Læsetid: 4 min.

Den spanske bambi

Spaniens socialistiske premierminister har på blot to et halvt år præsteret bemærkelsesværdige resultater
1. november 2006

Sidst i september blev en 300 år gammel strid mellem Spanien og England om Gibraltar bragt til en afslutning - eller i hvert fald en løsning, som nok kan virke en del år. Klippehalvøen blev som led i afslutningen af den spanske arvefølgekrig formelt afstået til England "for (al) evighed" ved en traktat i 1713. Men ikke mere evigt, end at Spanien flere gange i tidens løb har gjort krav på at få Gibraltar tilbage. Blandt andet i 1969, hvor general Franco lukkede grænsen til Spanien, som først blev fuldt genåbnet i 1985. Omvendt har englænderne forpligtet sig til ikke at afgive suveræniteten mod indbyggernes ønske. Og indbyggerne tilkendegav ved en folkeafstemning i 2002 med 98,97 pct., at de end ikke ville acceptere et forslag om delt engelsk-spansk suverænitet.

På spansk side har specielt det national-konservative oppositionsparti, Partido Popular, som har strittet voldsomt imod øget selvbestemmelse til de spanske regioner, nægtet at indrømme Gibraltars 30.000 indbyggere nogen ret til selvbestemmelse. Det problem har socialistpartiet under ministerpræsident José Rodríguez Zapatero ikke, og der har derfor kunnet findes en elegant løsning med englænderne: Suveræniteten røres der ikke ved, men det spanske Cervantes Institut kan åbne en afdeling på Gibraltar, sådan at det spanske flag efter et halvt århundrede atter kan vaje på den britiske klippe.

Handlekraft af Zapatero

Så meget for symbolikken. Af større praktisk betydning er, at der fremover bliver direkte flyforbindelser for turister til Gibraltar og mellem Gibraltar og spanske lufthavne - et stort fremskridt for en relativt fattig region som Andalusien.

Gibraltar-aftalen er endnu et bevis på den evne til at finde løsninger og skabe resultater i kontroversielle spørgsmål, som Zapatero har givet adskillige eksempler på allerede i løbet af første halvdel af sin valgperiode.

Zapatero kom til magten, da Partido Popular (PP) i marts 2004 tabte valget til socialistpartiet efter bombeattentaterne mod pendler-togene i Madrid, fordi den daværende ministerpræsident Aznar alt for længe søgte at sløre, at det var al-Qaeda - og ikke den baskiske terrororganisation ETA - der stod bag attentaterne. Det var et uventet resultat for socialisterne, som derfor overtog regeringsmagten med et relativt utrænet hold og en chef uden nogen ministererfaring.

Ikke desto mindre har Zapatero i høj grad vist både handlekraft og forhandlingsevne. Han havde i valgkampen lovet at trække de spanske tropper hjem fra Irak. Og det gjorde han prompte, uanset at det forværrede Spaniens forhold til USA. Han levede også op til sin erklæring i valgkampen om, at han var 'feminist', og besatte halvdelen af ministerposterne med kvinder. Og lidt inde i valgperioden gennemførte socialisterne og deres forbundsfæller i parlamentet trods voldsom modstand fra PP og den katolske kirke ret til ægteskab og til adoption for homoseksuelle par, lempelser af skilsmisselovgivningen og indskrænkede kirkens indflydelse på religionsundervisningen.

Derudover fik Zapatero først på året - igen under forbitret modstand fra PP - gennemført en revision og udvidelse af Kataloniens selvstyreordning. Nok det dristigste skridt han har taget, med mange i partiet imod sig, men med flertallet af spaniere bag sig. Og ikke meget senere - efter at ETA havde erklæret permanent våbenhvile - fik han af parlamentet bemyndigelse til at sondere mulighederne for at få ETA til at nedlægge våbnene og afstå fra vold som en absolut forudsætning for eventuelt at legalisere det pt. forbudte Batasuna-parti, sådan at man får på det rene, hvem der tegner firmaet i Baskerlandet. Unægtelig en imponerende samling af resultater efter kun to et halvt år som regeringschef.

Stor politisk begavelse

I det hele taget er det gået stærkt for den nu 46-årige Zapateros politiske karriere. Han meldte sig ind i socialistpartiet som 19-årig i 1979 og blev få uger efter valgt som generalsekretær for ungdomsafdelingen i provinsen León. I 1986 blev han valgt til parlamentet som dets yngste medlem, og som 28-årig blev han generalsekretær for partiet i León. Undervejs havde han nået at tage sin eksamen som jurist og at være lærer i forfatningsret på universitetet i León.

Zapatero forblev dog ukendt af det store flertal af spaniere indtil socialistpartiets kongres i 2000, hvor han efter et dygtigt taktisk fodarbejde blev valgt til partiets generalsekretær med et forspring på ganske få stemmer foran den officielle kandidat. Fire år efter var 'Bambi', som han også kaldes på grund af sin drengede fremtoning, Spaniens ministerpræsident, og er nu af både venner og fjender udtrykkeligt eller stiltiende anerkendt som en stor politisk begavelse, der gang på gang er kommet igennem med løsning af kontroversielle problemer. I alle væsentlige sager uden PP's medvirken.

PP har haft store vanskeligheder med at acceptere valgnederlaget i 2004, der betød afslutningen på otte års regeringsmagt, og har ført en konsekvent negativ og kompromisløs oppositionspolitik. Tonen og stilen i spansk politik har altid været skarp, men har de seneste år været så giftig, at politikerleden og apatien begynder at brede sig - et eksempel herpå var en usædvanligt lav deltagelse ved folkeafstemningen i Katalonien om selvstyrestatutten.

Med hensyn til tonen i debatten har regering og opposition ikke meget at lade hinanden høre. Forskellen er, at Zapatero tværs gennem det almindelige politiske skrål kan lytte og forhandle, ikke mindst med de regionale socialistpartier, og dermed opnå resultater. Herunder det resultat, at PP isoleres ude til højre og åbner midten for Zapatero og dermed adgangen til progressive liberale, som ikke har noget eget parti at holde sig til.

Zapatero repræsenterer noget rigtig sjældent i spansk politik, nemlig villighed til at prøve at tage højde for en modstanders synspunkter og dermed få ham med på vognen - eller derud, hvor man ingen indflydelse har.

Ole Olesen er cand polit

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu