Læsetid: 6 min.

Det spanske vindmirakel

I årevis var La Muela kun kendt for sin stive kuling, der gjorde vintrene i byen isnende kolde. Nu har alternativ energi skabt et usædvanligt stort økonomisk boom
3. august 2005

Efterhånden som man kommer tættere og tættere på landsbyen La Muela, kan man se mere af de hvide, energiproducerende vindmøller, der med deres roterende vinger knejser i en flot geometrisk formation. De dominerer horisonten og ligner en skov af slanke, mekaniske træer, som de står der og rager op over de takkede højdedrag og de nøgne forblæste sletter. Møllerne er symboler på en bemærkelsesværdig vindens renæssance i dette forarmede hjørne af Spanien. I løbet af det seneste årti er 500 vindmøller skudt op i området omkring den lille landsby, der ligger 25 kilometer fra Zaragoza. La Muela, der engang var en undseelig landsby i en af Spaniens fattigste regioner, er blevet vindenergiens hovedstad. Og vindmøllerne har ikke kun forandret landskabet. Fra det øjeblik de første vinger begyndte at snurre rundt, begyndte også de nye og bedre tider for La Muelas 3.000 indbyggere. De store elselskaber, der står bag driften af vindmøllerne, betaler årligt små 700.000 kroner til La Muelas byråd i afgifter og leje og yderligere 600.000 kroner til de private jordejere, der hver modtager 15.000 eller 20.000 kroner pr. vindmølle alt efter den enkelte mølles kapacitet. De fleste af møllerne producerer mellem 600 og 800 kilowatt i timen, mens de største møller, der er på højde med en 24-etagers skyskraber, producerer 2.000 kilowatt i timen. Efter at have været præget af fattigdom i generationer er La Muelas indbyggere stødt på en uventet fordel, der har ændret deres liv. Den skarpe nordenvind, der giver La Muela de bidende kolde vintre har også skabt stor rigdom. Byrådet har blandt meget andet investeret penge i en blomstrende industripark uden for landsbyen. Her produceres varer som rustikke møbler, reservedele til Ferrari og telte til den spanske hær. I området omkring parken ligger der tre indendørs, opvarmede svømmebassiner - ét af dem har olympisk størrelse - tre boblebade, tre udendørs svømmebassiner og et cafeteria. Den anden fase af sportskomplekset, som er under opførelse, tæller blandt andet en fodboldbane, tennis- , squash- og pelotabaner og en atletikbane. Overfor er der opført en ny koncertsal og en tyrefægterarena, og tæt ved ligger det interaktive Vindmuseum.

Luksusferier

Ikke overraskende er indbyggertallet i La Muela blevet tredoblet. Det nye rådhus, som blev indviet for et halvt år siden, har en størrelse og en udformning, der tåler sammenligning med den nye togstation i Zaragoza. Og så er der ferierne. Byrådet udbyder et overdådigt program af luksusferier og underbyder rejsebureauerne ved at arrangere rejser i store grupper. Der bliver udbudt mange og eksotisker rejser. 54-årige Celina Lobez, der er gift med slagteren i La Muela, hvæsser sin kniv med livlige bevægelser, mens hun begejstret fortæller om højdepunkterne under hendes seneste rejse til Brasilien. "De arrangerede særlige fester for os og hængte bannere op, hvor der stod 'Vi byder folkene fra La Muela velkommen'. Vi var 240, der rejste sammen. Vi fløj direkte med et fly fra Zaragoza."
Hendes mand Adalberto dukker frem fra baglokalet i slagterbutikken og tørrer sine arme.
"De ture er det bedste på hele året," siger han glædesstrålende. "Vi tager afsted med alle vores venner, heriblandt byens læge, så vi har vores egen private læge med. Min søn foretrækker vinterturene til Finland og Canada, mens jeg til enhver tid hellere vil nyde solen," siger han, inden han forsvinder igen. Celina rækker en pakke svinekød til en ventende kunde. "Det her var engang en meget fattig landsby, for det eneste vi havde, var vinden. De var nødt til at komme med vand i lastbiler og opbevare det i underjordiske cisterner. Der var udbredt fattigdom. Hvis man var så heldig at eje et stykke jord, kunne man dyrke oliven eller korn, men den jord vi har her- Man skal virkelig bearbejde den, og når regnen svigtede, var der ikke noget at høste." Teresa Andres er leder for La Muelas plejehjem, som byrådet åbnede for fem år siden. "Jeg har kun én mølle, men jeg ville ønske, at jeg havde fem eller seks," siger hun. "Vindmølleparken har tjent os alle godt, fordi den har skabt et økonomisk boom i La Muela. Vi får stipendier, så vores børn kan læse på universitetet, vi har et godt bibliotek, en velholdt skole og gode lærere, som altsammen modtager penge fra bystyret," fortæller Teresa Andres.

Usædvanlig udvikling

På en klar forårsdag flytter vinden knapt nok vindmøllernes tre, kæmpemæssige arme, som kan ses fra alle vinkler. De drejer sløvt rundt med hypnotiserende bevægelser op mod den lyse himmel, men der er ikke noget dorsk ved den konstante byggelarm, der overdøver fuglenes sang i La Muela. Bulldozere og traktorer kører frem og tilbage, og firhjulstrækkere drøner gennem snævre gyder og presser de forbipasserende op mod byens middelalderbygninger. Udviklingen i La Muela er usædvanlig, men ikke enestående. Udnyttelsen af vindenergi er vokset eksplosivt i Spanien. I Europa er det kun Tyskland, der producerer mere vindenergi end Spanien. Otte procent af den samlede spanske energi produceres af vindkraft, og andelen ventes at stige til 15 procent i 2010. Målsætningerne bliver dog hele tiden ændret, efterhånden som flere og flere energiselskaber melder sig under fanerne for også at få en bid af kagen. Miljøaktivister er glade for udsigterne til, at vindenergi bliver en udbredt energikilde. "Vi støtter vindenergi, fordi det er en ren, vedvarende energikilde, og vi vil gerne erstatte mere forurenende og farlige former som f.eks. atomkraft med denne energiform," siger Carlos Marton, der er lokal talsmand for aktivistgruppen Ecologist in Action. "Men vi vil ikke have, at der bliver bygget vindmøller i områder med fredet eller speciel natur, og vi har i mange tilfælde haft held med at forhindre anlæggelsen af vindmølleparker. Vi har forhandlet med selskaberne for at beskytte fuglenes flyveruter, og vi mener generelt set ikke, at truslen mod fugle er særlig stor." Visse kritikere - dem er der nu ikke mange af i La Muela - mener, at vindmøllerne er visuelt forstyrrende. Carlos Martin er uenig. "Den visuelle fremtoning af et kraftværk eller et atomkraftværk er langt mere forstyrrende end vindmøllerne, og en vindmøllepark kan fjernes igen uden at efterlade forurenet affald, der bliver i jorden i 1.000 år."

Affolkningen stoppet

Over for byens rådhus ligger det kølige og luftige kulturhus, hvor en gruppe ældre mænd sidder og spiller kort. Plakaterne i gangen opfordrer folk til at melde sig til engelskkurser, musikundervisning, computerkurser, syning og møbelpolstring. På første sal leder 39-årige Evani Sebastian et hold af kvinder, der tegner og maler. Evani er en af dem, der vendte hjem til La Muela og var med til at stoppe den udflytning, der dræner de små landsbyer overalt i Spanien. "Mine forældre rejste til Zaragoza, da jeg var lille og brugte kun huset i La Muela om sommeren. Jeg besluttede mig for at vende tilbage, så jeg istandsatte det gamle hus og slog mig ned her. Jeg har to mindreårige børn i den lokale skole, så jeg er med til at få lidt liv tilbage i landsbyen," siger hun. "Min tante har seks vindmøller. Det betyder, at en person, der har en almindelig pension på små 3.000 kroner om måneden nu kan få en ekstra månedlig indtægt på 7.000 kroner eller mere. Det er en meget stor stigning. Folk på disse kanter er meget nøjsomme, de er vant til et hårdt liv og ændrer ikke pludselig deres vaner. Men de nyder at holde flere fester, rejse til udlandet eller købe en bedre bil," fortæller Evani Sebastian. Solen skinner stadig, da jeg forlader La Muela, og jeg møder Alfonso Arroyo på 89 år midt på gaden. Han er blevet for gammel til at rejse, siger han, og det er længe siden, at han holdt op med at dyrke sit lille stykke jord. Han konstaterer dog med stor tilfredshed, at med bare én vindmølle på området, er hans jord langt mere værd i dag end i alle de år, da han selv knoklede og brugte primitive redskaber til at opdyrke jorden.

Information og The Independent

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu