Læsetid: 3 min.

Den sorte plet

21. november 2002

PRESTIGE er et andet ord for blændværk. Og det olietankskib med navnet Prestige, der i tirsdags sank 250 kilometer ud for Galiciens kyst, var det rene blændværk.
Det blev kaldet et tankskib, men det var i virkeligheden en sejlende skrotbunke, som forlængst burde være hugget op og fjernet fra verdens have. Det har allerede smidt tusindvis af ton fuelolie i havet, og hvis der på grund af det høje tryk går hul på olietanken på havets bund, vil det være en af de største miljøkatastrofer i Europa i flere år. Med 77.000 ton fuelolie spredt med bølgerne kan det ende med en katastrofe, der måske påfører naturen dobbelt så store skader, som det famøse Exxon-Valdez tankskib gjorde i Alaska i 1989.
Foreløbig flyder en sort plet på over 200 kilometer rundt i havet ud for Finisterre – som man, før Christoffer Columbus opdagede den nye verden, troede var verdens ende. Olieselskabets efterladenskaber tager livet af fisk, fugle og skaldyr, mens spanske og portugiske myndigheder i disse dage kæmper en næsten umulig kamp for at minimere skaderne.

EN RÆKKE andre lande – herunder Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland og Storbritannien – har tilbudt at hjælpe med at rydde op. Det er fuldt forståeligt. For ulykken kunne lige så godt være sket i dansk farvand, hvor denne skrotbunke af et tankskib passerede fornylig.
Den sorte olieplet, der i disse dage flyder rundt i dette europæiske hjørne af Atlanterhavet burde også være et symbol på politikernes sorte samvittighed. For tre år siden sank olietankskibet Erika ud for Bretagnes kyst og efterlod sig en tyktflydende sort masse på 20.000 ton fuelolie.
Oprydningen har kostet mindst 450 millioner euro, men værre er, at politikerne ikke har gjort nok for at forhindre nye katastrofer. EU vedtog i år 2000 den første såkaldte Erika-pakke, der bl.a. skulle skærpe sikkerhedskontrollen i havnene. Men pakken træder først i kraft fra næste sommer, så der sejler stadig mange olietankskibe rundt i de europæiske farvande, som kandiderer til at levere den næste katastrofe.
Hverken Erika eller Prestige havde dobbelt skibsskrog. Det burde de have haft. Men først fra 2005 vil olietankskibene ifølge EU-reglerne være forpligtet til at sejle rundt med dobbelt skrog i de europæiske farvande. Hvor mange flere sorte pletter kan der blive efterladt i de næste tre år?
Kommissionen har mindet om, at intet forhindrer medlemsstaterne i, allerede nu, at gøre de strammere regler til national lov. Efter Prestige er det på høje tid at få fremskyndet det krav – og at få øget den regelmæssige inspektion af olietankskibe, der lægger til i europæiske havne.
Det er ikke nok. Politikerne bør også arbejde for at få udarbejdet ordentlige maritime regler på globalt plan, så verdenshavene ikke behandles som et naturens frirum, hvor olieselskaber og shippingfirmaer kan flage frit ud, som det passer dem – og deres pengepung.

SYMPTOMATISK ER, at Prestige lige som Erika sejlede under bekvemmelighedsflag. Det gør selskaberne, fordi de kan spare penge til skat og sikkerhed, og fordi det er mere bekvemmeligt, hvis man skulle få brug for at løbe fra ansvaret.
Det er ikke sikkert, at løsningen på det problem er – som socialistpartiet har foreslået i Europa-Parlamentet – at forbyde skibe at sejle under bekvemmelighedsflag. Kan man forbyde selskaber i at registrere sig frit, hvor de vil? Bedre ville det være, hvis EU-landene blev enige om at koordinere en effektiv politi- og kontrolindsats i de europæiske farvande, så man får fjernet de flydende skrotbunker, der uansvarligt sejler rundt med tusinde ton olie eller andre forurenende stoffer i lasten. Og regningen for nye katastrofer skal de ansvarlige ikke have lov til at slippe for.
Prestige er ikke alene et tank-emæssigt blændværk. Det er også et sindbillede på globaliseringens skyggesider. Prestige var ejet af et selskab i det afrikanske land, Liberia, det var indregistreret i Bahamas, administreret af et græsk rederi kaldet ’Universe Maritime’ og olien ombord var fra Crown Ressources, som er et schweizisk-russisk-britisk konglomerat.
Globaliseringen kan potentielt åbne op for mange økonomiske og kulturelle muligheder, men på mange felter – som på verdenshavene – halter den politiske regulering desværre for meget efter.
TIRSDAG sagde den franske præsident Jacques Chirac åbent, at Prestige-katastrofen er udtryk for »uduelighed blandt de politisk ansvarlige, nationalt og europæisk«, fordi man ikke i tide har vedtaget regler, der gør det muligt at bekæmpe de rederier, der tillader sig at sejle rundt med skibe, »der er det rene affald, under uacceptable betingelser.«
Den gode Chirac har såre ret. Men skal det ikke blive til oppustede ord og løfter, bør den franske præsident vise lidt af den handlekraft, han ikke rigtig fik vist efter Erika-skandalen.

bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her