Læsetid: 3 min.

Spanske statsterrorister

31. juli 1998

DOMMEN faldt ikke uventet, men alligevel gik der et gys igennem Spanien, da højesteretsdommer
Joaquin Delgado onsdag fandt den tidligere socialistiske indenrigsminister, Jose Barrionuevo, hans næstkommanderende og flere embedsmænd skyldige i at stå bag en bortførelse og misbrug af offentlige midler i forbindelse med den spanske stats 'beskidte krig' mod den baskiske terrorgruppe ETA i 1980'erne.
Barrionuevo, hans vice-minister Rafael Vera, og den tidligere guvernør i den baskiske provins Vizcaya, Julian Sancristobal, blev alle idømt 10 års fængsel for at have organiseret én konkret forbrydelse: Bortførelsen i Frankrig i 1983 af en baskisk forretningsmand, Segundo Marey, fejlagtigt antaget for at være et prominent ETA-medlem, smuglet over grænsen til Spanien og holdt i fangenskab i 10 dage, før fejltagelsen gik op for bortførerne.
Dommen faldt takket være anklagerens hovedvidne, den medtiltalte Sancristobals udredning i retten om, hvordan han havde modtaget ordrer samt finansiel og logistisk støtte fra sine foresatte til at arrangere bortførelsen.
Dommeren frifandt ganske vist de tiltalte for en alvorligere forbrydelse: personligt at have stået bag oprettelsen af GAL - en skyggehær fortrinsvis bestående af franske og portugisiske lejesoldater, der blev sat ind i kampen mod ETA-aktivister, og som i sin fireårige eksistens gennemførte mord på mindst 28 personer, heriblandt flere uden den ringeste tilknytning til ETA.
Men selv om bevismaterialet ikke var tilstrækkeligt til at domfælde indenrigsministeren i denne sag, blotlagde retssagen, hvordan GAL blev oprettet, trænet og finansieret af kræfter i regering og efterretningsvæsen, der mente, at ondt skulle fordrives med ondt, terrormord hævnes med terrormord.

DOMMEN har fremkaldt skarpe og stærkt splittede reaktioner i et Spanien, som først for nylig har lægt sårene efter Franco-diktaturets polarisering og lige siden har levet med ETA-terrorismens tilfældige nedslag som dagligt vilkår.
Barrionuevo nægter sig skyldig og kalder retssagen en politisk proces, iværksat af Spaniens siddende konservative ministerpræsident, José María Aznar, med det formål at miskreditere socialistpartiet. Men samtidig har den tidligere indenrigsminister ikke på noget tidspunkt under retssagen villet eller kunnet give troværdige, sammenhængende svar på de belastende udsagn fra Sancristobal og andre vidner.
Den almindelige spanier er - skal man tro meningsmålingerne - overbevist om Barrionuevos skyld, men et flertal mener samtidig, det er forkert, at så 'pæne mennesker' som den forhenværende indenrigsminister og hans medarbejdere nu skal ind og ruske tremmer i en årrække, fordi de gik lidt for vidt i bestræbelserne på at dæmme op for ETA's terrorisme. Man henviser til, at ETA under sin 30 år lange kamp for en selvstændig baskisk stat har dræbt over 800 mennesker.
Mere nøgterne analytikere ser Barrionuevo som syndebuk, og peger på det højst usandsynlige i, at en beslutning om at bekæmpe terror med terror kan være taget uden regeringschefen Filipe Gonzalez' medviden og godkendelse.
Gonzalez, der, efter valgnederlaget til Aznar for to år siden, har trukket sig ud af spansk politik, har i vidneskranken og under ed erklæret, at han intet havde med bortførelsen eller GAL's aktiviteter at gøre, og han er ikke anklaget i sagen. Alligevel kan gårsdagens dom ikke undgå at sætte pletter på en politiker, der ikke alene har sit eftermæle at kæmpe for, men også ofte nævnes som kandidat til at efterfølge
Jacques Santer som formand for EU-kommissionen.

DOMMEN er på den ene side en rystende afsløring af, hvor langt en trængt statsmagt er parat til at gå for at forsvare statens sikkerhed. Men samtidig er den kendsgerning, at efterforskning og retssag faktisk fandt sted og at en hård dom blev udmålt til en af systemets støtter, et positivt udsagn om det spanske demokratis modenhed.
Tilbage står den kedelige konstatering, at problemet med den baskiske separatistbevægelse forbliver uløst. Den landsomfattende, enige modstand mod ETA-terrorismen, som sidste år kom til udtryk ved kæmpedemonstrationer efter ETA's mord på et ungt konservativt byrådsmedlem, er igen sat over styr.
ETA har siden myrdet yderligere seks byrådsmedlemmer, regeringen Aznar har svaret igen med at skærpe politiindsatsen, fængsle ledelsen af det ETA-tilknyttede nationalistparti Herri Batasuna og forbyde det ETA-venlige blad Egin. Foreløbig er der ingen tegn til, at parterne følger det nordirske eksempel, dropper terror og modrepressalier og indleder en proces, der kan føre til en politisk løsning. on

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her