Læsetid: 6 min.

Sort og hvidt - skat og velfærdsstaten

'Sort arbejde er usolidarisk' eller: 'Sort arbejde er en modreaktion mod velfærdstyranniets klientgørelse af frie, handlekraftige individer'. Fløjene står langt fra hinanden, men i sidste ende handler det om vores selvopfattelse som velfærdssamfund
26. oktober 2006

Sveriges ny borgerlige regering fik omgående ørerne i maskinen, da tre nyudpegede ministre måtte diskvalificeres som følge af manglende licensbetalinger - og én for brug af sort arbejde. Den folkelige bølge af forargelse flyttede sidste uge til Norge, hvor statsminister Jens Stoltenberg måtte indrømme, at han i flere år havde gjort brug af illegal arbejdskraft i sit hjem, og hele 43 af Norges 169 folkevalgte kunne svare ja til enten at have gjort brug af sort arbejdskraft eller selv at have modtaget sorte penge.

Forklaringen på forargelsen i disse for os så sammenlignelige samfund er enkel, mener filosoffen Ole Thyssen.

"Det er jo præcist det samme som med landsbypræsten i gamle dage, der skulle have en uangribelig moral. På samme måde er standarden en anden for politikere end for almindelige borgere, for ingen kan jo forvente, at befolkningen skal føle ansvar for de love, der regeres efter, hvis de lovgivende ikke selv gør det," siger Ole Thyssen.

Hver anden arbejder sort

Men hvad med os danskere og sort arbejde? Gratisavisen Dato præsenterede i denne uge en undersøgelse udført af Analyse Danmark, der hævder, at halvdelen af alle danskere har arbejdet sort. Også Rockwool Fondens Forskningsenhed, der igennem mere end et årti har leveret rapporter om sort arbejde, indikerer, at det er om ikke en nationalsport, så i hvert fald meget udbredt.

Og det tror pokker, hvis man spørger de i klassisk forstand økonomisk liberale. Eksempelvis David Bakkegaard Karsbøl, kommentator i Berlingske Tidende og støtte for organisationen Freeplay, der er dannet som modsvar til skatteminister Kristian Jensens (V) initiativ mod sort arbejde - Fairplay:

"Vi mener jo grundlæggende, at det er amoralsk at opkræve skatter; at staten bør skæres ned til et absolut minimum, og at de, der arbejder sort, på sigt gør os alle sammen en tjeneste," starter David Bakkegaard Karsbøl.

"Faktum er, at sort arbejde er uomtvisteligt positivt for dansk økonomi og øger den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis skatterne, der er verdens højeste, var markant lavere, ville der være et større incitament for den enkelte til at yde en indsats, flere ville komme ud på arbejdsmarkedet og samtidig ville det optimere arbejdsdelingen, så læger og andre specialister ikke bruger tid på reparationer i huset, men i stedet på det, de er gode til," siger David Bakkegaard Karsbøl.

Tallene antyder, at han har ret. Claus Larsen fra Rockwool har i årevis forsket i sort arbejde, og i følge de nyeste estimater (2005), udgør værdien af arbejdet 46 milliarder kroner, hvis det skulle betales hvidt. Men i så fald, fortæller han, ville en tredjedel af arbejdet ikke blive udført, og nok en tredjedel ville blive gør-det-selv arbejde af lavere kvalitet. De 19 mia. kroner, der reelt skifter hænder, bliver for 80 procents vedkommende kanaliseret videre ud i systemet som almindeligt forbrug med moms, afgifter og beskatning til følge, og denne økonomiske aktivitet er efter skøn fra Dansk Industri ansvarlig for 20.000 fuldtidsstillinger. Den økonomiske effekt heraf overstiger værdien af, at den sidste tredjedel ville blive konverteret til skattepligtigt hvidt arbejde.

"Jeg vil formulere det sådan, at sort arbejde her og nu i højere grad end at være et samfundsøkonomisk problem er et moralsk spørgsmål," siger Claus Larsen, der tilføjer, at undersøgelserne viser en meget positiv holdning til sort arbejde blandt danskerne, hvis der er tale om transaktioner mellem privatpersoner, mens holdningen skifter markant, når firmaer er involveret. Så opfatter flertallet det sorte arbejde på linje med regulær skattesvindel og socialt bedrageri.

Skatteekspert professor Søren Bo Nielsen fra Copenhagen Business School er modvilligt enig i analysen. Noget af vejen:

"Jeg anerkender, at nettoeffekten formentlig er god nok, men hvis man holder fast i, at danskerne i det store hele er glade for velfærdsmodellen, så er det en glidebane. Hvis sort arbejde for alvor blev almen praksis, så ryger velfærdsgoderne," siger Søren Bo Nielsen.

Succes som fiasko

Værdien af sort arbejde udgør i dag kun tre procent af BNP, hvilket med et populært udtryk er 'i verdensklasse'. Men det er næppe begrundet i en særlig moralsk stillingtagen. Snarere er det fordi, folk har for travlt med hvidt arbejde til også at arbejde sort. Der er decideret mangel på arbejdskraft i stort set alle sektorer, og her spiller skat og velfærdsydelser ind som paradokser, mener de liberale:

"Produktiviteten og reallønnen er steget eksplosivt over det sidste halve århundrede, og det er i dag to eller tre gange så let at forsørge sig selv som for 50 år siden. Alligevel har vi en markant stigning i antallet på overførsler, fordi skatterne og ydelserne er alt for høje. Sort arbejde kan ses som et opgør med denne absurde situation, fordi masser af mennesker godt kan se, at velfærdsstaten er gået over gevind," siger David Bakkegaard Karsbøl.

Ole Thyssen nærmer sig problemet fra en anden vinkel:

"Velfærdsstatens legitimitet er simpelthen ved at blive undermineret, fordi der er blevet skabt en kultur, hvor det ikke som for få generationer siden er et ideal, at man ikke ligger samfundet til byrde. I stedet kræver man sin ret til velfærdsydelser. Det er en bevægelse fra at være borger til bruger," siger Ole Thyssen.

Han mener, at Danmark er blevet opdelt i en egoistisk overklasse, der arbejder mere end nogensinde for at få penge til forbrug og luksus, mens en mindre men lige så egoistisk 'underklasse' kæmper for at opretholde deres ret til velfærdsydelser:

Groft sagt kan man i dagens Danmark få succes som fiasko. Der er tusindvis af mennesker, der arbejder meget hårdt på at bevise deres egen inkompetence, og de bliver 'hjulpet' af stærke interessegrupper som læger, psykologer og socialarbejdere, der gennem deres klassificering af mennesker som inkompetente, stressede, syge osv. understreger deres egen systemiske berettigelse. Det er den yderste pervertering af velfærdsidealet om solidaritet over for folk i nød."

"Hvis arbejde som i tidligere tider var 'ananke' - altså en nødvendighed for at overleve - mon så ikke de 100.000 uden for arbejdsmarkedet, der fysisk kan arbejde, også ville gøre det," spørger Ole Thyssen.

Derved kommer han også på nogle punkter overens med David Bakkegaard Karsbøl, når det gælder borgerpligt og værdier:

"Vores kulturelle værdier er jo helt enkelt eroderede. Det at være selvforsørgende betyder meget lidt i dag, og det er moralsk forkasteligt at fastholde og konstant udvide et formynderisk system, der ansporer mennesker til at kaste ansvaret for deres eget liv fra sig. Det er den diskussion, jeg virkelig gerne vil have frem," siger David Bakkegaard Karsbøl.

Dogmatisk skattestop

Professor Søren Bo Nielsen er enig i vigtigheden af, at færre forsørges og flere mennesker tager hånd om deres eget liv. Men han finder, at en omkalfatring af velfærdssamfundet er både uhensigtsmæssig og imod det helt dominerende ønske i befolkningen:

"Alting kan altid gøres bedre, men i virkelighedens verden må man ønske David Karsbøl og andre held og lykke med at finde et samfund, der kombinerer de kvaliteter, de efterspørger med den massive almene velstand i Danmark. Det bliver ikke let."

"Det ændrer ikke, at en skattereform bestemt vil være meget positiv, men det forudsætter, at vi kan komme væk fra det dogmatiske skattestop. For det er jo rigtigt, at indkomstskatterne skal ned, og det kan finansieres ved at gøre bolig- og ejendomsværdibeskatningen tidssvarende, ligesom der er milliarder at hente på skatteundtagelser og subsidier," siger Søren Bo Nielsen, der kalder enigheden blandt sine kolleger, deriblandt de økonomiske vismænd, "meget, meget entydig" på dette spørgsmål.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu