Læsetid: 4 min.

Sort nepal eller sort nigeria...

Der er stadig gadeprostituerede hver nat på Stockholms skarpe hjørne mellem Malmskillnadsgatan og Mäster Samuelsgatan. Og der er stadig en hel del juridisk diskussion af bevisbyrden: Hvornår er det stensikkert, at der er tale om ulovlig købesex – og ikke bare en mand og en kvinde, der er ude og køre en tur sammen i mandens Volvo? Men der er også meget, som svenskerne er fri for: Der er så godt som ingen nigerianske prostituerede i Stockholm – selv om nabohovedstæderne Oslo og København i disse år oplever en sand invasion af de fattige afrikanske piger. I en retssag sidste sommer i Oslo sagde en anklaget menneskehandler direkte, at Sverige holder man sig fra i den branche
16. marts 2007

"Samtidig mener jeg, at vi i den offentlige debat bør benytte enhver relevant lejlighed til at slå fast, at seksuelt samkvem fuldt ud skal bero på frivillighed."

Justitsminister Lene Espersen i svar til Folketinget den 9/2 2007

REGERINGEN HAR gjort det til en vane at bruge dobbelte standarder: Der gælder f.eks. én standard, nemlig den hårde, såkaldte nul-tolerance i kampen mod hash, mens der gælder en anden, langt løsere standard i kampen mod kvindehandel og rufferi.

Prøv lige et tankeeksperiment: Udskift ordene seksuelt samkvem i Espersen-citatet med ordene indtagelse af hash. Kunne man forestille sig, at regeringens konservative justitsminister i kampen mod hampen ville nøjes med at benytte enhver relevant lejlighed til at slå fast, at indtagelse af hash fuldt ud er i strid med loven - og så stort set lade det være ved det?

Svaret giver sig selv, ikke mindst på fristaden Christiania, hvor hundredevis, hvis ikke tusindvis af beboere, gæster og turister de seneste par år har måtte vende lommerne eller smide underhylerne, mens ordensmagtens lange fingre følte efter forbudte klumper.

HELT ANDERLEDES tøvende - for ikke at skrive tilbageholdende - optræder den samme ordensmagt i forhold til et andet lyssky, men voksende kriminelt marked, som tilmed udfolder sig mindst lige så åbent, som hashhandlen i 'gamle dage' på Christiania: Nat efter nat vandrer unge, nigerianske piger op og ned ad Istedgades tunge ende nær Hovedbanegården. Foran pornobiografer som f.eks. Cinerotic, hvis ejere lever fedt af at udleje snuskede kabiner til stribevis af hurtige knald med sexhungrende danske mænd, er antallet af nærgående sorte piger forbløffende stort. Men hvor tit er det nu lige, at politiet sender 40-80 betjente fra Beredskabsafdelingen ind i området for at skabe respekt for lov og orden?

Eller tag Ekstra Bladet, hvis bagerste tre-fire sider alle ugens syv dage er fyldt med annoncer for bordeller og escort-'service'. I går torsdag var der således ikke færre end 23 annoncer, der bl.a. fra adresser i Valby, Hvidovre, Slagelse, Odense, Fredericia, Åbenrå, Kolding, Viborg, Århus, Ålborg og Frederikshavn åbenlyst lokker med 'chokosex', 'chokobabes', 'chokopiger' eller 'black beauty'. Hvor tit er det nu, at ordensmagten finder frem til de adresser? Næppe så tit som kunderne!

I Sverige har myndighederne for nogle år siden erkendt, at anklagemyndigheden ikke kom ud af stedet med en effektiv indsats mod købesex-industriens bagmænd. Det er - naturligvis - svært at få ofrene for kvindehandel til at vidne mod de bagmænd, som de skylder tusindvis af euro, eller mod deres familie, der har sendt dem af sted fra det ludfattige Afrika med kursen sat mod bordeller og Red Light-kvartererne i det rige Europa.

Derfor har Sverige besluttet at sætte ind mod det umiddelbart svage led i forsyningskæden: Kunderne. Det er sket ud fra akkurat samme tankegang, som da de danske myndigheder for nogle år siden valgte at flytte politiets fokus fra hashhandlens velorganiserede bagmænd til aftagerne.

I flere år har det derfor været svensk praksis, at når politiet observerer hr. Svensson besøge et bordel eller samle en gadeprostitueret op, så vanker der en klækkelig bøde, nemlig 50 dagbøder afhængig af indtægten (også her gælder parallellen til den danske regerings nul-tolerance mod hash), hvorefter bødeforlæggene sendes til mandens privatadresse - med den nærliggende mulighed, at den hjemlige hygge splintrer, når konen spørger til indholdet af rudekuverterne...

KURSÆNDRINGEN HAR, og det er der udbredt enighed om i Sverige, fået adskillige mulige købesex-kunder til - bogstaveligt talt - at holde sig i skindet. Men kriminaliseringen af kunderne i købesex-industrien løser selvsagt ikke det enorme problemkompleks, som prostitution udgør - langt fra. Der er således stadig gadeprostituerede hver nat på Stockholms skarpe hjørne mellem Malmskillnadsgatan og Mäster Samuelsgatan. Og der er stadig en hel del juridisk diskussion af bevisbyrden: Hvornår er det stensikkert, at der er tale om ulovlig købesex - og ikke bare en mand og en kvinde, der er ude og køre en tur sammen i mandens Volvo?

Men der er også meget, som svenskerne er fri for: Der er så godt som ingen nigerianske prostituerede i Stockholm - selv om nabohovedstæderne Oslo og København i disse år oplever en sand invasion af de fattige afrikanske piger. I en retssag sidste sommer i Oslo sagde en anklaget menneskehandler direkte, at Sverige holder man sig fra i den branche. Det er for farligt, og samtidig er der bedre forretningsmuligheder både i Danmark og Norge.

Endelig er det svært ikke at have sympati for den svenske grundholdning: I stedet for al øregasset om den lykkelige luder eller Lene Espersens frivillighed, så er det slet og ret vold mod kvinder, hvis fremmede mænd op til 10-15 gange i døgnet penetrerer dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her