Læsetid: 5 min.

Soldater bryder tavsheden

Israelske soldater taler ud om den menneskeligt forrående militærtjeneste i de palæstinensiske områder
21. september 2006

En stor, tung mand kommer ind i lobbyen på American Colony i Østjerusalem. Kipa'en på toppen af hans store, mørke hår viser mig, at Yehuda Shaul tager sin jødiske tro alvorligt. For fire år siden var han delingsleder i Hebron. I dag står han i spidsen for en organisation, som vil dokumentere, hvad israelske soldater foretager sig i de besatte områder. Det begyndte sidste år med en udstilling af billeder taget af soldater i Hebron. Siden har Bryd tavsheden indsamlet hundredvis af vidneudsagn, som kommunikeres til offentligheden via pjecer og hjemmesiden www.shovrimshtika.org

Som Shaul udtrykker det: "Efter vi havde forladt hæren, opdagede vi, hvordan den havde forvandlet os. Tjenesten i de besatte områder havde skadet de moralske værdier, vi var vokset op med. Vi var blevet monsters."

Shaul forklarer: "Det handler om det ansigt, du ønsker at se i spejlet, når du er færdig. Jeg kan aflevere mit maskingevær, men ikke få mig selv tilbage, som jeg var før. Vi begynder alle med drømmen om at være en god og retfærdig soldat, men fra første dag bliver din karakter smidt i den store blender, og du forvandles umærkeligt af de ting, du får ordre til at gøre. Når du så holder op, kan du tage til Indien og blæse hjernen ud med stoffer og sprut i nogle måneder. Eller du kan beslutte at bryde tavsheden, som vi er nogle stykker, der har gjort. Hvis vi skulle overleve som civile, måtte vi gøre radikalt op med, hvad vi havde gjort som soldater."

Dræbte barn

Jeg har læst flere af vidneudsagnene. De er barske: En sergent fra faldskærmstropperne fortæller om en situation i Jenin i 2003, da israelske tropper var trængt ind i kashbaen med panserkøretøjer:

"Vi havde fået ordre til at skyde for at dræbe mennesker, som kravlede op på vognene, og vi vidste, at det ikke ville være terrorister, for de skulle nok holde sig væk. En dag kravlede en 12-årig dreng op på vognen, og en af vores skarpskytter dræbte ham. Som jeg sagde, ventede vi bare på, at børnene skulle gøre det. Det andet kompagni dræbte også et barn. Nogle af os mente, at hele operationen var unødvendig."

'Yael' fra en rekognosceringsgruppe fortæller om en situation fra februar 2002 ved Ein Arik, hvor en terrorist havde dræbt seks israelske soldater. "Pludselig kom vores kommandant ud fra en briefing og fortalte os, at vi skulle dræbe seks palæstinensiske politibetjente. Det var blodhævn, der blev ikke lagt skjul på det."

Han fortæller, hvordan de satte et baghold op for betjentene. Ved anden salve blev to såret, men de undslap: "Jeg skød en i hovedet, mens han løb. Den anden kravlede, og vi nød at jage dem. En blev dræbt, en anden løb ind i et blikskur, som vi sprøjtede til med kugler. En gasflaske eksploderede, alt gik op i flammer. Vi forfulgte en tredje ind på en kirkegård og skød ham. Han døde også. Ingen af dem havde skudt på os. Nogle af vores fyre skød på liget af den første politimand. De gennemhullede ham totalt. Jeg gik tilbage til ham på kirkegården, hans krop var helt smadret, jeg vendte ham om, han var gammel, i tresserne. Og ubevæbnet."

Den stærkes ret

Da jeg nævner disse vidnesbyrd for Shaul, får han lyst til at fortælle om den hverdag, han oplevede i Hebron, og vi arrangerer en tur til den by, hvor israelsk militær står i en vanskelig position mellem 500 nationalreligiøse bosættere og 170.000 palæstinensere.

Vejen til Hebron går via bosættelsen Kiryat Arba. Da vi skal passere, ser vagten, at Yehuda Shaul er med og nægter at slippe ham ind. Så ringer Shaul til myndighederne, som stiller en væbnet eskorte til rådighed. Han er upopulær hos bosætterne, fordi han på guidede ture fortæller om, hvordan Hebrons arabiske beboere lider under bosætternes tilstedeværelse.

Det ses tydeligt i det gamle centrum: Gaderne ligger øde, og alle palæstinensiske forretninger er lukkede og tilskoddede. Shaul forklarer:

"Det er, hvad vi kalder sterile områder. Det betyder, at vi har besluttet at beskytte palæstinenserne mod bosætterne ved at jage dem væk fra deres huse og forretninger. Det er den stærkes ret som i det vilde vesten. Her er ingen lov, kun jødiske interesser. Det fik vi at vide hele tiden. At vi var der for at beskytte jøder og jødiske interesser, uanset at det var dem, som brød loven."

Vi kører op til et højt punkt over byen og går ind i et tomt hus. Det var en af de poster, hans deling brugte. Fra tagterrassen kan man overskue hele Hebron, et perfekt sted for en maskingeværrede. Shaul forklarer, hvordan man svarede igen mod de huse, hvorfra der blev skudt mod bosættelserne:

"Jeg huskede fra min træning med maskingeværet, at der var en sikkerhedszone på en kilometer, og her skød vi lige ind i beboede kvarterer. I de første dage tænkte jeg, at det var forkert, men efterhånden sløvedes min samvittighed. Du beder til, at der ikke er civile ofre, men efter en måned tænker du som de andre: 'Lad os gi' dem, de bastarder'. Det er som et computerspil, hvor du leger med joy-sticken. Og du opstiller automatisk en mur mellem dig selv og virkeligheden. Som hele det israelske samfund gør. Et af de største tabuer i det israelske samfund er ikke at beskæftige sig med, hvad der sker i de besatte områder. Alle disse checkpoints eksisterer ikke for at hindre palæstinensere i at komme ind i Israel, men for at hindre sandheden om, hvad vi som soldater gør, i at komme ind i Israel. For israelerne ønsker ikke at høre om det. Min storebror gjorde de samme beskidte ting under den første intifada, som jeg har gjort under denne, og som min lillebror vil gøre under den tredje. Alle israelske familier er berørte af det. Ingen taler om det. Undtagen os, der har besluttet at bryde tavsheden."

Vi går ned igen. En gruppe palæstinensiske børn er færdige med skolen. De beskyttes af internationale fredsvagter mod overgreb fra bosætterne. Til afsked siger Shaul: "Vi har bildt os selv ind, at der findes gode besættelser. Det er den myte, vi nu gør op med."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu