20 år efter poetens død kan man komme på guidet tur til steder, som har med Michael Strunge og hans forfatterskab at gøre. Vi tog turen med Lise Lotte Frederiksen fra Peter & Ping og blev først noget mystificerede, for hvad i alverden havde Københavns bombardement med Hvidovre at gøre
'Fodspor i sneen' synger popsangerinden, og Fodspor på himlen hedder en roman af Einar Már Gudmundsson. Der er noget med de fodspor. Man får trang til at følge dem og se, hvor de fører hen. I Paris har mangen en litterært interesseret vandret i Hemingways fodspor: Der boede han altså, og der skrev han sine bøger, og her var baren, han holdt af.
I København er man gået mange skridt videre ved at tilklistre fortovene med hvide fodspor, så man end ikke behøver slå op i en bog for at finde frem til Andersens arnesteder.
Med det lille, ret nystartede firma Peter & Ping er de guidede forfatterture i København sat i system. Ud fra en hjemmeside eller et trykt 'menukort' kan man vælge sig det forfatterskab, man ønsker at gå i fodspor efter f.eks. Holbergs, Kirkegaards, Blixens, Grundtvigs eller den Storm Petersens, efter hvis lystige tegneseriefigurer, guidebureauet har taget sit navn. Men også nyere forfatterskaber som Tom Kristensens, Tove Ditlevsens, Hans Scherfigs, Halfdan Rasmussens, Maria Hellebergs, Bjarne Reuters og Michael Strunges kan man vælge.
Alt det ville vi gerne høre nærmere om, specielt Strunge-turen, fordi han er yngste emne på repertoiret. Initiativtageren, lektor, cand. mag. Lise Lotte Frederiksen, ville være at finde på Nørreport Station en nærmere angivet aften kl. 19, og der stod hun med Michael Strunges samlede digte i favnen, fordybet i snak med en tilfældigt forbipasserende, der også var Strunge-fan.
At stille sig op med den murstenstykke bog fremme er åbenbart et egnet kontaktmiddel til ligesindede. I hvert fald på Nørreport.
Vi, Lise Lotte Frederiksen og jeg, begav os straks hen til en byejendom i Rosenborggade, idet hun ville vise et par af de steder, der hører med til turen.
Foran Pjaltenborg
"Dette er Pjaltenborg," fortæller hun, "et gammelt slumherberg, hvor de allerfattigste i 1800-tallets København stod op og sov, idet der var spændt reb ud fra væg til væg efter engelsk model. Man stod med armene ind over rebet, og om morgenen kappede man rebene, og så rullede de ned på gulvet og blev på den måde vækket."
- Det lyder grotesk, men hvad har det med Strunge at gøre?
"Egentlig ingenting, men på Strunge-turen tager jeg publikum med gennem nogle by-landskaber, der har noget med hans digtning at gøre. Hans temaer er kroppen, natten, kærligheden, byen. Her vil jeg typisk fortælle noget om Strunge og romantikken. Jeg vil placere ham i forhold til Staffeldt og den romantiske tradition samt læse et par digte op, hvor der er en metafysisk dimension. Vi kommer et sted fra, og vi er englebørn, spændt ud i natten og byen. En litteraturhistorisk vinkling."
(Deres Udsendte indskyder her den supplerende bemærkning, at en anden forfatter rent faktisk en overgang boede i den selv samme ejendom, nemlig Jan Stage, der dog næppe stod op og sov.)
Nelsons kanonkugle
Vi forlader Pjaltenborg og drejer om hjørnet til Sct. Gertrudsstræde, hvor en indrammet kanonkugle i muren vidner om Københavns bombardement i 1807.
"Her laver jeg lige en lillebitte kobling til, at vi faktisk går rundt i Konges Fald, altså middelalderbyen, som Johannes V. Jensen beskrev i sin roman. De gader, Mikkel Thøgersen kom ind i byen til, men næste stop er faktisk at sige noget om Michael Strunges forhold til franske forfattere som Rimbaud og Verlaine. Jeg læser igen et par digte og fortæller noget om skønhedens æstetik og hæslighedens æstetik. Så prøver jeg at se lidt på, hvordan folk ser ud i hovederne og det afgør, hvor niveauet skal lægges. Jeg beskriver Rimbaud som en ung rebel, og det er jo noget, der interesserer folk at høre om, et kort liv, et liv, som også er et skrig og et oprør."
- Og kanonkuglen?
"Ja, det er jo sådan en vildfaren lord Nelson-kanonkugle, som får folk til at kigge op og lægge mærke til ting, de ellers ikke ser, når de haster forbi. Jeg siger også, at Michael Strunges gader er gaderne som psykiske tilstande og ikke bare Købmagergade helt konkret."
Hvis folk spørger
Med andre ord: Ikke noget med at gå til Strunges fødehjem eller dødsadresse og vel egentlig en ganske væsentligere tilgang til et forfatterskab end den biografiske. Men bliver folk ikke skuffede, hvis det nu var det, de havde regnet med?
"Hvis folk spørger, vil jeg fortælle, at han som udgangspunkt er et forstadsbarn, der så rykker ind til byen." siger Lise Lotte Frederiksen.
"Han kommer fra et temmelig småborgerligt miljø, bliver student fra Vestre Borgerdyd. Skal op i fuldt pensum, fordi han ofte var fraværende fra timerne, men er meget optaget af netop Staffeldts digtning."
Ud over at være temmelig påtrængende over for dem, der bor der nu, ville det også være upraktisk, hvis byvandrerne skulle gå eller køre helt ud til Hvidovre, hvor Strunge blev født, eller til Valby, hvor hans forlag er beliggende. Så i stedet begiver vi os videre i den Indre By og standser foran Gyldendals forlagsbygning i Klareboderne, en sidegade til Købmagergade.
"Det er jo faktisk det smukkeste hus her i gaden," siger Lise Lotte Frederiksen, der vil bruge dette stop til at fortælle noget om digterens forhold til det etablerede og ikke-etablerede.
"Strunge udkom ikke på Gyldendal, men på Borgens Forlag, der var (og vist er) kendt for at behandle sine unge lyrikere godt og nurse dem. At virkelig gøre noget for dem. Det der, set udefra, er forunderligt, er også, at vi her har et menneske, der ikke engang bliver 30 år, men som intenst skriver digtsamling på digtsamling. Så har man næsten skabt en legende eller kult om sig selv."
"På dette sted vil jeg også sige noget om, at han via tidsskriftet Sidegaden knytter an til punkkulturen, som har meget med et ungt, ikke-etableret miljø at gøre. Og hvor begejstret, han var for at rejse til Berlin og se opførelser, performances, fra samme kultur. Jeg vil fortælle, hvordan han iscenesætter sig selv i androgyn, dobbeltkønnet udgave. Jeg havde en tur, hvor der var to, der kaldte sig The Gothic People- de var helt i sort, sorte sko, dr. Martins-sko, havde sort maskara og lignede nogle af de fotos, jeg kan huske af Strunge. Jeg kan også huske en tv-udsendelse med Pia Tafdrup og Strunge, der gjorde et stort indtryk. Ligesom vi havde forstads-kerne, så har vi her det guldrandede forlag over for Sidegaden, der også gjorde noget ud af at have en 'grim' æstetik over for det guldrandede, det færdige."
Et øjeblik efter sætter vi os - i næste sidegade - ved et lille bord på fortovet foran Café Sommersko, et af de steder, Michael Strunge rent faktisk kom meget bl.a. med sin kollega og fælle F.P. Jac, da de fransk inspirerede cafeer overtrumfede bodegaerne. Gummisutten blev den snart kaldt af stamgæsterne. Der var digtoplæsninger og koncerter, og stedet er foreviget i Claus Bohms dokumentarfilm Nattens engel.
"Jeg forbinder også Sommersko med Kenn André Stilling og tidsskriftet Victor Andersens Maskinfabrik - og selvfølgelig filmen, hvor jeg forestiller mig, at det herinde omkring er natmiljøet, hvor man bevæger sig rundt i cafeerne. I modsætning til de gamle værtshuse i Minefeltet, så har vi her en ny kultur med lys og spejlblanke facader og spejlingen i det hele taget. Mange af hans digte kredser jo netop om et flydende selv - hvem er jeg? - og hvor kønnet er flydende. Her vil jeg f.eks. læse digtet Natmaskinen op. Det er mit indtryk, at Strunge stadig er meget læst i gymnasiet og på HF. Især Natmaskinen og Vi folder drømmens faner ud. Bestemte digte, som alle læser, og som rummer forestillingen om, at vi er faldne engle."
Ingen snagen
- Hvordan fik du ideen til disse guidede ture?
"Jeg fik ideen under et London-ophold sammen med min datter, hvor vi var med på nogle London-walks, en Dickens-walk og en Shakespeare-walk. Der er hver dag måske 10 forskellige ture, hvor man mødes på et hjørne og følger guiderne, som er sådan nogle ildsjæle, der brænder for deres tur. Jeg tænkte, at det var jo knaldgodt, og det måtte kunne slå an i København, hvor der er nogle litterære selskaber, der engang imellem går en Johannes Jørgensen-tur. Peter Tudvad har garanteret også gået nogle Kierkegaard-ture, men et egentlig firma- det gik vi så hjem og lavede i maj 2004."
Lise-Lotte Frederiksen og datter har to gange tre ture i den kommende weekend, fortæller hun. 35 medarbejdere fra Danmarks Radio har bestilt en Dan Turèll-tur på Vesterbro.
De fleste af turene sælges til grupper fra skoler, gymnasier og arbejdspladser, etc. Hun nyder at fortælle om forfatterne, men har også ture, der fokuserer mere på temaer- en enkelt Blixen-fortælling, en Tudemarietur, en Hærværkstur, "for man skal også passe på, det ikke bliver sådan gumpetungt, gammelbiografisk eller Se & Hør-agtigt med snagen i privatlivet. For det er smagløst."
Vi betaler for stempelkaffen og går hver til sit - ud i aftenen, hvor lysene er ved at blive tændt.
Der er mange måder at blive kanoniseret på. At få sin egen guidede tur må så afgjort være en af dem.
www.peter-og-ping.dk
