Læsetid 4 min.

Solidaritet

Ikke kun venstreorienterede beklager solidariteten, som blev væk. Det gør også præster, pessimister og senest den konservative Jakob Axel Nielsen, som anbefalede, at der blev nedsat en ekspertgruppe til at undersøge solidaritetens skæbne: »Vi er blevet vænnet til, at samfundet nok skal løse alle problemer, og dermed har vi både mistet et personligt ansvar og et ansvar for hinanden. Jeg synes virkelig, at solidariteten er på retur.« Det synes Karen Jespersen til gengæld ikke: Torsdag annoncerede hun, at Venstre var blevet parti for solidaritet og lighed i Danmark. Solidaritet med de svageste, som har fået et nyt råd for socialt udsatte, og solidaritet med lønmodtagerne, som har fået et skattestop, og solidaritet med alle dem på de laveste overførselsindkomster, der har fået ’kontanthjælpsloft’ og ’starthjælp’, så de ikke bare ender som tilfredse modtagere af overførselsindkomster, men motiveres til at søge arbejde. Den solidaritet går også under navnet ’pisken’.
3. februar 2007

To billeder af Danmark støder sammen: Enten er dansk kultur ved at gå under i globaliseringen eller også er dansk kultur den ressource der vores redder vores økonomi

Den danske natur forsvinder.

Det vil sige: Den danske natur forsvinder ikke ude i naturen, men inde i hovederne på danskerne. Danske skoleelever kan ikke længere se forskel på en ræv og en grævling, de kan ikke skelne en bøg fra et egetræ. Og når vi ikke kan navnene på træerne, dyrene og blomsterne, kan vi ikke længere se den danske natur.

Så sidste søndag foreslog Naturhistorisk Museum i Århus, Zoologisk Museum i København og Naturama i Svendborg en "naturkanon". Kulturminister Brian Mikkelsen er positiv: Vi skal da bevare den truede danske natur inde i hovederne.

Det danske sprog er også truet.

Det bliver infiltreret af indvandrede amerikanske gloser, så vi taler om 'opstart', 'coaching' og sms så naturligt, at vi glemmer, at det betyder short message service. På universiteterne undervises på engelsk også uden for engelskstudierne. Engelsk er ikke et sprog, man lærer, men et sprog man lærer med. På hippe virksomheder er engelsk blevet normalsproget og dansk blot sprog for privat sladder og bagtalelse af de kolleger, der ikke forstår det. Både Dansk Sprognævn og Søren Krarup advarer: Vi risikerer at ende med en elite, der kun taler engelsk, og dansk som sprog for dem, der er blevet tilbage i industrisamfundets kedelige rutinejob eller det ny samfunds endnu mere kedsommelige tilværelse uden for arbejdsmarkedet. De kan stå med softice og franske hotdog til en tier i storcentret og snakke dansk med hinanden, mens andre taler engelsk i Urban Living og åbne kontorrum.

Som Søren Krarup sagde i Folketinget onsdag under diskussionen om en ny sproglov: globaliseringen er så overvældende en kraft, at vi må forsvare os med en lov. Det anglo-amerikanske sprog vælter ind over os. Managementkulturen, Human ressource-strategierne og de skaldede profeter med firkantede briller, som prædiker videnssamfundet, lader sig ikke oversætte til dansk. Erfaringerne fra Underdanmark derimod er der ingen grund til at oversætte til engelsk.

Den danske kultur er under pres.

En radikal 'højreorienteret' optik vil hævde, at det vælter ind med indvandrere, og at det nu vælter ud ad indvandrerne med børn, der lever i parallelsamfund og går på koranskoler om søndagen. De forstår ikke den danske humor, de respekterer ikke den danske ligestilling, og de er en trussel mod 'sammenhængskraften' i den 'danske model'.

Danmark er truet, vi må beskytte fædrelandet mod globaliseringen. 'Venstreorienterede' vil forsvare landets kultur, sprog og dannelse imod den grænseløse kapitalisme, der med Karl Marx' formulering ophæver alle de forskelle, der gør en forskel. Den oversætter alle værdier til den korteste vej fra forskning, kultur og oplevelse til faktura.

De forskellige trusselsscenarier for den danske natur, det danske sprog og den danske kultur falder sammen i et billede af det truede Danmark og en bevidsthed om, at vi må forsvare os aktivt. Ellers bliver Danmark til et fortidsminde.

Et andet billede

Men der er også et andet billede af Danmark: Dansk design og dansk film er bestemt ikke truet af globalisering og den internationale konkurrenceevne, men må tværtimod anerkendes som "unikke ressourcer". Da Susanne Biers film Efter brylluppet blev nomineret til en Oscar, var både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre straks i morgenradioen: Vi burde satse mere på dansk film. Kulturpolitik skal bruges som markedsføring for dansk eksport. Her viser kulturen virkelig sin sande værdi. Dansk film er nemlig bevis på, hvor kreative, vi i virkeligheden er i Danmark.

Dette Danmarksbillede promoveres også af det innovative erhvervslivs ideologer, som betoner rundkredspædagogikken som ideal for livslang læring. Den ny kapitalismes sprog er så udbredt, at for eksempel Ungdomshuset er blevet forsvaret, som om det var en oplevelsesøkonomisk gevinst for innovationsDanmark, og Wonderful Copenhagen har komplimenteret Christiania som et stærkt brand for København.

Alt det, som under skældsordet 'kulturradikalisme' foragtes i den borgerlige kulturkamp som venstreorienteret slaphed, hyldes af erhvervslivsideologer som Lars Kolind, Michael Lindholm og Innovationsrådet som en unik dansk tradition. Mangfoldighed, lav magtdistance, anti-autoritære indstillinger, alternative livsformer og selvstændig tænkning beskrives som danske værdier, der er udviklet fra andelsbevægelsen over kulturradikalismen og frem til ungdomsoprøret og velfærdssamfundets pædagogiske ideal om den selvrealiserende elev.

Det innovative og kreative Danmark præsenteres altså ikke som det nye Danmark, der skal løsrive sig fra det gamle Danmark. Det lanceres tværtimod som tradition; som det vi er vokset op med og vokset ud ad.

Dette Danmarksbillede præsenteres også som strategi for en overlevelseskamp: Hvis vi skal blive vindere i den globale konkurrence, er den danske tradition lige præcis den forskel, som gør en forskel i forhold til de andre 'vidensøkonomier'.

Alle og enhver kan prædike livslang læring og gøre fleksibilitet og omstillingsparathed til normer for uddannelsessystemet og erhvervspolitikken. Men vi har i Danmark en særlig tradition og derfor nogle unikke ressourcer, som vil gøre os særligt konkurrencedygtige.

Konflikterens spejles i sproget

Billedet af det truede Danmark vil redde Danmarks 'kultur' fra den globale økonomi, billedet af det innovative Danmark vil bruge kulturen til at redde os i den globale økonomi, til at 'fremtidssikre velfærdsstaten økonomisk'. De to Danmarksbilleder synes forbundet med to opfattelser af mennesket: Det ene er det udsatte, truede selv. Altid i fare for passiv rygning, fordærvede fødevarer, seksuelt misbrug og bedragere på internettet. Det andet selv er den handlende, selvrealiserende figur, som vi kender som idealet om den eksperimenterende kunstner eller den dristige iværksætter. Det ene selv er det konstante offer, det andet selv er stjerne for en aften hele livet. De er begge danskere, men også borgere i en verden, hvor naturen ikke bare trues inde i hovederne, men også truer os med klimaforandringer, og hvor kultur, kunst & tænkning retfærdiggøres som kapitalressourcer. Og sproget er det åbne felt, hvor konflikterne kan reflekteres og blive til positioner i en offentlig samtale

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu