang havde støttet Hizb ut-Tahrir, lød svaret: "Hvorfor skal vi tale om det nu?" Artiklens udformning på urdu stod han dog stadig bag.

Én mand, mange roller

De nyeste afsløringer fredag har desuden en opsigtsvækkende forhistorie. Khan, der i det civile er taxachauffør og under valgkampen i 2001 kørte for Anders Fogh Rasmussen, har i år ikke blot stillet op til Københavns Borgerrepræsentation for Venstre, men også som viceborgmester i Pakistan. Bl.a. derfor har han i den forgangne valgperiode været fraværende fra 11 af 20 møder i kommunens Bygge- og Teknikudvalg. På møder i Borgerrepræsentationen har han heller ikke gjort meget væsen af sig.

Kort efter at være valgt for Venstre ved det københavnske kommunalvalg i sidste uge (med 441 personlige stemmer, forlod Khan Venstre.

Årsagen var hans eget partis indvandrerpolitik, som han tilsyneladende først fik indsigt i efter valget.

Øvelsen kostede den borgerlige fløj en borgmesterpost. Khan konstituerede sig nemlig som løsgænger sammen med venstrefløjen, S, R, SF og EL. Som belønning fik han posten som anden næstformand i Borgerrepræsentationen og en hyre på 130.000 kr. årligt.

Springet fra Venstre mod venstre var ikke Khans første politiske skift. I 1994 blev han valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation på en indvandrerpolitisk liste. I 1996 meldte han sig ind i SF og gik fra SF til Venstre i 2000. I en periode før indvandrerlisten var Khan desuden socialdemokrat.

Radikale overvejer

De radikale i København er ikke tilfredse med Khans forklaring på pressemødet tidligere på dagen. På et møde fredag aften besluttede den nyvalgte Radikale gruppe i Københavns Borgerrepræsentation at opfordre Khan til på sit modersmål, urdu, at tage skarpt afstand fra Hizb ut-Tahrir og det, organisationen står for.

"De ting, som vi har læst og hørt i dagens løb om Wallait Khan, det bekymrer os," sagde den radikale Klaus Bondam til Ritzaus Bureau.

"Nu venter på en melding fra de tre andre partier, som er med i den københavnske konstitueringsaftale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, og så vil vi i de kommende dage drøfte sagen med dem," sagde Klaus Bondam og understregede, at De Radikale tager meget skarp afstand fra den ideologi, som ligger til grund for Hizb ut-Tahrir.

Tidligere fredag var den radikale Manu Sareen dybt chokeret over Khans sympatierklæringer for Hizb ut-Tahrir. For ham var det ubegribeligt, at Khan skulle kunne støtte en antidemokratisk organisation, der opfordrer til drab på jøder. Sareen fremhæver, at den radikale gruppe netop undlod at konstituere sig med DF af politiske grunde.

"Støtten til Hizb ut-Tahrir er en principsag," siger Sareen, der minder om, at den radikale folketingsgruppe overvejer at anbefale et forbud mod Hizb ut-Tahrir. Han bakkes desuden op af folketingsmedlem Naser Khader (R), der mener, at Sareen følger den radikale partilinje.

Også flere andre partier vil have undersøgt, hvad Wallait Khan mener om Hizb ut-Tahrir. SF's gruppe på rådhuset vil tage en samtale med den omstridte politiker. Lidt blandet lød også reaktionerne fra de københavnske socialdemokrater. Mens miljøborgmester Winnie Berndtson (S) mente, at Khan skyldte et klart svar på sit forhold til Hizb ut-Tahrir og til demokratiske værdier, tvivlede Jakob Hougaard, ny borgmester for beskæftigelse og integration i København, rent ud på, at der var noget om snakken og forventede ikke konsekvenser for for konstitueringsaftalen.

Pakistansk tavshed

I det pakistanske miljø har ikke mange været ivrige for at udtale sig personligt eller professionelt om den 41-årige taxichauffør, indvandrerkonsulent og politiker.

Uzma Ahmed Andresen, formand for Foreningen for Etnisk Ligestilling, ærgrer sig over Khans forsøg på dobbeltmandat i Danmark og Pakistan:

"Det er irriterende, at de, der taler for integration og er et forbillede for andre, laver sådan en fodfejl," siger hun, der mener, at Khan både svigter sine vælgere og giver den generelle mistro til indvandrere ny næring.

"Omvendt virker det absurd at bruge en enkelt person som løftestang for at fratage en hel gruppe deres valgret," siger Uzma Andresen, der hentyder til, at Venstres kommunalordfører, Leif Mikkelsen, med udgangspunkt i Khan-sagen onsdag luftede et forslag om at tage stemmeretten til lokalvalg fra udenlandske statsborgere i Danmark. DF vil rejse en debat herom i folketingssalen, mens Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, allerede samme dag fastslog, at forslaget ikke er Venstres politik.

Men eksemplets magt er måske netop farcens sørgelige bagside:

Khan puster - naturligt nok - til velkendte anklager om tvetungethed hos indvandrerpolitikere. Et fænomen, de er særligt udsat for, som professor Ulf Hedetoft fra Akademiet for Migrationsstudier (AMID) i Aalborg tidligere har forklaret i Information:

Mens en 'almindelig' politiker blot skal holde sig gode venner med sit parti og sin valgkreds, skal indvandrerpolitikeren holde sig gode venner med partiet, kredsen og sit etniske bagland - samt i nogle tilfælde også resten af indvandrermiljøet.

"Balancegangen bliver vanskeligere, jo længere ud på den borgerlige fløj, en indvandrerpolitiker bevæger sig. Jo større afstanden bliver mellem de holdninger, partiet og baglandet har, jo større er sandsynligheden for, at bukserne revner," sagde Hedetoft.

Måske holder Khans velpressede benklæder en ekstra sæson på de bonede gulve.

Men nogen god sag har han næppe gavnet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu