Læsetid: 4 min.

I den sorte gryde

27. december 2000

SKULLE – efter julens glade, gentagne gilder – resterne af andefedt i mundvigene gå hen at blive harske, er der ekstra grund til at forsøge et ’op med humøret’, råbt med samme begejstring som skibsreder Lindinger gjorde det i slutningen af 70’erne, da sloganet hjalp ham til en plads i Folketinget.
Uvant langtidsisolation i familiens skød eller modsat pinagtig højtidsensomhed kan i forening med decembermørket tage modet fra de fleste, og savner man grunde til at være ked af det, skal man såmænd blot følge nærværende blads endeløse, uomgængeligt nødvendige føljetoner om global opvarmning, social udstødning og fordummelse via tv.
Så vidt er det kommet, at der ingen fastslået årsag behøver at være til tristheden og angsten. For et par uger siden bragtes på debatsiden et hjerteskærende indlæg af Lisbeth Lotz Hald, som sammenfattede et barns verdensoplevelse således: »Mor, hjælp mig, for jeg er så bange. Far siger, at nogen vil gøre noget. Hvem er nogen? Hvad vil de gøre? Hvornår går de i gang?«

SOM EN ringe trøst kan det oplyses, at den beskrevne familie langtfra er ene om de foruroligede følelser. Mellem 50.000 og 100.000 danskere er alvorligt deprimerede – uden at søge hjælp – vurderer overlæge, dr. med. Jes Gerlach fra Sct. Hans Hospital og Psykiatrifonden, og det er almindeligt at leve med depressioner i op til 10 år, før ’nogen gør noget’. Depression er en tabubelagt lidelse, som man helst lukker øjnene for, uanset hvor nær den er i hverdagen.
Hvad værre er, stiger antallet af deprimerede i disse år. Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at depression i 2020 vil være den industrialiserede verdens næstmest udbredte sygdom, idet kun hjerterne smerter mere.
Psykisk sygdom vil – medmindre der tages drastiske modforholdsregler – også i Smørhulsdanmark blive en økonomisk møllesten om halsen på videnssamfundet og en overraskende skarp sten i skoen hos mange fremadstræbende unge.
Jes Gerlach tøver ikke med at sætte navn på årsagen til denne vældige sundhedspolitiske udfordring: Stress i arbejdslivet. Vedvarende stress nedbryder cellerne i hjernen og hæmmer indlæring og hukommelse.
Præstationspresset overstiger simpelthen den menneskelige kapacitet. Jes Gerlach lader et håb stå åbent, nemlig at samtaleterapi eller lykkepiller kan gendanne hjernecellerne og det gode humør. Men han er fuldt ud opmærksom på, at der hermed ikke tages fat om ondets rod.

SVENSKERNE er mere ilde stedte end os. En ny undersøgelse af trivslen blandt 2.800 elever i 7. og 9. klasse i Helsingør og Helsingborg viser ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at danske unge trives bedre end svenske. De fleste unge på begge sider af Øresund er raske og trives i skolen, med hinanden og forældrene. Men i Sverige er hver femte dreng og næsten hver anden pige nedtrykt, i Danmark drejer det sig om hver tiende dreng og hver tredje pige.
Hvad kendetegner de danske drenge, som tilsyneladende klarer sig? Hver tredje oplyser, at han har læse- og skrivevanskeligheder – uden at han af den grund vantrives i skolen. Det ser ud til, at de danske drenge lider mindre under præstationspresset end pigerne. Drengene eksperimenterer med alkohol, rygning og stoffer. Nogle få kommer helt ned med nakken, men flertallet finder en fornuftig balance. Og vigtigt: Denne erfaring gør dem stærkere.
I den mere tilbageholdende svenske kultur savner flertallet sådanne eksperimenter – til gengæld skånes svenskerne for dybt tragiske tilfælde.

SET MED flertallets øjne må læren være, at de almindeligvis depressionstruede unge bør leve et varieret liv. Skrues skoleindlæringens og siden indtjeningens skyklapper for stramt på kraniet, øges risikoen for psykisk nedtur betragteligt. Omvendt vil overgivelse til det store flip naturligvis kun resultere i en flok tabere.
Myndigheder og forældre må erkende, at hysteriske reaktioner på ungdomsoprør giver bagslag. For eksempel har Sundhedsstyrelsens og Ekstra Bladets hidsige kampagner mod ecstasy i årets løb ikke haft synderligt gavnlige resultater. Appetitten på stoffet synes tværtimod skærpet.
På samme måde kan nogle af reaktionerne på den katastrofale koncert med Pearl Jam ved årets Roskilde Festival vurderes. Det er nødvendigt med en række nye forholdsregler for sikkerheden, men en blankocheck til fordømmelse af festivaler og crowd surfing og lignende musikalsk ekstremsport bør ikke udstedes. Som kronikør Sofie Ivan Andersen udtrykte det her i avisen den 22. december: »Musikken har reddet så uendeligt mange flere liv, end den har taget, selv når man medregner de mange unge lig, branchen har krævet. Musikken har reddet mit liv en million gange. Rock on.«
WHO vil i 2001 sætte fokus på psykisk velvære. Initiativet er stærkt påkrævet, ligesom Psykiatrifondens DepressionsForum med blandt andet personlige beretninger på Internettet er med til at fjerne de fordomme, som desværre betyder, at alt for mange humørmæssigt kommer allersidst og skal i den sorte gryde.
Information starter i januar artikelserien »Get a life!« – om besværet med at få arbejde og familieliv i videnssamfundet til at hænge sammen. Serien leder op til en Luftskibskonference den 24. januar. Hold ud så længe.

lieb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her