Læsetid: 3 min.

Spekulation i sport

10. april 2002

»Hvad Herren giver, tager Herren igen«

Falleret bayersk mediemogul, år 2002.

KLASK. Spillet er ved at være ude for den 75-årige bayerske mediemogul Leo Kirch, der i løbet af næsten et halvt århundrede opbyggede et af Europas største medieimperier. I mandags gik hans datterselskab Kirch Media i betalingsstandsning, og hans tv-stationer vakler også på afgrundens rand. Med en samlet gæld på over 6,5 mia. euro eller næsten 50 mia. danske kroner er det Tysklands største krak siden Anden Verdenskrig. Det er som en tysk version af den amerikanske Enron-skandale. Kirch er også historien om et komplekst, overbelånt og stærkt spekulerende forretningsimperium, der udnyttede personlige kontakter til de politiske magthavere. Hvor Enron energisk dyrkede kontakterne til Bush-familien, så blev Kirch stor på gamle Hollywood-film og nærkontakt til fhv. forbundskansler Helmut Kohl og til Bayerns socialkonservative unionsparti.

I OG uden for Tyskland vil Kirchs kollaps uden tvivl få konsekvenser. Den tyske forbundskansler Gerhard Schröder har kørt kanonerne i stilling over for den konservative kanslerkandidat, Edmund Stoiber, der har et medansvar for, at den halvoffentlige Bayerische Landesbank til det sidste har lånt løs til Kirchs medieeventyr. Schröder er trængt på grund af tysk økonomis lave konjukturer, der fornylig førte til Holzmann-koncernens krak. For at slippe fri af skyggerne gør han Kirch-kollapset til et karakterspørgsmål om (læs: Stoibers) ’økonomisk inkompetence’ og ’menneskelig uanstændighed’.

RIMELIG populistisk projicerer kansleren sagen op på den mediale storskærm, så den gøres til en principsag af national betydning. Og det har den på en måde også. I stedet for at tale om årsagerne til, at der er fire millioner (abstrakte?) arbejdsløse i hele Tyskland, kan man ’nøjes’ med at forholde sig til 10.000 konkrete arbejdspladser hos Kirch, der står på spil. Måske er taktikken effektiv – som når en konkret medieeksponeret voldtægtsag gøres til en nationalpopulistisk principsag i Danmark. Schröder aner, at Kirch-sagen har mange kilometer i sig. Kan han forhindre Italiens mediekonge, Silvio Berlusconi, i at få større kontrol med det vigtige tyske medieselskab, vil det sikkert glæde det rød-grønne bagland. Foreløbig er fire tyske forretningsbanker rykket ind for at administrere den tunge gæld, som Leo Kirch har efterladt sig. Men i kulissen lurer stadig en af verdens mægtigste mediemoguler Rupert Murdoch, der viser tv-shows og sport for hele verden, mens højtbetalte eksperter sørger for, at han svarer skat i oversøiske skatteparadiser.

CIRKUS MURDOCH er på en måde Kirch i globalt format. Murdoch er også konservativ som Kirch, men han er ikke nationalt rodfæstet, og hans politiske loyalitet ligger i pengepungen. Ingen politiker kan tillade sig at ignorere dette magtspil om tv-skærmen. For hvad vil ske med KirchMedias tv-rettigheder til de mange nationale og globale sportsbegivenheder, bl.a. til de to næste VM-slutrunder i fodbold? Med et juridisk trick er tv-rettighederne til det nært forestående VM i fodbold overført til et datterselskab i Schweiz, så slutrunden ikke kommer i klemme. Men for tysk fodbold er vilkårene anderledes. Op imod halvdelen af Bundesliga-klubberne risikerer at gå konkurs, for de vader i underskud og har gjort sig afhængige af Kirchs tv-betalinger.
Her hopper gode Gerhard ind på skærmen og lufter en kæk ide om at komme nationens kriseramte fodboldklubber til undsætning med et nationalt støttestativ i 200 millioners euro-klassen. Ideen er som designet til at score stemmer i den fodboldbegejstrede tyske offentlighed, men i grunden ser det ikke kønt ud.

HOVEDÅRSAGEN til, at klubberne – i Tyskland som i andre europæiske lande – står i økonomisk uføre, er, at de har skruet omkostningerne – især stjernespillernes lønninger – op på et helt vildt niveau. Og det kan kun bære, så længe tv-stationer og sponsorer – og i sidste ende forbrugerfolket – har råd til at spendere flere og flere penge på fodboldshowet og anden elitesport. Men luften siver nu ud af den ballon.
I Storbritannien har Blairs regering ikke som Schröder fabuleret om statsstøtte til de kriseramte klubber. Den digitale tv-station ITV er ellers døende og kan ikke overholde aftalen om at betale en halv milliard euro til de engelske ligaklubber for at sende fodbold på skærmen. På mandag går ITV-digital nok konkurs, og så må de kriseramte klubber selv vikle sig ud af problemerne og skære ned på de alt for høje spillerlønninger. Beskeden bør sendes videre til Spanien, hvor de digitale tv-stationer og flere fodboldklubber destruerer sig selv i de oppustede forventningers spillelidenskab. Europæisk elitesport går nemlig nye og strammere tider i møde.

bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her