Læsetid: 2 min.

Spareplanens alibi

Hvis radioen skal blive ved med at få nye lyttere, så skal der være plads til et eksperimenterende program. Den moderne medieforbruger stiller nemlig helt andre krav, end hvad P1's traditionelle trofaste lyttere gør. Som resultat af det øgede udbud af medier er lyttere, læsere og seere blevet langt mere krævende. De forventer at blive stimuleret på flere planer, og det er positivt for radiomediet, for det har faktisk alle virkemidlerne til rådighed. Det handler bare om at være opmærksom på dem og være i stand til at bruge dem. Med lukningen af især Ultralyd mister DR den umiddelbare, grænseoverskridende, sansevækkende saltvandsindsprøjtning, der er så hårdt tiltrængt i public service-radioen, der snart bliver nødt til at genopfinde sig selv, hvis den skal klare sig i det nye mediebillede.
27. april 2007

Lars Grarup vil passe godt på P3 og P4, erklærede han under DR's pressemøde om spareplanerne i denne uge. De radiokanaler, der samler danskerne, skal plejes, nu hvor tv-kanalen har det svært.

Sport i 3'eren bevares, så nedskæringerne på tv-sporten ikke virker helt så katastrofale. Der vil stadig være superliga i DR. I hvert fald på P3. Radioen er kommet til at virke som DR-direktionens alibi for forsat at kunne kalde sig bredde. Og det betyder smalle ofre.

På P1 mister de superligaen. Ultralyd, Dokumentarzonen og radiomontagen lukkes ned. Ultralyd er internationalt anerkendt, og programmer produceret hertil har vundet adskillige priser for eksempel ved det prestigefulde Prix Italia. Det kan derfor undre, at netop dette lille program falder for sparekniven. Bevares, der skulle skæres i DR, men målet med spareplanen må vel være at skære på en måde, så DR bevarer de elementer, der er med til at give DR status af en konkurrencedygtig og nyskabende medievirksomhed.

Her spiller udviklingen af radiomediet en ikke ubetydelig rolle, og derfor virker det uforståeligt, at det eneste eksperimenterende radio, vi har i Danmark, spares væk. Men måske anerkender ledelsen ikke radiomontagens betydning for resten af radiomediet. Et medie, der i forvejen er presset både af andre medier, men også af sig selv. DAB-kanaler, der blot sender musik i lind strøm uden kommentarer fra en kyndig vært, skyder frem, og på formiddagsfladen er succeskriteriet en samling morgenoverfriske komikere, der snakker hen over musikken. I det hele taget dominerer snak og musik af meget svingende kvalitet, som Kunstrådets musikudvalg også fastslog i sin seneste statusrapport. Mediet kan meget mere end det.

Hvis den er sat rigtigt sammen, kan radiomontagen fange opmærksomheden på en måde, så radiolytningen bevæger sig fra at være noget sekundært, man lytter til, mens man lægger tøj sammen, læser avisen eller spiser morgenmad, til at være den primære beskæftigelse.

Ultralyd kunne have haft en positiv indflydelse på resten af sendefladen, hvis man havde forstået at udnytte det potentiale, der ligger i radiomontagen.

Hvis radioen skal blive ved med at få nye lyttere, så skal der være plads til et eksperimenterende program. Den moderne medieforbruger stiller nemlig helt andre krav, end hvad P1's traditionelle trofaste lyttere gør. Som resultat af det øgede udbud af medier er lyttere, læsere og seere blevet langt mere krævende. De forventer at blive stimuleret på flere planer, og det er positivt for radiomediet, for det har faktisk alle virkemidlerne til rådighed. Det handler bare om at være opmærksom på dem og være i stand til at bruge dem.

Med lukningen af især Ultralyd mister DR den umiddelbare, grænseoverskridende, sansevækkende saltvandsindsprøjtning, der er så hårdt tiltrængt i public service-radioen, der snart bliver nødt til at genopfinde sig selv, hvis den skal klare sig i det nye mediebillede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her