Læsetid: 6 min.

En sommerdag i familien Danmark

Christina Hesselholdt har skrevet en roman om at leve sammen med de intolerancer, man hver især har, om hvide øjeblikke i livet, antipatier, delebørn og det, der sker, når indvandrere pludselig står midt i den danske virkelighed. Romanen udkommer om to uger
3. marts 2007

I familiens skød hedder en ny roman af Christina Hesselholdt.

Den foregår i og omkring et sommerhus et sted i Danmark. Man kommer dertil med en lille færge, og så holder den lille familie 'far, mor og to børn' ellers ferie i det omfang, det er muligt, for der er hele tiden afbrydelser. Handlingen udspiller sig i løbet af en enkelt dag.

"Man kan måske godt kalde det en sædeskildring," siger hun om sin nye bog, "men samtidig er det også en slags groteske, fordi detaljer bliver pustet stort op. Der zoomes ind på de små ting, og hver person har sit projekt".

Det har de. Faderen, Lars, som er forlægger, skal f.eks. have fortalt en forfatter, der er inviteret med, at hans portræt alligevel ikke kommer på forsiden af årets bogkatalog. Forfatteren har købt en ny skjorte, men er i dyb tvivl, om den nu er den rigtige.

Børnene skal fange små dyr i havet, men navnlig skal moderen, Anne, der er gymnasielærer, have besøg af sin veninde, en afghansk indvandrerkvinde og kemiingeniør, som har to børn.

Til de groteske detaljer hører foruden skjortemanien også, at farmoderen har det med at støvsuge hunden, når den fælder, og at forfatteren er så afhængig af rygning, at han har konstrueret et rør, så han kan ryge under brusebadet. Sådan har romanen sine humoristiske islæt.

Delebarnet

- Men hvad har stået på spil for dig selv, mens du skrev romanen, Christina Hesselholdt?

"Hvad formen angår, består den af synsvinkelskift mellem de forskellige personer. Sådan har jeg arbejdet med at skabe liv, og sådan oplever jeg det at være til: Som en række glimt i forlængelse af hinanden. Eftersom der ikke sker så meget i selve historien, er det en meget vigtig del af bogen. På forhånd havde jeg ikke tænkt, at bogen skulle handle så meget om det at leve sammen, som den er kommet til. Jeg har ønsket at skrive om en middelklassefamilie, og det, der præger alle personerne, er en ret høj grad af intolerance. Den kvindelige hovedperson har f.eks. meget svært ved at acceptere delebarnet, som hendes mand har med sin tidligere kone. Hun laver ligefrem en liste med otte grunde til, at det er svært."

- Tror du, sådan en antipati, som jo ikke altid bliver udsagt, mod det barn, der ikke er ens eget, er almindelig i familier i dag, hvor det jo ellers er almindeligt med delebørn?

"I alle familier opstår der alliancer og antipatier, som er svære at have med at gøre, og jeg tror ikke, det er sværere at være en sammenbragt familie end en almindelig kernefamilie. I min bog kan kvinden ikke acceptere barnet, fordi det er så trist. Tristessen er et forstyrrende element, der falder uden for den idyl, som hun forsøger at opretholde.

Omvendt vil hun gerne hjælpe flygtninge, men det er jo somme tider lettere at være venlig mod nogen, der er lidt længere væk end helt tæt på."

- Hun tror åbenbart, at når hun formulerer problemerne, så forsvinder de. Er det sådan?

"Nej, jeg er slet ikke så optimistisk, men det er hun, der har gået til uendeligt mange terapitimer. Hvorimod hendes mand mener, det overhovedet ikke er til nogen nytte at arbejde med problemerne. Jeg har sat de to positioner op mod hinanden."

Glæde og liv

- Du er selv barn af 1970'erne, det første årti med rigtig mange skilsmisser i Danmark. Hvordan var det?

"Jeg oplevede også forældres skilsmisse og det at blive delt, hvilket ikke var let. Som voksen har jeg så oplevet selv at blive gift, skilt og gift igen samt være papmor, hvilket heller ikke var så let. Ikke for at tale om mit privatliv, men jeg synes, jeg har set det hele fra forskellige synspunkter."

- Det hele foregår på en dag. Hvorfor?

"Det er der jo mange moderne romaner, der gør. Først tænkte jeg, at jeg vil skrive op mod Virginia Woolfs roman Til fyret. Hun er jo hele tiden optaget af, hvordan omverdenen spiller ind i bevidsthedslivet. Men det er ikke nogen stilparafrase, for den ligner jo ellers ikke hendes bog overhovedet."

- Som du skildrer sommerdagen, er det sådan, det moderne liv er blevet?

"Det ved jeg ikke, men den kvindelige hovedperson synes, der stilles uendelige krav, som hun ikke kan afvise - samtidig med, at hun vil kontrollere alt. Det er svært at håndtere."

- Især når man kalder det ferie?

"Men det er jo ikke nogen traumatisk bog. Der er megen glæde og liv, ikke mindst omkring børnene."

Orden og uorden

- Hvad er de 'hvide øjeblikke', du nævner i bogen?

"Det er de øjeblikke, hvor alting er i orden. Hvor husmoderen kan nyde skønhed og orden uden at tænke på, at hun skal forbedre noget omkring sig. Men efter at børnene og dyrene er kommet til, er det en umulig forestilling. Orden findes ikke længere."

- Du er også inde på, hvad en god far er?

"Faderen slår ikke til over for sit barn af første ægteskab, idet han ikke kan få hende inkluderet i familien. Men man må altid prøve at få et barn til at føle, at det hører til. Det er det allervigtigste. Men det er ikke kun et problem for sammenbragte familier. Der findes jo utallige beretninger om, hvor ensomme børn har følt sig i deres kernefamilie. Men jeg kan ikke se forskel på mor og far. Man skal først og fremmest være nærværende og omsorgsfuld, uanset hvilket køn, man har."

Ikke kun offer

- Der bliver taget godt imod indvandrerkvinden Nase-ema, men det er alligevel, som om det ikke er et lige forhold?

"Den ene vil jo hjælpe den anden, og Anne spørger sig selv i køkkenet: 'Hvordan skal man udvikle et venskab, når den ene part lever i en uendelig undtagelsestilstand?'"

"Det er jo chanceløst. Naseema kommer fra et asylcenter, men er nu under udslusning til samfundet. Hun kommer ind, så den læsende får et nyt perspektiv på familien, men det er ikke sådan, at Anne bare vil være god. Hun vil gerne opleve noget nyt. Det er det, hun længes efter - også hos sin mand."

- Med det forhold, de har, kan man så overhovedet tro på det, der med et politisk ord hedder integration?

"Anne kan ikke holde ud at høre det ord mere. Det vrænges der ad. Der er i bogen en enorm træthed over ord, som mister enhver betydning, fordi man hører dem hele tiden. Men integration? Det var vigtigt for mig at få med, at Nassema ikke bare er offer. Hun var offer i sit hjemland, hvor hun var udsat for tortur, og hun er offer for dansk udlændingepolitik, men hun bryder sig ikke om hunde og homoseksuelle og er i en eller anden forstand bange for mænd. Det generer familien. Men det må de tolerere, og de finder sig foreløbig i det."

Brutal lovgivning

Da Christina Hesselholdt debuterede for 15-16 år siden, var det med mere formeksperimenterende romaner, men I familiens skød ligner mere en 'almindelig' roman i klassisk forstand med plads til at være reflekterende. Hun synes, hun har lettere ved at skrive i dag.

I årevis har hun været en del af det litterære miljø omkring forfatterskolen - og glæder sig over, at der er kommet et LitteraturHaus på Nørrebro, hvor "de virkeligt litteraturelskende" møder op for at lytte til og diskutere litteratur.

Den seneste bog, som har optaget hende, er Herta Müllers Kongen bukker og dræber om forholdene i Ceaucescus Rumænien, "fordi den i høj grad handler om sprogets deformering i et diktatur".

Hun mener, at også danske politikere gør ordene tomme ved ikke at kalde tingene ved deres rette navn.

Selv har Christina Hesselholdt via Støttekredsen for Flygtning i Fare involveret sig som støtteperson for en indisk og en afghansk familie, i begge tilfælde enlige kvinder med børn.

"Så jeg har set, hvor brutal vores lovgivning er," siger hun.

"Begge er flygtet fra tortur i hjemlandet, har siddet fire år i asylcentre og må søge forlænget opholdstilladelse et år ad gangen. At prøve at få en dagligdag med børn til at fungere under de omstændigheder er svært. De bør hurtigst få permanent ophold, ellers forlænger man pinen uendeligt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu