Læsetid: 2 min.

Spaltede atomer blev til spaltede verdener

Under Den Kolde Krig var det ikke kun atomer man spaltede, det var folks verdener, der blev spaltede. Hele diskussionen om, hvad der var godt, og hvad der var ondt, blev unuanceret. Den sort/hvide tankegang gennemsyrer stadig tænkningen i dag, mener forfatter Katrine Marie Guldager
6. august 2005

- Hvad betyder Hiroshima- og Nagasakibomberne for dit verdensbillede?

"Det var begyndelsen på Den Kolde Krig, og selv om jeg var barn, og ikke gik rundt med døden i hjertet, så betød det, at der kom en sort/hvid-tænkning. Der kom denne her opsplitning på, hvad der var godt, og hvad der var ondt. Vi var jo på USA's side, selv om vi var kritiske, og russerne var bare de onde. Det blev til et meget ufrugtbart diskussionsklima. Russerne var ikke mennesker med sorger og glæder, de var bare 'fjenden'. På den måde kan man sige, at man ikke bare spaltede atomer, men at man spaltede folks verdener. Ikke kun på den storpolitiske arena, men også i Danmark var verden sort/hvid, og det præger også verden i dag. Det er dem og os. Også i dag savner man en helt grundlæggende forståelse af andre mennekers livsvilkår."

- Hvordan vurderer du risikoen for, at atombomber vil springe i dag?

"Det kan de muligvis gøre, men jeg går ikke og tænker på, om risikoen er høj. Det er som om, at den tid, hvor atombomber kunne betyde, at man havde verdensherredømmet og styrede magtbalancen, den er forbi. Når det handler om terror, kan man se, at knive og hjemmelavede bomber er nok."

Selvbestaltet overhøjhed

- Er det retfærdigt, at nogle lande mener, at de har ret til besiddelse af atomvåben, mens andre ikke har?

"Nej, det er jo altid lidt mærkværdigt, når f.eks. USA mener, at de har ret til at have atombomber, og ingen andre har. Der agerer de som en eller anden selvbestaltet overhøjhed, der rejser ud i verden og siger, hvad der er passende, og hvad der er ikke er. Der har magt og retfærdighed ikke noget med hinanden at gøre. Det er altid lidt ironisk, når nogen mener, at magten retfærdigvis tilhører dem."

- Hvordan vurderer du den yngre generations bevidsthed i forhold til faren for atomvåben i dag?

"Hukommelsen er jo ikke særlig lang, desværre. Det er jo sådan det går med de store vendepunkter og katastrofer, vi oplever. Så sker der nogle nye, og så er det dem, vi har i vores bevidsthed. For de yngre er betydningen nok ikke særlig stor. Dagsordenerne i verden skifter hele tiden, og man kan heller ikke forvente, at folk skal gå og huske på gamle dagsordener. Men det er på den anden side ret kedeligt, at vi begår de samme fejl hele tiden."

- Hvor stor symbolværdi mener du, Hiroshimabomben har i forhold til terrorangrebet 11. september 2001?

"Hvis man kan sige, at Hiroshimabomben ligesom stadfæstede USA's magt, så kan man sige, at den måde, de reagerede på efter 11. september, peger i den modsatte retning. Nu er de ved at miste den opbakning, de havde i verden efter Anden Verdenskrig. Hiroshimabomben var en begyndelse på en periode, men når man gik ind i Irak var det måske begyndelsen til enden for USA's politiske og moralske overherredømme? De har i hvert fald ikke samme opbakning fra det internationale samfund længere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu