Læsetid: 4 min.

Solkongen er på vej i skyggen

Peter Brixtofte ville befri Farum og resten af kloden for socialismens åg og skat. For at styrke demokratiet ønskede han, at alle byråd kun skulle være rådgivende. Men han blev selv fældet af manglende respekt for demokratiet
11. april 2007

"I have a dream ... Jeg har det ønske, at Danmark bliver forbillede for resten af verden, ligesom Farum er blevet det inden for Danmark," skrev Peter Brixtofte i en af sine talrige bøger.

Venstres foregangsmand, der skabte foregangskommunen, der skulle gøre nationen til et foregangsland - den drøm satte han på papir i 1995. Men syv år senere satte dagbladet B.T. ham fra magten, og i går rykkede den tidligere solkonge af forstaden tæt på et fire-årigt ophold i skyggen.

Eventyret om Venstres mønsterstyre i Farum tog sin begyndelse i 1985, da den garvede Venstre-politiker og cand. polit. Peter Brixtofte blev udnævnt til borgmester i konkursboet Farum, som socialdemokraterne havde kørt økonomisk i smadder og fået sat under pinlig administration.

Nu skulle der ryddes op. Peters politiske princip var dramatisk - kommunen skulle overtages af erhvervslivet. Indtægterne fra frasalg og brugerbetaling blev brugt til at sænke skatterne og forære folket brød og skuespil. Alle fik arena, børnene computere og pensionisterne rejser til sydens sol. Selv fik Brixtofte evindelig mediebevågenhed og et glas vin i ny og næ.

Fogh fik fodfæste

Vælgerne jublede i den grad, at borgmesteren fra 1989 kunne fortsætte sit virke med absolut flertal i det byråd, som i stigende grad blev koblet ud af beslutningsprocesserne.

Flertallet stod i kø for at lykønske Peter Brixtofte med hans politiske forsøgsanstalt. Da Brixtofte i december 1999 fyldte 50 år, fik han for eksempel disse gode ord med på vejen:

"Nok er Peter de store armbevægelsers mand, men han er samtidig resultaternes mand. Han er beviset på, at politik kan overføres fra de store tanker ved skrivebordet til den praktiske udførelse."

Ordene er Anders Fogh Rasmussens. At Venstres formand var så tilfreds med Brixtofte, skyldtes det forhold, at han så borgmesteren som "symbolet på den fornyelse, som har givet Venstre et nyt, stærkt fodfæste i bybefolkningen". Det var vel netop dette fodfæste, der rejste Anders Fogh Rasmussen op til statsministerposten to år senere.

Fogh stod ikke alene med sin ros i 1999. En anden fremtrædende Venstre-mand og daværende formand for Folketinget, Ivar Hansen, skrev til Peter Brixtofte om hans politiske værk: "Bliv ved med det, min ven. Vi er mange, der glæder os til fortsættelsen." Hvad den kunne bestå af, lod Ivar Hansen klogeligt være usagt.

Det samme gjorde Svend Auken (S) i sin forudsigelse: "Jeg tror, at der er noget større i vente for Brixtofte."

Djævlepagt med vælgere

Malurt skulle der dog også hældes i festens bæger. Byrådets SF'ere beskrev i fødselsdagsudgivelsen borgmesteren som en Peter Brutalis, der reelt havde afskaffet demokratiet. Man får nærmest indtryk af en djævlepagt med de borgerlige vælgere, hvor "despoten" fik frit løb efter at have bestukket kommunens indbyggere med smågaver.

Resultater kunne SF'erne dog ikke fraskrive ham. Han havde "et godt hjerte over for folk i nød," skrev de, og SF'erne kunne have tilføjet succesen med integration og arbejde til alle udsatte.

Jo, mange resultater var synlige. Derimod var regnskaberne usynlige og dermed unddraget kontrol.

SF'erne påpegede, hvorledes Brixtofte med sin egenrådige stil var blevet et ensomt menneske omgivet af rygklappere, som ikke gav ham gode råd, men blot talte ham efter munden.

Derfor faldt han til tider tungt igennem, som for eksempel ved det store stadionbyggeri, der berørte 5.000 naboer. Dem gad han ikke høre på, fordi de var "løgnere og brokkehoveder". SF'erne konkluderede, at enhver indsigelse mod hans planer, enhver insisteren på demokratisk debat blev opfattet som en personlig krænkelse.

Og krænket, det blev han. Efter at have været jaget af flere medier i årevis, blev han reelt fældet af B.T. den 6. februar 2002 med denne kioskbasker: "Drak for 150.000 på et døgn".

At vinen skulle blive dråben, der fik omgivelsernes vrede til at flyde over, kan synes sært i lyset af de langt alvorligere anklager, der snart skulle rejses mod ham. Måske var det med demokratiet for stor en mundfuld for forargelsen.

Det bekom Brixtofte vel. I selvbiografien Med hjertet fra 2003 forsøgte han ikke at fremstille sig selv som demokrat, men som en mand med så gode forbindelser, at man burde skamme sig over at anklage ham for svig. Bogen er spækket med farvefotos af Brixtofte i skiftende selskab med blandt andre Vaclav Havel, Poul Hartling, Jonathan Motzfeldt, Bjarne Riis, Anders Fogh Rasmussen, Poul Schlüter, Lene Espersen, Uffe Ellemann, Dario Campeotto, Ehud Olmert, Peter Schmeichel og dronning Margrethe.

Et politisk program skulle heller ikke mangle, og her optræder krav om direkte valg til borgmesterposterne, mens byrådene kun skal være rådgivende. I sine tidligere bøger havde han tillige foreslået direkte valg af statsministeren, halvering af Folketinget og fåmandsvælde i ministerflokken. Virkeliggørelsen af denne plan for fornyelse af demokratiet må nu overtages af andre, efter at demokratiets dømmende magt i går fandt Peter Brixtofte skyldig i mandatsvig og embedsmisbrug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her