Læsetid: 3 min.

Spar på el - også selv om der er kvoter

7. april 2007

Diskussionen er, om CO2-kvotehandel medfører, at elværkerne bare kan sælge tiloversblevne kvoter til andre, som så forurener mere. Men i hvert fald på længere sigt kan det betale sig at spare på strømmen, fordi det kan sikre, at kvoterne strammes. Det skal de netop - med 30 pct. i 2020, hvis EU skal yde sit bidrag til at beskytte klimaet.

Det betyder noget

Kun kraftvarmeværker og de store industrier er omfattet af CO2-kvotehandel, mens f.eks. transport og oliefyr ikke er. Men hvis EU og medlemslandene skal opfylde reduktionsmålene, skal kraftvarmeværkerne have reduceret deres kvoter mindst med den reduktion, som EU påtager sig. Hvis der ikke er sparet på strømmen i løbet af en periode, bliver det meget svært at presse landene til at stramme kvoterne. Værkerne vil jo leve op til efterspørgslen på strøm. Så skal de købe en masse kvoter i udlandet, elprisen stiger, og der vil komme et stærkt politisk pres, for at kvoterne ikke strammes så meget.

De fleste aktører erkender da også, at så snart vi ser på næste periode i Kyoto-aftalen, 2013-17, har det betydning, om borgerne har sparet. Og klimasagen handler jo netop om at tænke og handle langsigtet. Men hvad så, hvis vi et øjeblik ser isoleret på perioden 2008-12? Bliver borgernes elbesparelser her neutraliseret af kvotehandel? Det gør de kun, hvis der er andre EU-lande, der får lov at forurene tilsvarende mere. Men hvis blot kvoterne alt i alt er stramme, skal der spares i alle EU-landene. Ellers skal der købes kvoter uden for EU. Så holder påstanden kun, hvis man mener det er ligegyldigt, om vi reducerer CO2 i de rige lande, eller vi betaler de fattigere lande for at gøre det - bl.a. via den såkaldte CDM i ulande.

Det kræver en tyrkertro på CDM, hvis man skal mene, at det er det samme som hjemlige besparelser. Information skrev nogle dage før, at der var store huller i CDM ordningen, så man langtfra altid kan regne med, at udslippene reduceres svarende til de kvoter, som de rige lande får til gengæld. Man kan jo ikke både mene dette og så mene, at det er ét fedt, om der spares i Danmark eller købes kvoter i udlandet. Information begrundede det den 31. marts med citater fra skatteministeren. Men denne har et ideologisk projekt om at ville fjerne CO2-afgifter på industri. Han ser disse som dobbeltbeskatning, når der også er kvotehandel. Når ministeren så bliver spurgt, om ikke en afskaffelse af CO2-afgiften vil føre til mere sløseri med energi i industrien, svarer han, at der er CO2-kvotehandel, og derfor er det lige meget, om man sparer i Danmark.

Kvoter bør strammes

Men der er ingen tvivl om, at de danske kvoter for 2008-12 burde strammes. Ellers kan man risikere, at hvis danskerne sparer el, kan det muliggøre øget eksport af kulbaseret el til nabolandene. Vi kan håbe, at Kommissionen kræver, at den danske kvoteplan strammes. Men der er ingen grund til, at borgerne skal tro, at det er ligegyldigt, om de sparer. Om ikke andet vil store besparelser muliggøre et pres på politikerne for, at den næste kvotetildeling, for 2013-17, skal være langt strammere. Vi skal som borgere spare på el, men samtidig skal regeringen gøre sin del af arbejdet ved at lave stramme kvotelofter, bindende mål for besparelser og fremme vedvarende energi. Og her har det knebet. Energispareforliget fra 2005 var et skridt på vejen, men det mangler endnu at blive udmøntet med konkrete virkemidler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu