Læsetid 8 min.

Om at speake Danglish

Folketinget har netop haft en debat om det danske sprogs påvirkning fra engelsk og amerikansk. 'Fancy', 'trendy' eller 'tacky'? Gymnasielektor Helle Birk beskriver udviklingen med sindsro - og mange eksempler
1. februar 2007

'Majonæse' stavedes engang 'mayonnaise'. At blive 'forfordelt' var engang at blive overset eller snydt for noget.

I dag kan det også betyde at få en fordel. Altså det diametralt modsatte. 'Bjørnetjenesten' var oprindelig en tjeneste, der endte med at være til ulempe mere end til gavn for modtageren. I dag er bjørnetjenesten en positiv gestus, fordi mange helt unge mennesker - logisk nok, i øvrigt - har ment, at en bjørnetjeneste da måtte være en tjeneste på den fede måde: en meget stor tjeneste.

Sproget er eller bliver, hvad brugerne gør det til. Bruges eller staves et ord forkert, kan det ende med at blive sprognorm, hvis det bruges forkert tilstrækkeligt længe eller af tilstrækkeligt mange.

De sproglige forandringer er indtrådt over længere tid og i relativt få tilfælde, så det ikke er særligt hæmmende for kommunikationen, at man eksempelvis ikke kan bruge en enkelt glose som 'forfordele' mere, der er jo så mange andre gode synonymer at betjene sig af: snyde, unddrage, tilsidesætte, berøve etc.

Der er en anden, langt mere bekymrende udvikling af det danske sprog i gang. Nemlig den, at vi i en globaliseret verden med internet og kabel-tv, der hovedsagelig bruger engelsk som sprog, er ved at udvikle en sproglig indenrigs kode, der hverken er dansk eller engelsk, en blanding, som nogen kalder for 'Danglish', eller måske 'danglish' med småt? For er det danske eller engelske retskrivningsregler, der skal tages i brug?

Jeg ved det ikke.

Inden jeg fortsætter, vil jeg skynde mig at understrege, at jeg selv er en flittig bruger af dette mål, selvom jeg ville ønske, at det ikke var tilfældet.

Vi 'browser'

Når man læser stillingsannoncer, kan man stadigvæk få beskæftigelse som klinikassistent, sygeplejerske, aftenskolelærer, fængselsbetjent og videre i den dur. Ret skal være ret, men man kan altså også blive, jeg nævner i flæng: Key account manager, account manager, assisterende account manager, country manager, controller, trainee, webmaster, business manager og mange andre spændende - ikke altid let gennemskuelige - ting. Og det skal understreges, at de engelske erhverv ikke altid dækker over internationalt orienterede stillinger. Ingenlunde, faktisk.

Vi browser på internettet i cyberspace, hvor der er mange websites med links, som vi downloader fra, vi tager back up af vores word dokumenter, hvis vi altså husker det. Vi chatter og vi blogger, vi logger af og vi logger på. Vi får e-mails, og hvis vi er uheldige også spam mails, men hvis vi har en net nanny, kan vi i et vist omfang undgå de rigtigt slemme.

Mens jeg sidder her og skriver på kronikken, har min PC sat en masse røde bølgestreger, fordi jeg har indstillet wordprocessoren til Danish.

Der er en helt særlig - engelsk - sociolekt for computerbrugere, som man bliver nødt til at sætte sig ind i, en sociolekt, der primært er engelsk eller oprindeligt engelske ord, der har fået danske bøjningsendelser, og som man bliver nødt til at beherske, hvis man vil begå sig i computerverdenen. Ellers er man helt lost (sic!).

Når vi skal ud at flyve, foregår det også på en blanding af engelsk og danglish. Vi booker billetter, vi køber tax free, inden vi går mod gaten til check in i god tid før take off. Vi boarder flyet med vores boarding pass i hånden for at flyve på business eller economy class (aka monkeyclass). Efter departure giver stewarder og stewardesser os flight attendance, indtil det er tid til arrival.

Danglish overalt

Nå, and so what? Er der måske læsere, der vil protestere. De eksempler, hun nævner, er jo inden for den internationale sprogbrug eller afgrænsede områder. Det er da ikke noget at skrive en kronik om. Jeg ville være enig, hvis danglish blev talt inden for få områder. Så var der ikke noget problem. Det er imidlertid ikke tilfældet. Danglish indgår - mere og mere - i hverdagssproget i Danmark.

En veninde fortalte, at hun efter en tur til Canada var begyndt at sige 'tage dig til lufthavnen'. Med en anden ven diskuterede jeg for nogen tid siden, om man kunne sige 'obes' på dansk (Eng: obese: sygeligt fed, obesity: sygelig fedme). Han brugte glosen flittigt, mens jeg var af den opfattelse, at det ikke var gangbar sprogbrug. Endnu da.

Det skal nok blive trendy engang, måske endda fancy før det ender med at blive tacky (sidste nye skud på stammen!).

Jeg selv formastede mig til at bruge udtrykket 'have sex' for tre-fire år siden, og blev korrekset af kæresten. I dag er vendingen fuldt accepteret. Man kan sagtens have sex på dansk, ligesom man også kan 'handle på noget', eller endda 'gå offentligt med noget'. Nogle danskere 'tager ikke nej for et svar', mens andre 'får alting frem i det åbne'. Der er også nogle, for hvem noget er et issue, mens andre kommer med et statement. Der er så vidt vides endnu ikke regler for, om det er en eller et issue. Her må man bruge sin mavefornemmelse (sic!) eller måske 'tage en risiko'. Hvad er der galt med at løbe en risiko?

Vi har stadigvæk en statsminister i dette land, men ikke mere en statsministerfrue - hun er blevet til 'førstedamen' i stedet for (the First Lady).

Et andet aspekt af danglish-problematikken, der har undret mig, er, at faste vendinger og idiomer, bevingede ord og ordsprog, der netop skulle være kendetegnende for modersmålet, er ved at dø ud. Ingen unge mennesker betjener sig af sprogbilleder som f.eks, at man ikke skal give bagerbørn brød, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, den, der gemmer til natten, gemmer til katten.

De bevingede ord er ved at gå i glemmebogen. Og det er en skam. For de idiomatiske udtryk er nu engang med til at gøre vores sprog rigt og blomstrende.

Nogle ville måske forfægte det synspunkt, at i det globaliserede samfund er engelsk jo fællessproget. Alle moderne mennesker kan kommunikere på engelsk - og mange taler det rigtigt godt.

Jo, jo. Det er da sandt, men al kommunikation er jo ikke international. Som dansker kommunikerer du hovedsageligt med andre danskere - endnu da.

Det, jeg ser som det helt centrale problem med udviklingen af danglish, er, at det er en sproglig udvikling, der går alt for stærkt. Vi danskere kan ikke følge med. Der opstår en sprogforvirring, der er 'ude af kontrol' (out of control), sådan at vi i værste fald 'ender op med' (end up with) hverken at kunne tale det ene eller det andet.

Forestil dig følgende uddrag af en fiktiv tekst i den - måske - lidt lettere genre:

"Herretravlt

En dag i et moderne menneskes liv

Cecilie har herretravlt, og springer ud af sengen, da hendes clock radio ringer. Blander sig en smoothie bestående af sharon og grapefruit. Hun lægger et stykke toastbrød i toasteren, og nærmest sluger maden, mens hun squeezer sig ned i et par gamle jeans og en stor jumper. Klokken otte har hun en tid hos sin hairstylist. Han har været booket flere måneder i forvejen.

Hun har købt sin kjole til aftenens event så sent som dagen før i en butik med vintage tøj på Nørrebro. Den er off white i roaring twenties style med lav waistline talje med et headband i matchende farve. Selv om den er second hand, har den kostet kassen. Men hun synes alligevel, den lille sorte fra i fjor er for outdated. Og hun kan stadigvæk pull it off, trods alt er hun kun sidst i sine tyvere endnu. De sorte slingbacks må holde en sæson mere. Bankkontoen er drænet for cool cash.

På vej hjem fra job, går hun et smut i fitness centret til en time i aerobics. Bagefter bruger hun den hårkur med shampoo og conditioner, som hun har købt hos hairstylisten for at give håret mere volumen.

Hun har travlt nu. For hendes date kommer og henter hende om to timer. Det er Mark fra human ressources.

Han er hot, men helt grounded. Indtil videre har det mest været small talk i mellem dem, men hvem ved, måske kunne han gå hen og blive mere end en one night stand. Måske er han the one.

Hun lægger makeup, inden hun tager kjolen på. Helt understated med eyeliner, mascara, en lille smule blusher og lipgloss i samme farve. Det ringer på døren, lige da hun er ved at lægge sidste hånd på værket. Det må være Mark. Perfekt timing. Askepot er klar til at gå til bal med Prince Charming."

Matador-dansk

Er det den nære fremtid? Bliver det danske sprog en blanding af dansk og (dårligt) engelsk om føje år?

Sproget dannes jo ikke i en osteklokke, men reflekterer i høj grad det samfund, vi lever i.

Som det for tiden ses i Matador, den populære tv-serie fra 1978, viser sprogbrugen klart, at 1930'ernes Danmark var et klassesamfund, hvor man tiltalte gifte fruer med deres mands titler, som for eksempel Fru bankdirektør Varnæs og Fru overlæge Petersen, og hvad de ellers hed. Og hvor det kun var de velhavende og højtuddannede forundt at vide, at det militære køretøj, højesteretssagfører Varnæs refererer til i sin politiske tale, hedder en 'tank' og ikke som banearbejderen Laurits, kaldet Røde, tror, en 'tanke'. Baronesse von Rydtger udtaler ordet all weather-coat på korrekt engelsk, mens personalet i Damernes Magasin må ty til en fordansket version. Dengang talte kun et fåtal engelsk i modsætning til i dag, hvor påvirkningen fra USA er massiv i form af internettet, tv- og filmmediet, og hvor de fleste kan tale engelsk, sådan at sproget anses for at være en slags andet modersmål. Og det påvirker vores eget sprog, nærmest som en naturlov.

Sprogforandringen sker imidlertid så hurtigt, at sprogbrugerne (os), ikke kan nå at følge med, så de enkelte forandringer kan nå at blive en naturlig del af vores sprog.

Forvirring og mange varianter af dansk er, så vidt jeg kan se, en uundgåelig følge af danglish-fænomenet.

Dansk er ved at forandre sig til en sproglig kentaur, og det bliver som sprogbruger mere og mere besværligt at holde sig i sadlen.

Der er næppe andet at gøre end at vænne sig til det uden for megen brok. For anything goes...

Helle Birk er cand. mag og cand. jur og arbejder som gymnasielektor og lærebogsforfatter

Kronikken i morgen:

År et efter Muhammed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu