Læsetid: 8 min.

Et spark for livet

Hvad er forskellen på Ekstra Bladet og en højskole? Det ved forstanderen på Vallekilde noget om. Her fortæller han om sin ambition med jobbet, skolens oprindelse og sit møde med dagens unge, der er mere vidende, end mange tror
30. juli 2005

Uden for Vallekilde Højskole på Vestsjælland mødte vi en mand, der var så gammel, at han ikke ville i avisen. Det syntes han ikke var noget særligt. Men han pegede med stolthed på gymnastikhuset, tydeligvis bygget under inspiration af nordisk mytologi, og fortalte, at der havde han gjort gymnastik som barn, og at højskolen har haft en umådelig betydning for hele egnen. "Dag og Daad er Kæmperim," står der over indgangen. Indenfor løb vi ind i nutidsgenerationen af unge, personificeret af Tue Buhl Thulesen, der øver sig i at improvisere på kontrabas og elbas på et kursus, der lige nu er i gang. Vallekilde er kendt for at være jazzhøjskole om sommeren (i forstander Finn Slumstrups tid), men har ellers været almen højskole, til den for et par år siden blev til Kommunikationshøjskolen Vallekilde under indtryk af den nuværende forstander, Troels Mylenberg, der kom direkte fra et job som journalist og politisk redaktør på Ekstra Bladet. Kommunikation er i centrum, men der er mange andre fag også.
- Ekstra Bladet og højskolelivet! Kan man forestille sig større modsætninger?
Det kan man godt ifølge Mylenberg, der mener, at han på en vis måde 'redigerer' højskolen med udenrigs-, indenrigs- og kulturstof. Det er lørdag, han er egentlig på sommerferie, men er kommet ind for at vise rundt og fortælle. Alt for højskolen. Han har været meget i medierne. Berlingske Tidende, Weekendavisen, Dagen. Kommentator i tv og MetroXpress. På Ekstra Bladet nåede han kun at være i små fem måneder, da en annonce for en stilling som højskoleforstander trak.
- Så kom choket. Du fik stillingen?
"Ja. Jeg var jo en ultra dark horse, der ikke anede noget som helst om højskoler."

Krarup og Kierkegaard

- Hvad var forskellen på kulturen på avisredaktionen og højskolen?
Der var fordybelsen til forskel, fremhæver han.
"Jeg var egentlig udmærket tilfreds med at være på Ekstra Bladet. Blot havde jeg det lidt vanskeligt med det faktum, at hvis jeg syntes, jeg havde lavet noget væsentlig journalistik, kunne det ikke komme i avisen, fordi en eller anden fra Robinson havde fået en hudafskrabning og den slags. Men jeg er glad for at have snuset til mytologien, som er i journalistkredse omkring den avis."
- Og altså ikke så slemt endda?
"Når Ekstra Bladet er bedst, er det nok den eneste avis, der vil blive savnet, hvis den ikke var der. Jeg havde den oplevelse som Christiansborg-journalist i syv-otte år, at man som ansat på Berlingeren blev behandlet meget almindeligt af politikerne og på Weekendavisen fik tak, hvis man ringede til nogle politikere, for endelig fik de lov at tale ud i en ordentlig avis. Jeg kom så til Ekstra Bladet og troede fejlagtigt, at mange politikere ikke ville tale med mig, fordi bladet havde det image, det har. Men lige omvendt: Politikere, jeg ikke kendte, hilste på mig på gangene og var enormt joviale, og jeg fik den ene sladderhistorie efter den anden om de andre politikere. Det kom helt automatisk."
- Hvad lægger du i det?
"At avisen er en magtfaktor. En interessant oplevelse, at de alle sammen ville være 'bedste venner' med Ekstra Bladet."
"Den er også det sted i pressen, hvor der har været mindst fordomsfuldhed. Tag nu i 80'erne, hvor Søren Krarup nærmest havde berufsverbot i andre aviser- Ekstra Bladet tog dissidenterne til sig. Det, synes jeg, vidner om en generøsitet over for det offentlige rum. Man havde også kronikker om Søren Kierkegaard i samme avis som de hårdtslående reportager og al underholdningen. Det har man man ikke mere. Balancen er tippet. Det, synes jeg, er ærgerligt."

Hestens røgt og pleje

Troels Mylenberg fremviser foredragssalen, spisesalen, køkkenet, parken. Stedet emmer af historie. Et maleri forestiller Ernst Trier, der stiftede højskolen i 1866. Ifølge Mylenberg en ung Grundtvig-fan, som i det historiske år 1864 vendte travestøvlerne mod Jylland for at blive feltdegn. På Fyn mødte han de slagne danske soldater. Det gik op for ham, at de dårligt vidste, hvad de havde sloges for og imod og heller ikke kendte meget til grundloven med dens pligter og rettigheder. Så oprettede han højskolen, med inspiration også fra Kristen Kold, for at vise danske karle og piger, at der var en verden uden for sognet, men de, karlene, lærte også fag som "hestens røgt og pleje". I dag synger eleverne stadig morgensang. Gamle sange som Grundtvigs Er lyset for de lærde blot? Nyere af Benny Andersen.

Synlig aktør

- Hvad var din ambition, da du tiltrådte?
"At gøre Vallekilde til et foregangssted og etablere os som en synlig aktør i landskabet. Hver eneste elev får statstilskud. Det er godt, men først i det øjeblik, man kan bevise over for resten af samfundet, at det får noget ud af det.""Af flere årsager prioriterede jeg ikke de introverte terapifag, men kommunikation, som jeg selv ved mest om. Det er et modeord. Det tikker lidt hos de fleste. Er der tre mennesker, der laver en virksomhed, så skal en af dem være kommunikationsdirektør. Da jeg så satte mig ned og læste noget om højskoler, opdagede jeg, at kommunikation faktisk fra starten har været formål. Det, at man skal lære af hinanden."

Ikke historieløse

- Hvordan har du oplevet nutidens unge?
"Man har opbygget en fortælling om, at de er historieløse, dovne og ikke bestiller andet end at spille computerspil, drikke sodavand og sprut. Det er helt forkert."
"Jeg synes, Michael Bertelsen har sagt det allersjovest på DR2, da han havde undervisningsminister Ulla Tørnæs i studiet til et interview om historieløshed. Han sagde, "jamen, handler det ikke bare om, at der er langt mere historie at lære nu end for 50 år siden?" "De 19-årige er meget mere vidende om samfundet, end i al fald jeg var i den alder. Hvis jeg f.eks. beder om forslag til, hvordan man kan løse verdens store problemer, så siger de straks FN, og at der måske skulle nogle flere ind i Sikkerhedsrådet. Det kan de på fingrene. Men det betyder så også, at de er langt mere på systemets præmisser end generationen for 15-20 år siden. Vi protesterede mere, og jeg har da selv stået på Rådhuspladsen og demonstreret mod noget, jeg dårligt vidste, hvad var."

Ministerens BMW

- Er de højre- eller venstreorienterede?
"Midt imellem. Meget radikale."
- Partimæssigt radikale?
"Ja, det synes jeg. De er meget ordentlige. De diskuterer gerne. Vi havde Anders Fogh herude i valgkampen. De gik ham meget på klingen, men respektfuldt. Det er jeg imponeret over, men savner måske også de mere spontane reaktioner."
"Dog- da Bertel Haarder var her, rejste tre elever sig og sang et vers fra den festsang, han havde skrevet om udlændinge som villige gæs, der blev trykt i Politiken. Han blev stjernetosset og begyndte at skælde dem ud, at man skulle finde sig i det og på Vallekilde af alle steder. Nå, men han faldt ned igen og diskuterede så udmærket med de unge, og det var en fin aften- jeg synes, det viser, at det levende ord ikke bare er noget oralt gas og varmt luft." "Lene Espersen var herude sidste efterår, og dem på journalistlinjen skulle interviewe hende, som om det var til radioen, to og to. De opbød al den kritiske sans, de kunne, men da de fulgte hende ud bagefter, kunne de alligevel ikke lade være med at beundre ministerbilen meget højlydt. Den journalistiske integritet holdt lige til BMW'en."

Ældresagen

- Altså meget sammensatte?
"Ja. Enøjethed har jo ellers altid været ungdommens og alderdommens privilegium. Det er så i dag nok mest alderdommen, der benytter den. For resten synes jeg, den mest fællesskabsnedbrydende organisation i Danmark er ældresagen, som på generationsniveau siger, "vi vil kun tage os af rettigheder for dem over 60". Fint nok med en interesseorganisation - den er bare blevet så enormt stærk på det lobbyistiske og på spinplanet. Man burde melde sig ud af ældresagen og tilbage i samfundet. Den er langt mere enøjet end det, man ofte beskylder de unge for, nemlig at være individorienterede kræve-egoister. Ikke for at kritisere de gamle, men snarere for at genrejse en tillid til de unge."

Blev udvandet

- Hvordan ser du højskolernes aktuelle problemstilling?
"Højskolerne havde nogle gode år for 10-15 år siden med udsolgt alle vegne. Man kunne få kommunen til at betale et ophold, hvis man havde det lidt skidt, groft sagt. Det kan man i den grad ikke mere. Et højskoleophold er ikke kompetencegivende - til gengæld skal du betale for det. Lige omvendt af alt andet. Fint nok, for vi har en 'vare,' vi kan være bekendt at tage penge for. Men: Det blev udvandet af, at det var så nemt at få det gratis, og at kommunerne sendte deres dårlige samvittighed på højskole. Men hvem ville tage på højskole med 15 narkomaner? Jeg vil hjertens gerne tage mod socialt svage, men der skal være stærke til at opveje. Det skal være et bredt udsnit af befolkningen, der kommer."
"Højskolerne fik ingen kredit for den samfundsopgave, og da ungdomsårgangene begyndte at dale i tal - de laveste i mange år - så fik det en 'negativ brandingeffekt.' Højskoler var ikke særlig trendy, men jeg tror, det er ved at vende. For vi har noget at byde på."
"Vi får mange frafaldne universitetsstuderende. De oplever jo et uddannelsessystem, som er fuldstændig ligeglad med den enkelte. De skal bare skal finde et projekt og "ringe om tre måneder", og så kommer der en vejleder på. Det knækker alt for mange halsen på. Det, vi kan tilbyde, er en afklaring. Vi laver faktisk studieforberedende fag. Vi underviser i at læse svære tekster, sætte kommaer- i grundlæggende faglige ting, som kan være en mangelvare."

Absurd diskussion

- Bør højskolen være endnu mere målrettet og kompetencegivende?
"Det er der nogen uenighed om. Men vi er nogle, der synes, det vil være synd at kaste vrag på tanken om, at der skal være et sted, man kan dumme sig, uden at det 'koster noget', og få lov at afprøve det, som man ikke vidste, om man var god til." "En af de ældre elever sagde engang til mig, at hun som ung havde været hos Hal Koch på Krogerup, og da havde hun fået et spark bagi, som hun stadig kunne mærke. Sådan skal det være. Du skal skubbes i en eller anden retning- Men jeg har aldrig været i et miljø, hvor der arbejdes så hårdt som her. De kan bruge dage og nætter på deres projekter. Og vi har jo ikke nogen pisk."
- Så du forudser ikke højskolelukninger?
"Det kan jeg jo ikke vide. Der har vist været en eller to, men der er jo et par og firs højskoler. Jeg ved ikke, hvad andre vil gøre, men vi har jo en fælles lovgivning, der knæsætter, at vi skal være forskellige. Så diskussionen om, hvad der er den rigtige højskole, er absurd og ynkelig. Dræbende at lytte til for sådan en som mig, der kommer udefra. Vi skal holde op med at diskutere højskoler for i stedet at lave højskoler."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her