Den sorte rapper fra Marly-Gomont

Kamini har med et suveræn hjemmeproduceret videoklip gjort sin flække verdensberømt i Frankrig og næsten i hele verden
14. februar 2007

"Marly-Gomont er så langt ude, at ikke engang Jean-Pierre Pernaut kender den," rapper han. Han står foran en ko. Klippet kører på MTV, og pludselig vågner man op, selv om man lige havde tænkt sig at døse lidt. Begynder at klukle, da den rastahårede sorte mand får en bondekone i kittel og med koket grinende øjne til at synge med og lave Eminem-bevægelser. Der er "95 pct. køer og 75 indbyggere" fortsætter han sin minutiøse beretning om Marly-Gomont. Og man tænker: "Hvad fanden er dette?".

For det første er det en succeshistorie. Af den slags brugerne af alle de nye you-name-me-tube-jeg-tror-at-verden-ser-mig, musiksteder drømmer om. En lille hjemmeproduceret sang med tilhørende clip, lægges på nettet, og så sker der et lavineskred. Det skrider så langt, at sangeren får kontrakt, alle køber musikken, og at det når frem til de store tv-stationer et sted mellem Beyoncé og Jennifer Lopez.

Men han er altså sjovere. "Jeg kommer ikke fra forstæderne, men fra Marly-Gomont, der er ikke beton, men bare græs, men ikke desto mindre har mødt en masse lort, Yoh! Kolort," synger han nu på de store kanaler i rigtig dårlig billedkvalitet, men det er køerne nok ligeglade med. Publikum åbenbart også. Kaminis single ligger nu på toppen af de franske hitlister.

Det hele skete sidste sommer. Der var kedeligt i Marly-Gomont, som sædvanligt, kan man forstå af Kaminis sang. Det eneste, der nogen gange kommer forbi, er en... ko. Men en dag kom Kamini, som ellers havde uddannet sig til sygeplejerske i en naboby, tilbage og filmede et clip til en sang om sin hjemstavn.

"Jeg kommer ikke fra forstaden, men rytmen er god", synger han foran byskiltet. Det er siden blevet skiftet ud adskillige gange, fordi ivrige fans stjæler det i ly af natten.

Byens eneste black

For selvom de ikke har beton i Marly-Gomont, så har de alt det andet: Arbejdsløse, mangel på uddannelse, håbløshed - og køer. Drillerierne som selvfølgelig går ud over byens eneste 'neger' - "Forældrenes sandhed skal høres gennem børnenes mund, yoh!". Sådan set kunne man godt få virkelig meget lyst til at brænde en bus eller to af" - som en ganske almindelig hvid ung mand, Johnny udtaler det til Libération. Han er også fra Marly-Gomont, for journalister og tv-kameraer fra hele verden sværmer til den lille by. Den har sågar været i Time Magazine. "Men der er kun en bus, og den kører også til fritidshjemmet," synger Kamini. Hvis man skal for eksempel til det arbejde man omsider har opstøvet i en by 30 km væk, så tager man sin knallert. "Vi kan ikke engang brænde biler af, for selv bønderne har sgu kun knallerter," rapper Kamini. Til gengæld er der kun én sort at skyde skylden på. Hvilket ikke forhindrer 23 pct. af byens befolkning i at stemme på Le Pen.

Hvis nogen nu tænker hvem Jean-Pierre Pernaut fra starten af artiklen og midt i Kaminis sang er, så er han Frankrigs svar på Jørn Hjorting, hvad angår lokalkendskab.

Hver eneste dag leverer han i den mest sete franske middagstv-avis lokalstof midt i verdenskatastroferne. Og ikke engang han kender altså Marly-Gomont, selv om alle nu kender Marly-Gomont, inklusive Dem!

"Jeg tilegner denne sang til alle dem, der kommer fra de landsbyer, som ikke engang franskmændende ved findes, snøft".

Kamini er en sort bonderøv fra Frankrig yderste desperate kartoffelrække. Helt derude har franskmænd en ganske fremragende humor.

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her