Læsetid: 8 min.

Sol, sommer og gigolos

29. juli 2006

I skyggen af en bambus tager en smuk kvinde en tår af sin cocktail. Sandet er kridhvidt, vandet er turkisblåt. En flot ung mand kommer hen til hende og bader hende i komplimenter. Hun er den mest bedårende kvinde, han nogensinde har set, siger han. For første gang i årevis tror hun oprigtigt på, at hun er tiltrækkende.

Men ferieflirten er ikke, hvad den giver sig ud for. Kvinden er hvid og sidst i 50'erne, manden er sort, 18 år - og betalt for sin opmærksomhed. Scenen er fra den kontroversielle nye franske film Heading South, der med sin premiere tidligere på måneden har sat fokus på seksualitet i en globaliseret verden og arven fra kolonitiden.

Filmen er intelligent og provokerende vinklet på sexturisme i slutningen af 70'erne. I hovedrollen ses den engelske skuespiller Charlotte Rampling som Ellen, en amerikansk professor, der tilbringer hver eneste sommer på et haitiansk feriested, hvor smukke, muskuløse sorte drenge står til rådighed for det hovedsageligt velhavende klientel af enlige kvinder i 40'erne, der har opgivet at finde en partner på konventionel vis.

"De er ikke så meget på udkig efter sex, men mere efter den ømhed som verden ellers ikke giver dem," forklarer filmens instruktør, Laurence Cantet.

Ældre kvinder betaler bedre

Vi spoler 30 år frem i tiden til en virkelighed, hvor sexturisme er alt andet end øm. I dag er feriesteder som Kuta i Bali, Negril i Jamaica, Boca Chica og Sosua i den Dominikanske Republik blevet den tredje verdens hotteste scoresteder for kvindelige turister. Rejsebureauerne annoncerer oven i købet deres pakkeløsninger som sexferier for enlige kvinder. Glem alt om monogame dydsmønstre. Disse kvinder - som er alt fra teenagere til bedstemødre - er ikke interesseret i et længerevarende forhold. Og der er masser at vælge imellem på disse kødmarkeder.

Tag for eksempel Jamaica, hvor 17 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. For nogle unge mænd er prostitution den eneste måde, de kan forsørge dem selv og deres familier på. Og det er ikke underligt, at de vælger ældre kvinder, for de betaler generelt bedre end de yngre. I badebyen Negril kan mændene tjene 100 dollar (ca. 600 kr.) for sex med en kvindelig turist og 150 dollar (ca. 900 kr.) for oralsex, som er meget tabubelagt blandt jamaicanske mænd. Mange bliver hyret som turistguider rundt på øen og tilbyder så diverse seksuelle ydelser i bytte for et måltid mad eller et sted at sove.

En sexturist defineres som et voksent menneske, der rejser med det formål at dyrke sex med et samtykkende voksent menneske, som oftest mod betaling enten i form af penge eller gaver. De fleste går ud fra, at sexturister er mænd - faktisk bliver forhold mellem en dreng på stranden og en kvindelig turist ofte anset som harmløs leg. Kvinden får lidt skyldfri sex, mens hun deler lidt håndører ud. Hvad skade kan det gøre? 67-årige Jane har ferieret i Vestafrika de seneste 10 år. Hun elsker klimaet og befolkningen - især mændene.

"De er så vidunderligt flatterende. De får én til at føle sig som en rigtig kvinde. Jeg har ikke noget imod at betale for deres drinks og mad, hvis de bliver natten over," siger Jane, der er fraskilt og har to voksne børn.

"Hvide mænd på min alder er så fastlåste i deres tænkemåde. De er kun interesseret i at få en ny kone."

Kvinder romantiserer oplevelsen

For andre er der tale om ren og skær udnyttelse. Selv når der ikke er penge involveret er den slags opførsel med til at ødelægge familier og lokalsamfund. Kvinderne romantiserer oplevelsen, fordi de er ligeglade med og uvidende om den ekstreme fattigdom og manglende valgfrihed, der karakteriserer disse mænds liv. Der er ingen tvivl om, at antallet af kvindelige sexturister ikke er på højde med de horder af mænd, der rejser til Thailand og Filippinerne for at dyrke sex med prostituerede. Organisationer som Amnesty og Unicef har ingen officiel politik vedrørende kvindelig sexturisme, men foretrækker i stedet at fokusere på menneskehandel med kvinder og børn. Chris Beddoe, leder af Ecpat UK, en børnerettighedsorganisation der kæmper mod børnesexturisme, siger:

"Det er én ting, hvis begge partnere er åbne og ærlige omkring, hvad de får ud af det. Det er noget helt andet at fortsætte fantasien på trods af den magt, som penge bringer ind i forholdet, og som skaber afhængighed og udnyttelse."

Forfatteren Nirpal Dhaliwal der for nylig skrevet bogen Tourism (som gør grin med ældre, hvide kvinders begær for mørkt kød), er endnu mere kritisk:

"Kvinder kan også godt lide uforpligtende sex og prostitution, men de er langt mere hykleriske. De køber sig til mænd i udviklingslandene og bilder sig selv ind, at det er en ferieromance, som ikke har noget at gøre med de penge, de bruger. Tag til hvilken som helst jamaicansk strand og du vil se flotte 'rent-a-dreads' (dreadlocks til leje), som får til dagen og vejen ved at servicere vestlige kvinder. Jeg har set lignende ting på Goa."

Til august har teaterstykket Suger Mummies premiere i London. Det handler om fornøjelserne og farerne ved sexturisme. Forfatteren bag stykket, Tanika Gupta, rejste til Jamaica for at lave sin research og var chokeret over, hvordan kvindelige turister objektificerer den sorte mandekrop.

"Mange kvinder snakker om, hvor 'store' sorte mænd er, og hvordan de kan blive ved hele natten. Det bliver en myte, som selv mændene er begyndt at bruge. Der foregår et forfærdeligt gensidigt selvbedrag, og man kan ikke lade være med at tænke, at det ikke er så forskelligt fra slaveri."

De ældre kvindelige turister betroede tilmed Tanika Gupta, at selv om Jamaica er vidunderligt og afslappende, så er den Dominikanske Republik og Cuba "møgbilligt".

"Du kan få dem så unge, som du vil," pralede en kvinde med.

Lokal 'barmhjertighed'

En ting er sikkert: Der er ikke noget romantisk over sprogbrugen omkring sexturisme. I Jamaica bliver mændene kaldt 'beach boys' eller 'Rastatutes'. De kalder kvinder for mælkeflasker - dels på grund af deres særdeles hvide hud, dels fordi de bliver anset for at være beholdere, der skal fyldes op. Det er dog ikke kun hvide kvinder, der køber sig til sex på deres ferier. På Bali er japanske kvindelige sexturister ikke noget særsyn, og Tanika Gupta mødte mange sorte amerikanske kvinder, der hyrede beach boys.

Hun fik inspirationen til stykket Sugar Mummies efter at have læst en undersøgelse om kvindelig sexturisme i Caribien foretaget af de britiske sociologer Jacqueline Sanchez Taylor og Julia O'Connel. De besluttede sig for at lave deres egen undersøgelse, da det gik op for dem, at de sædvanlige analyser af sexturisme ikke anser kvinder som købere af seksuelle ydelser, fordi prostitutionskunder per definition anses for at være mænd.

De interviewede 240 kvinder på ferie i Negril og to lignende steder i den Dominikanske Republik. Næsten en tredjedel sagde, at de havde haft sex med lokale mænd, og selv om 60 procent af dem indrømmede, at deres forhold havde haft 'økonomiske aspekter', så anså de det ikke for at være et forhold mellem klient og prostitueret. De argumenterede derimod for, at de havde hjulpet mændene og bidraget positivt til den lokale økonomi ved at give dem penge og gaver. Adspurgt om en definition af 'boyfriends' understregede de fleste kvinder, at jamaicanske mænd i deres øjne var i besiddelse af meget sexede kroppe.

En 42-årig kvinde, som rejste til Boca Chica i den Dominikanske Republik tre gange årligt, sagde:

"Jeg er ikke naiv. Jeg har prøvet lidt af hvert. Jeg kommer her for at få sex. Selvfølgelig også for at få lidt sol, men mest for at få sex. Jeg kommer her ikke for at slå mig ned i et hus med en fyr. Jeg vil bare have en masse sjov og noget god sex."

Katten fremfor killingen

Ifølge Jacqueline Sanchez Taylor, der til daglig underviser i sociologi på Leeds University, er kvindelig sexturisme meget mere uformel.

"Det foregår på barer. Kvinder har ikke mulighed for at gå ind på et bordel og sige, 'jeg vil have et blowjob'."

"Kvinder, som føler sig afvist af vestlige mænd for at være fede og gamle - du ved, 35, men de ligner nogle på 40 - oplever på Jamaica, at der er vendt op og ned på den slags," siger Jacqueline Sanchez Taylor.

"Der er en poetisk lyrik over gigoloernes scorereplikker," lyder det fra forfatteren Tanika Gupta.

"Det står meget hurtigt klart, hvorfor kvinderne hopper på det. På den første dag kom der en ung knægt på 18 år op til mig. Til at starte med tænkte jeg, at det ville være godt for min research, men da han blev lidt for pågående foreslog jeg ham at finde nogle yngre kvinder. Så sagde han, 'jeg vil ikke have killingen. Jeg vil have katten'."

Ifølge Tanika Gupta opstår problemet, når kvinderne begynder at tro, at de mænd, de har samlet op, virkelig er forelsket i dem.

"De forveksler handel med kærlighed. Hvis man har lavt selvværd, hvis man ikke har haft så meget held med mænd, hvis man er oppe i årene, så er man tilbøjelig til at være mere modtagelig," siger hun.

Sexturisme bliver ikke mindre problematisk af, at de lande, hvor det er mest udbredt, er tidligere slavekolonier. Mange af dem prøver stadig at finde fodfæstet i kølvandet på kolonitiden. Alle hoteller, restauranter, biler og smarte både i Negril er ejede af amerikanere. Byens økonomi tilhører ikke engang de lokale. Og det gør forholdene til de kvindelige turister heller ikke.

Det er den kvindelige turist, der bestiller flybilletten og bestemmer, hvor lang tid hun vil tilbringe sammen med sin 'kæreste', ligesom det er hende, der hver dag bestemmer, hvornår de ses, og hvor og hvornår de spiser. På Sosua foralte en 21-årig indvandrer fra Haiti Jacqueline Sanchez Taylor, hvordan han havde været nødt til at 'snave' med sin turist på trods af en slem tandpine og et hævet ansigt. Ellers ville han ikke have haft råd til at købe den nødvendige penicillin til at kurere det.

© The Independent og Information

Oversat af Anders Haahr Rasmussen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu