Læsetid: 4 min.

Sohn eller Vilby?

27. november 1997

OLE SOHN eller Knud Vilby? Når Dansk Forfatterforening i overmorgen kl. 14 afholder sin or-
dinære generalforsamling i foreningens lokaler i Strandgade på Christianshavn, vil der være en vis spænding blandt medlemmerne. Den fødtes, da det så sent som i går kom frem, at forfatteren Knud Vilby på opfordring fra nogen i medlemsskaren stiller op til formandsvalget. I forvejen er forfatteren Ole Sohn blevet opfordret til at stille op.
Sagen er, at forfatteren Mette Koefoed Bjørnsen trækker sig fra formandsposten, som hun har beklædt siden 1991, hvor hun trådte til efter en meget turbulent periode i foreningens historie. Efter nogle lange stabile formandsperioder med hhv. Hans Jørgen Lembourn og Peter Seeberg i stolen, fulgte to ganske kortvarige perioder med henholdsvis Jesper Jensen (1989-90) og Dea Trier Mørch (1990-91). Turbulensen handlede om uenighed i rækkerne om primært biblioteksafgiften, og denne sprængte foreningen på smertelig vis, idet en stor gruppe af skønlitterære forfattere meldte sig ud og dannede deres egen. De mente, at lyrikere, novellister og romanforfattere, som skriver for voksne læsere, ikke i alle spørgsmål havde sammenfaldende interesser med oversættere, fagbogsforfattere og børne- og ungdomsbogsforfattere. At de kunne have krav på en særlig støtte og omhu fra det offentliges side.
Mette Koefoed Bjørnsen, der var kendt som gæv forligskvinde på det store arbejdsmarked, blev hentet ind på opfordring fra ikke mindst de tilbageblevne skønlitterære i et håb om, at hun kunne knuse problemerne og forlige de to foreninger. Det kunne hun ikke, hvad der i bakspejlet kan ses som en skuffende kendsgerning. På den anden side: Ingen kan gøre det umulige, og hvis parterne ikke vil...

MANGE VIL mene, at en forfatterforenings-formand - ligesom i gode, gamle dage - bør være en sværvægter blandt de skønlitterære, fordi vedkommende da vil kunne trække respekten om sit forfatterskab med over i formandsjobbet, når der forhandles med f.eks. politikere. At det vil virke mere "rigtigt" udadtil. Bjørnsen er cand. polit., Sohn tidligere jord- og betonarbejder, fagforeningsmand samt partiformand for DKP og Knud Vilby kendt som tidligere chefredaktør for Information samt bestyrelsesformand for Mellemfolkeligt Samvirke.
Det virker nærmest, som om et eventuelt kampvalg blandt forfatterne kan blive en duel mellem hedengangne Land & Folk og Information - for nu at udtrykke det populært.
Og hvad har det så med skønlitteratur at gøre? Ingenting, men forfattere er jo altså også fagbogsforfattere, og i jobbet gælder det om at være en dygtig administrator og - på alles vegne - en effektiv fagforeningspolitiker, idet vi erindrer om, at en forfatterforening ikke har en A-kasse og derfor ikke en en "rigtig" fagforening, som Ritt Bjerregaard ville have udtrykt det.

KNUD VILBY vil være optaget af at gøre foreningen stærkere og mere synlig, så den kommer til at spille en større og mere slagkraftig rolle end hidtil i kulturpolitik. Han, der også har været ansat i radioens kultur- og samfundsafdeling samt været tilknyttet UNESCO, vil også interessere sig for sprogets og litteraturens rolle mere bredt. Hvad med danskundervisningen i folkeskolen f.eks. Og hvad med informationsteknologien og forfatterne?
Ole Sohn har nogle store mærkesager, hvoraf den ene handler om revisionen af biblioteksloven til næste år. Han har ideer til, hvordan man kan løse problemet omkring "loftet" for bibliotekspenge, der blev aktuelt, da Ib Michael protesterede voldsomt mod det. Han vil arbejde på, at skolebogsforfattere kan genvinde deres eksistensgrundlag, som blev reduceret kraftigt med et administrativt indgreb - for at sikre kvaliteten i fremtidens skolebøger.
Dette blot nævnt som eksempler på de to forfatteres program. Begge vil arbejde på at styrke forfatternes økonomi - og for en genforening af de to stridende foreninger.

BEGGE ER således erfarne administratorer og - på hver deres måde - også drevne interessepolitikere.
Man kan forestille sig, at Ole Sohn kan samle mange stemmer fra f.eks. fagbogsforfatterne med sit målrettede program. Hans modstandere vil slå på, at han som tidligere kommunist har været med til at støtte et system, der ikke havde ytringsfrihed. Og at ytringsfriheden må være et af de vigtigste punkter for en forfatterforening.
Knud Vilby vil kunne have en bred vifte af tilhængere, da han ikke har tilsvarende "lig i lasten". Men Ole Sohn kan henvise til, at han ved næste stiller op for SF til Folketinget - hvad der på den anden side kan bruges imod ham, for har han så tid, hvis han bliver valgt, til et formandsjob? Jo, men formandsjobbet betragtes ikke nødvendigvis som et heltidsjob...
Der er med andre ord lagt op til en betydelig afgørelse på lørdagens generalforsamling, hvor Ole Sohn, der indtil i forgårs var ene på banen, først endelig vil meddele, om han stiller op. I så fald skal kandidaterne ud i en urafstemning.
Der har været ymtet i krogene om, at Sohn måske ville trække sig til fordel for Vilby, men som realpolitiker vil han formentlig slås for, at hans mærkesager bliver ført helt eller delvis igennem - enten i form af et løfte fra "modkandidaten" eller via eget kandidatur. I så fald kan stemningen på generalforsamlingen blive altafgørende. Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her