Læsetid: 3 min.

Solmærket, ja tak

OOA's solmærke er historien om et symbol med enorm global gennemslagskraft. Den slags er det slut med i dag, hvor kommunikations-strømmene er helt anderledes. Nu står den på mobiltelefoner og internet
7. august 2006

Det var i foråret 1975, hvor det senere så berømte 'solmærke' så dagens lys. På et køkkenbord i Klostergade i Århus hos den dengang 21-årige økonomistuderende Anne Lund, der var aktiv i græsrodsbevægelsen OOA, Organisationen til oplysning om Atomkraft.

Når man ser den undseelige håndtegning der var udkast til mærket med en lille smilende sol omkranset af sorte bogstaver, er det ikke helt til at forstå, at Solmærket har gået sin sejrsgang verden over. Det er trykt i 15-20 millioner eksemplarer på over 40 forskellige sprog. Overskuddet af salget er gået til de lokale OOA-grupper.

Faktisk er der både noget typisk halvfjerdser over solmærket, men også en nytækning i forhold til 70'ernes foretrukne politiske strategier og udtryksformer.

"Solmærket repræsenterer et brud på den venstreorienterede æstetik omkring sådan nogle mærker i både sprogbrug og udtryk. Der er ikke noget med knytnæver og røde faner. Og det var faktisk meget bevidst fra min side, at det skulle være et udtryk, som en pæn dame ville gå med på pæn trenchcoat. Det er venligt og høfligt mærke, der pænt siger nej tak, efter man har overvejet sagen. En dialogisk samtaleform," siger Anne Lund.

Sol for to kroner

Koblingen til 1970'erne er solen. Solen ejes af alle, og er ikke bundet til nogen bestemt magt- eller kapitalinteresse, fortæller Anne Lund. Farven orange er en arv fra 60'er-æstetikken, mens det sorte og gule er taget fra atom-advarselsskiltene.

"Det med, at solen ejes af alle skal også ses i sammenhæng med en demokratisk debat, og at beslutningen om, hvorvidt Danmark skulle indføre atomkraft, var noget der angik os alle. Det var en beslutning med vidtgående konsekvenser, der ikke - som der var lagt op til - blot kunne træffes administrativt," siger Anne Lund:

"Solmærket kunne bruges til at udtrykke en protest mod noget, hvor folk faktisk ikke blev spurgt. Vi kunne have lavet en underskriftsindsamling. Men handling er vigtig. Når holdning bliver til handling, så konsolideres holdningen forstået på den måde, at man laver en aktiv handling ved at give to kroner for et mærke og sætte den på tøjet eller som klistermærke på breve. Det var vigtigt at give folk handlemuligheder i et rum, hvor folk ikke blev spurgt."

Anne Lund mener, at det i dag ikke ville være muligt at skabe et mærke og en kampagne med samme gennemslagskraft som solmærkets.

"Der er selvfølgelig masser af kampagner og symboler i dag, de har bare en helt anden karakter. Græsrodsbevægelser var et helt nyt fænomen dengang i 1960'erne og 70'erne, og fordi de var nye, havde de i stort frirum at spille i, " forklarer hun:

"I dag er bevægelsernes og kommunikationen blevet institutionaliseret og professionaliseret, og det foregår på en helt anden måde via sms, email og swammning - navnet på det fænomen, der i dag gør os i stand til konstant med at være i kontakt med omverdenen via internet og mobil," siger Anne Lund.

Beskyttet mærke

Et andet medlem af den gruppe, der overtog varetagelsen af rettighederne til mærket, da OOA blev opløst i 2000, er Siegfried Christiansen. Han bruger en del tid på at sikre Solmærket mod kommercielt misbrug. Rederiet Scanlines er blevet døm til at betale en erstaning til OOA, for rederiets misbrug af mærket, tyske Mazda måtte også sande, at mærket ikke var til salg, og herhjemme skyndte stormagasinet Magasin at stoppe salget af en retro t-shirt med Solmærket, da OOA greb ind.

Men én ting har 1970'erne til fælles med år 2006, og det er oliekrisen og behovet for nye energikilder, hvilket har oplivet diskussionen om atomkraft som en afløser for fossile brændstoffer. Og Siegfried Christiansen mærker en stigende interesse for mærket.

"Det gælder først og fremmest lande som England, hvor der er en livlig interesse for Solmærket, der står i klar kontrast til premierminister Tony Blairs positive udtalelser om atomkraft. De helt grundlæggende problemer med atomkraft er jo ikke blevet løst. Derfor kan det være at vi skal have mere gang i mærket igen," siger Siegfred Christiansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu