Læsetid: 3 min.

Specialarbejder Grundtvig

1. december 1998

"De ufaglærte mænd og kvinder med det hårde fysiske arbejde har ikke fremtiden for sig på et højteknologisk arbejdsmarked, og derfor har Socialdemokratiet heller ikke brug for dem."
Ekstra Bladet

"Målet er at sikre, at flest muligt går i gang med en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse. (...) Venteperioder indebærer et økonomisk tab for samfundet. Størrelsen af tabet afhænger dog af, hvad tiden anvendes på. Ved erhvervsarbejde står den enkelte til rådighed for arbejdsmarkedet og bidrager dermed til øget produktion. Det er ikke tilfældet under udlandsophold eller højskoleophold eller lignende."
Regeringen

SAMMENHOLDES DE TO citater, anbringer fremtidens og fremskridtets forvaltere mere eller mindre socialdemokratiske specialarbejdere (med andre ufaglærte) og mere eller mindre grundtvigske højskoler i samme bås: Udstødningsbåsen. Begge fik det at mærke med den socialdemokratiske og radikale regerings
finanslovsforlig med Venstre, konservative, CD og kristelige i sidste uge.
Tidligere økonomisk vismand Nina Schmidt er i en udtalelse til Børsen overbevist om, at lavindkomstgrupperne, hvor de enlige mødre jo er dem, som økonomisk set har det sværest, vil blive ramt meget hårdt af de nye kontingentforhøjelser til a-kasserne. Med en stigning på 3.200 kr. om året bliver det for mange helt umuligt at tilmelde sig den a-kasse, som giver ret til efterløn, og dermed får den fattigste del af befolkningen aldrig chancen for at forlade arbejdsmarkedet før de fylder 65 år. Man kan ikke sige, at politikerne med de nye regler har taget hånd om de samfundsgrupper, som den oprindelige efterlønsordning var tiltænkt. Føler de sig alligevel så nedslidte, at de vil gå som 60 årige, kommer de til at opleve et betydeligt indkomsttab."
Socialdemokratisk viceborgmester på Frederiksberg, Gunvor Auken, der også er socialrådgiver i SiD, siger til Ekstra Bladet: "Førtidspensionister mister - som følge af den lavere folkepensionsalder - i to år deres skattefrie invaliditetstillæg til enten 12.000 kr. eller 21.000 kr. De beløb skal reelt ganges med to, så det er et alvorligt tab, som er kommet helt bag på regeringen. Nu siger socialministeren, at hun vil gøre noget ved problemet, men har hun dækning for det i forligspartierne?"
Den fremrykkede folkepensionsalder nedsætter det samlede efterlønsniveau med en halv snes procent. Værdien af arbejdsmarkedspensionen og lønmodtagernes dyrtidspension, LD, forringes. Til gengæld forgyldes de, der i tide fik den rigtige uddannelse og det mindre belastende arbejde, så de i 65-års alderen får dels præmien på 103.200 kr. for slet ikke at have gjort brug af efterlønnen, dels ca. 4.000 kr. pr. måned i folkepensionens grundbeløb i to år, fordi pensionsalderen nedsættes, dels mulighed for at tjene 200.000 kr i arbejdsindtægt inden der trækkes i folkepensionens grundbeløb, dels kun 30 procent i skat af arbejdsindtægten mod i dag 60 procent.

OG SÅ HØJSKOLERNE. Som det fremgik af Mette-Line Thorups nyhedsanalyse her i bladet i fredags er det for mange højskoler vigtigt at bevare og om muligt udvide den samfundsanerkendelse af et højskoleophold, der f.eks. kommer til udtryk i den såkaldte kvote 2 ordnings pointgivning til videregående uddannelse. Med finanslovsforliget udvides denne samfundsanerkendelse ikke men indskrænkes drastisk: Senest om tre år skal antallet af kvote 2 ansøgere skæres ned fra i dag 70 procent til højest 20-25 procent.
Begrundelsen fremgår af regeringscitatet ovenfor, hentet fra publikationerne Kvalitet i uddannelsessystemet og Danmark som foregangsland - Uddannelse, omkostninger og resultater. Budskabet er barberskarpt som Lykketofts fipskæg: Jo hurtigere børne- og ungdomsalderen erstattes med en målrettet erhvervsuddannelse uden svinkeærinder og med voksenalderens stræben efter penge, desto bedre er det. For det vil øge produktionen.

SOM DENNE produktion bliver mere og mere højteknologisk under skærpet konkurrence fra lavtlønslandene, bliver Mogens Fogh Rasmussens og Anders Lykketofts behov for globaliserede symbolanalytikere større og større.
Udsigterne til denne fagre nye verden er nok fascinerende, men også skræmmende. Mere eller mindre gnidningsløs hightech erstatter aldrig liv i lyst og nød. Men hvordan det skal tegne sig efter årtusindeskiftet kræver i dag sin mand. Hvad med specialarbejder Grundtvig? Nu da SiD og højskolerne alligevel er forenet i udstødningsbåsen. el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu