Læsetid: 3 min.

Somalias fremtid ligner anarki

Den somaliske fred lever på lånt tid. Så længe landets altoverskyggende problem med rivaliserende klaner ikke bliver løst, vil Somalia fortsat befinde sig i en tilstand af kaos og anarki
25. januar 2007

Alt imens nordamerikanske styrker fortsat jager formodede terrorister og fremtræ-dende ledere af De Forenede Islamiske Domstole på grænsen til Kenya, er de etiopiske styrker begyndt deres tilbagetrækning fra Somalias hovedstad Mogadishu.

Det efterlader spørgsmålet, om Somalia endnu en gang vil glide ud af den globale kollektive bevidsthed og synke tilbage i den tilstand af anarki og kaos, som landet har befundet sig i siden 1991. En tilstand, der har kostet mange tusinder af mennesker livet, og hvor eneste pusterum var en kort periode med relativ stabilitet under De Forenede Islamiske Domstoles magt i 2006.

Eller om det internationale samfund, anført af den Afrikanske Union, vil gøre et reelt forsøg på at stabilisere det borgerkrigshærgede land på Afrikas Horn.

"For hver dag der går, uden en klar tilkendegivelse om at yde støtte til den Afrikanske Union i Somalia, forspildes en mulighed," siger Patrick Mazimhaka, talsmand for den Afrikanske Union.

Han appellerer dermed til USA og EU om at sætte handling bag ordene og yde større økonomisk støtte end de spæde 15 mio. euro og 14 mio. dollar, som henholdsvis EU og USA foreløbig har bevilliget.

En fred kræver på kort sigt, at der indsættes en international styrke, som både accepteres bredt af lokalbefolkningen, og som er tilstrækkelig stor til at afværge, at volden yderligere eskalerer. Eneste mulighed er derfor en multinational styrke under den Afrikanske Union. Problemet er bare, at den Afrikanske Union både er et relativt ungt og uerfarent organ i forhold til væbnede konflikter og samtidig lider under en permanent dårlig økonomi. Og at sikre blot nogenlunde fred i Somalia - mens det alt-overskyggende politiske problem med den interne klanrivalisering løses - kræver en langvarig udstationering af minimum 8.000 styrker, vurderer Patrick Mazimhaka.

Magttomrum truer

Somalias apolitiske periode efter diktaturets ophør i 1991 har betydet, at alle politiske, økonomiske og sociale relationer i sidste ende koges ned til et spørgsmål om familie-mæssig baggrund.

Når hver anden af Somalias befolkning samtidig er under 16 år, betyder det, at halvdelen af landets indbyggere aldrig har kendt til andre autoritære forhold end dem, der styrer og adskiller landets klaner.

Resultatet taler sit tydelige sprog. Siden 1991 er i alt 14 samlingsregeringer bestående af forskellige klanledere forsøgt indsat. Og hver eneste samlingsregering er væltet i forsøget på at etablere en egentlig centralmagt.

Derfor spørger mange i dag, hvordan Somalia ville have udviklet sig under de Forenede Islamiske Domstole, der anvendte islam som forenende element. Eller som Hassan Gedi Roble, leder af den store Dir-Klan i Mogadishu, siger til avisen International Herald Tribune:

"Islam var muligvis den bedste løsning for os. En ny regering af klaner vil kun fortsætte den interne rivalisering".

For selvom de Islamiske Domstole i sig selv ikke var en fuldendt løsning, så var det måske en politisk delløsning. Den er nu i bogstaveligste forstand sprængt i småstykker, og endnu engang forsøges landet regeret af et styre under præsident Abdullahi Yusuf, der godt nok har opbakning fra FN, USA og den mere stabile nabo, Etiopien, men som internt i Somalia stort set ingen støtte nyder. Her betegnes både præsidenten, hans premierminister og de fleste parlamentsmedlemmer som grådige krigsherrer, der bakkes op af det stadigt mere forhadte USA. Derfor trues landet igen af det magttom-rum, som den snarligt fuldendte tilbagetrækning af etiopiske styrker vil skabe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her