Læsetid: 4 min.

Sorte lejesvende

'Professionelle' chefer er ingen garanti for professionalisme - men politikere kan sagtens optræde professionelt, når de skifter profession
15. september 2006

Forleden blev jeg ringet op af en journalist fra et landsdækkende elektronisk medie, som ville have mig til at forklare, om udnævnelsen af Jens Rohde til direktør for TV 2's nye radiokanal betød, at "de sorte lejesvende nu var ved at overtage fra de røde" eller noget i den retning.

Jeg svarede, at spørgsmålet var ret åndssvagt og ikke kunne besvares. Da jeg kom tilbage til kontoret, læste jeg, at det var den radikale medieordfører Simon Ammitzbøl, der håbede, at TV 2 med udnævnelsen af Jens Rohde (og indenrigsminister Lars Løkkes tidligere spindoktor Ulla Østergård til en af redaktørposterne på TV 2's nyhedskanal) "kunne holde tungen lige i munden, og vi ikke skal høre om blå lejesvende, ligesom vi hørte om røde i gamle dage". Simon Ammitzbøll optræder i 46 avisartikler i den forløbne måned.

Medieforsker Frands Mortensen (i den forløbne måned citeret i 39 aviser med ekspertudtalelser i fire forskellige mediehisto-rier fra DR-budgetter til DR2's jubilæum) havde følgende rammende forsker-kommentar til udnævnelsen af Jens Rohde: "Jeg tror, det var gået uden problemer i Nordkorea."

Her tager Mortensen grundlæggende fejl. En mand, der omtales som et løsgående missil, som regelmæssigt håner ledende kammerater fra regeringskoalitionen, og som forlader en ledende post i Centralkomiteen for at gå til et kommercielt foretagende, ville i Nordkorea blive sat på hårdt arbejde i en genopdragelseslejr eller det, der er værre. Jens Rohde er også den mand, der blev fanget i en alvorlig løgn, da han med et slag forvandlede en mobbe-historie blandt underskoleelever til en trusel om 12 hærdebrede muslimer, der truede en lille skolepige. Den sag burde ifølge en tredje af landets førende kommentatorer havde fået Rohde til at rejse til Madagascar eller søge optagelse i Fremmedlegionen. Samme skribent, nærværende avis' højt skattede Georg Metz (i den seneste måned: 32 gange i aviserne, herunder annoncering af hans optræden den 15/11 i Folkeuniversitet i Næstved med foredraget 'Hvorfor man ikke kan stole på pressen') tænker ikke på Nordkorea, men har en mere nærliggende geografisk analogi: Italien. "Var der nogen, der sagde italienske tilstande: At den mand, der mere end nogen anden har tegnet regeringen, nu bliver direktør for en landsdækkende radiokanal... hvem ynker den danske befolkning, at den således får en nærmest per definition politisk ledet radiokanal!" skriver Metz.

En vidende mand på området

Rohde afviser - overraskende nok - samtlige farverige og geografiske anklager fra de tre ledende mediepersonligheder og eksperter. Hvorfor skulle han ikke det? Man kan sige meget om samme Rohde, men han har i årevis åbent erklæret, at han - når og hvis hans politiske karriere sluttede - ville lave radio. Han er rundet af radiomediet, han er faktisk en vidende mand på området, og skulle det gå galt med direktørjobbet, er han "klar til at gribe mikrofonen og rapportere fra en håndboldkamp".

Det er vigtigt at have antennerne foldet ud over for enhver form for mistanke om politisk misbrug af medierne. Det er faktisk en journalistisk pligt. Men i jagten på den hurtige overskrift glemmes fortiden. Et andet regeringspartis politiske ordfører, medie-kometen Connie Hedegaard, fik da kun et par år på Berlingske Tidende ("hun havde jo ikke engang stået praktik-tiden ud", som en redaktør fra Pilestræde udtrykte det), da hun overraskende blev hentet ind til en chefpost med betydelig større direkte journalistisk indflydelse, nemlig chefredaktørjobbet på radionyhedsmonopolet Radioavisen. Det medførte hverken politisk drejning eller andre viderværdigheder. Nu er problemet omvendt: En journalist som minister !

Per Stig Møller - erklæret konservativ, nærmest fra fødslen - var afdelingschef i Danmarks Radio og i en periode fungerende radiodirektør. Jeg erindrer ikke, at der blev afsendt - eller fundet grund til at afsende - advarselssignaler imod hverken blå eller sorte lejesvende. Måske fordi det nu engang var slået fast hos andre, at det var de røde lejesvende, der dominerede DR.

Der kan heller ikke føres nogen troværdig dokumentation for, at Det Konservative Folkepartis tidligere leder, fhv. forsvars- og justitsminister Hans Engell, har gjort Ekstra Bladet til en avis, der lefler for den siddende VC-regering (som 'Arbejderbladet' konsekvent kalder den). Engells problem kunne være konflikten mellem den skærpede tavshedspligt som politi- og efterretningsansvarlig og elementær uafhængig journalistik.

Sammensværgelsesteorier

Der er intet, der nogensinde har indikeret, at Jens Rohde er tynget af nogen som helst tavshedspligt. Og kritikken følger de normale sammensværgelsesteorier, hvor næsten enhver udnævnelse eller hændelse i det statslige mediesystem (hvortil TV 2 stadig hører) tillægges dystre politiske motiver.

At Jens Rohde har rodet med sit temperament og indimellem sin troværdighed som politiker, gør ham ikke nødvendigvis til en dårlig direktør. DR fik en generaldirektør, der aldrig havde gjort politisk karriere eller ytret sig politisk. Han var til gengæld drømmen af en 'professionel' direktør, ligesom DR's bestyrelsesformand Mogens Munk Rasmussen fra Nykredit var drømmen om en 'professionel' formand. Munken stak hovedet i busken, indtil det blev tvunget frem af medierne. Plummer klumrede så meget i både den eksterne og interne håndtering af krisen, at det var lige før, man ønskede en lidt mere politisk trænet person ved roret.

Hvad kan vi lære af det? At 'professionelle' ikke er en garanti for professionalisme - og at politikere sagtens kan optræde professionelt, når de skifter profession. Skal en aktiv politisk karriere for evigt forhindre en mediekarriere? Det kunne være nyttigt, hvis vi kendte andre redaktionelle topchefers politiske tilhørsforhold i stedet for, at de dækker sig under en 'neutral' maske, til trods for at de - selvfølgelig - har politiske holdninger.

I langt de fleste tilfælde lykkes det at holde skæg for sig og snot for sig. Det skal såmænd også nok lykkes for Jens Rohde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu