Læsetid: 3 min.

Soldater afsted trods uvished

Endnu er der ikke tegn på nogen folkelig afghansk reaktion mod den påståede danske islamfobi - men Taliban og Al Qaeda vil næppe overse mulighederne
2. februar 2006

Folketinget skal i dag endeligt vedtage, at et par hundrede soldater sendes til Helmand-provinsen i Afghanistan. Men trods en byge af spørgsmål til forsvarsministeren under forslagets behandling i forsvarsudvalget, er der stadig stor uvished i forbindelse med missionen.

Det måske alvorligste spørgsmål er, af forståelige årsager, end ikke behandlet: Vil reaktionen på dansk islamfobi medføre, at danske soldater med splitflag på køretøjerne og Dannebrog på skulderen bliver særligt udsatte for selvmordsterrorister?

Af den tilgængelige nyhedsformidling fremgår ikke, hvorvidt afghanske medier har deltaget i fordømmelsen af Danmark. Men det må anses for sandsynligt, at al Qaeda og Taliban, som er aktive i Helmand, vil få øje på mulighederne.

Behandling forlænget

Siden udvidelsen af det danske engagement for to uger siden var til første-behandling, har forsvarsudvalget stillet 96 spørgsmål og haft forsvarsministeren i samråd.

Oprindelig var der lagt op til hastværk i udvalget, fordi forslaget skulle vedtages efter kun en uge, men efter pres fra SF og Socialdemokraterne fik man en uge ekstra. Det har dog ikke medført, at samtlige svar er blevet lagt ud på Folketingets hjemmeside. Onsdag eftermiddag stod der ved 48 svar stadig: "Dette dokument er endnu ikke offentligt tilgængeligt". Journalister kan dog via udvalgets medlemmer få adgang til flere svar.

De mest kontroversielle spørgsmål kan rejses i forbindelse med styrkens rolle, når det gælder bekæmpelse af opium. Den internationale tænke-tank Senlis Council, som forsker i narko-problemer, har netop i en rapport erklæret, at udryddelse af valmuemarker med magtanvendelse vil udrydde alle håb i forbindelse med sikkerhed og genopbygning i Afghanistan. Man påpeger også, at projekter, som skulle sikre bønderne alternativ indtægt, hidtil har været utilstrækkelige.

Forsvarsminister Søren Gade blev i den forbindelse indkaldt til samråd og han var, siger deltagere, meget opmærksom på problemet. Ifølge hans talepapir til mødet skal NATO-styrken "ikke deltage i afbrænding af opiumsmarker, ødelæggelse af produktionsfaciliteter eller gennemførelse af militære operationer mod narkotikaproducenter".

Men så tilføjes, at hvis styrken "under den normale opgaveløsning" støder på narko-relaterede forhold, så kan man beslaglægge narkoen og f.eks. tilbageholde smuglere. Hvorvidt bønder og narko-bander i praksis aner en forskel, vil tiden formentlig vise.

Hvordan er udsigterne helt konkret for udvikling af alternativer til indtægter fra opium og genopbygning med danske styrkers hjælp i Helmand-provinsen? Mange spørgsmål borede i det emne, men svarene bekræftede kun, at uvisheden er stor.

Forsvarsministeriet kender ikke til nogen civile aktiviteter på dette felt i Helmand. Og når det gælder danske styrkers muligheder, så oplyses, at nok kan soldaterne påtage sig mindre opgaver, men "karakteren af sådanne eventuelle indsatser i Helmand-provinsen er endnu ikke fastlagt (-)".

Dybere kendskab til den lokale befolknings syn på fremmede styrker har man åbenbart heller ikke. Udenrigsministeriet henviser til en opinionsundersøgelse fra december, som giver tal for hele den afghanske befolkning. SF's Holger K. Nielsen har hæftet sig ved, at tre ud af ti afghanere mener, at angreb på amerikanske soldater kan retfærdiggøres, og at opbakningen til dyrkning af opiums-valmuer er særligt stor (41 procent) i nogle provinser, bl.a. Helmand.

Udenrigsministeriet fremhæver derimod, at 83 procent har en "positiv holdning til USA", og at den afghanske regering har prioriteret etablering af alternative indtægtsmuligheder særligt højt i bl.a. Helmand.

Aftale om fanger

Er der nogen garanti for, at danske soldaters fanger ikke udsættes for tortur, når de overgives til afghanske myndigheder, eller bliver sendt til Guantanamo-lejren?

Forsvarsministeren svarer på det spørgsmål, at man har indgået en aftale med Afghanistans regering, som skal sikre, at alle "internationale forpligtelser" overholdes. Røde Kors skal have adgang til fanger, og de må ikke overgives til amerikanerne uden, at Danmark har fået besked først. Aftalen indebærer endvidere, at danskernes fanger ikke må henrettes.

Hvor længe skal det danske engagement vare? Det er også uvist. Men fra konferencen i London, hvor internationale organisationer og mange lande i begyndelsen af ugen vedtog en plan for bistand til Afghanistan, forlyder, at Afghanistans hær skal være fuldt udbygget i 2010, og at behovet for fremmede styrker så vil være væk.

Det er kun et par år siden, at det danske forsvars modernisering byggede på slagordet: "Først ind, først ud". Man har tilsyneladende nu i praksis erkendt, at fremtidens forsvar stadig vil være engageret i langvarige missioner, hvor graden af stabilitet og genopbygning er afgørende for, hvornår man kan komme ud igen.

Men den nye vægt på kampoperationer vil formentlig vise sig nyttig i Afghanistan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu