Læsetid: 4 min.

Et spil om magt

Den igangværende krise mellem Japan og Kina bunder i store historiske uenigheder, og spørgs-målet er, om en undskyld-ning fra eller til over-hovedet gør nogen forskel
23. april 2005

TOKYO - 'Japan har sagt undskyld til Kina 1.000 gange siden 1972, og alligevel bliver de ved med at kræve flere undskyldninger. De vil have os helt ned og bide i græsset, frataget al hæder og ære, og det er godt på vej til at lykkes for dem.'

Sådan lyder omkvædet, som den ultranationale højrefløj i Japan messer igen og igen, og som en række politikere i det konservative regeringsparti LDP hiver op ad lommen og lufter, når det passer ind i deres kram.

'1.000 gange' er selvfølgelig en overdrivelse som så meget andet i den besynderlige debat om den historiekrig, der gennem mange år er blevet udkæmpet mellem Asiens to stormagter. Det antal undskyldninger, der nævnes oftest, er 'mindst 17', og det, synes de fleste japanere, er nok.

Begge parter har deres helt egne konspirationsteorier, der i bund og grund drejer sig om herredømmet over Asien. Kontrol over egen og andres historieskrivning signalerer, at man har overtaget og magten. Modsætningen er ydmygelse og evig fortabelse.

Det mest almindelige krav er 'historisk retfærdighed'. Rivaliseringen har ført til historieforfalskning i et sjældent set omfang, der også bliver brugt til politisk manipulation på begge sider.

Det er svært at afgøre, hvem der er værst, men Kina har utvivlsomt haft mest held i bestræbelserne på at fremstå som 'offer' og vinde det moralske overtag.

I den nuværende krise bruger Kina efter alt at dømme fortiden - Japans militære aggression mellem 1931 og 1945, der kostede millioner af kinesere livet - til at forhindre, at Japan bliver permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd. Japan er i defensiven, men regeringen fastholder, at det eneste, man ønsker, er at blive en 'normal nation' og bidrage til fred og international udvikling.

Alligevel var det ikke en tilfældighed, at 80 medlemmer af LDP tog ud til det omstridte Yasukuni-tempel i Tokyo, hvor ånderne efter tre henrettede krigsforbrydere hviler, netop da forhandlingerne om et uformelt topmøde mellem den kinesiske præsident Hu Jintao og Japans ministerpræsident, Junichiro Koizumi, blev indledt i Jakarta. Alle kneb gælder i dette spil.

Kinas historieskrivning

Baggrunden for den nye kolde krig, der truer med at bryde ud i Østasien, er kompliceret. Den japanske højrefløj drager ikke bare Taiwan, men også Tibet, Østturkestan (nu Xinjiang) og andre 'ofre' for kinesisk aggression gennem tiderne, ind i debatten. Begivenheder, der enten er blevet omfortolket eller helt taget ud af den nutidige kinesiske historieskrivning. Man forsømmer heller ikke at nævne de mørke pletter i kommunistpartiets egen historie: bl.a. masseopstanden 1959-61, der kostede 30 millioner fattige kinesere livet, kulturrevolutionen og nedkæmpningen af den fredelige studenterprotest på Den Himmelske Freds Plads i 1989, som enten bliver tysset ned eller bliver udsat for ideologisk storvask i de kinesiske historiebøger. Og japanerne peger selvfølgelig også på de billeder fra Mao-æren, hvor ledere, der var faldet i unåde, blev retoucheret væk, for at bevise, hvor skruppelløst det kinesiske diktatur behandler sin egen historie.

Patriarken Deng Xiaoping indførte i 1994 patriotisme som fag i skolerne for at beskytte partiets legitimitet og 'ærefulde historie'. I sidste års skolebøger var der tilføjet noget nyt: Dele af Nordkorea, det tidligere kongerige Koguryo, blev omtalt som en forhenværende 'administrativ kinesisk region', hvilket vakte vrede og uro i både Nord - og Sydkorea.

To grunde til, at Japans brutale besættelse er så central, er dels rivaliseringen mellem de to lande, dels den kendsgerning, at det kinesiske folks lidelser udspillede sig under det regime, som Mao Zedong og hans befrielseshær senere besejrede.

Men har japanerne allerede givet rigeligt med undskyldninger, og har de sonet deres brøde via enorme investeringer i de ramte lande?

Det mener mange japanere, at de har, men de fleste gange har man i undskyldningerne undladt at nævne væsentlige dele af historien, og det er aldrig sket, at regeringen har gennemført konkrete tiltag for komme nabolandene i møde. Ingen er blevet arresteret siden 1948, da Sugamo-fængslet næsten blev tømt for mistænkte krigsforbrydere. Ingen er blevet straffet for de umenneskelige overgreb og mord, der blev begået i forbindelse med programmet for biologisk og kemisk krigsførelse i Enhed 731 i Harbin.

Det er også en vigtig faktor, at mange af de ledende politikere i LDP hader eller i hvert fald bryder sig meget lidt om Kina. Den 49-årige Shintaro Abe, der af mange bliver anset for et godt bud på Japans næste ministerpræsident, er en af dem. Højrefløjen har fået lov at føre ordet i debatten, og landets største avis, Yomiuri Shimbun, der har et oplag på 10,2 millioner, er blevet dens talerør.

Når højrefløjspolitikerene taler om at gøre Japan til en 'normal nation', handler det først og fremmest om at ændre forfatningen og genindføre 'ethvert lands suveræne ret' til at have en hær. Penge alene kan ikke sikre Japan indflydelse og international magt, mener de.

Nationalistisk bastion

Opstandelsen over den aktuelle historiebog er i virkeligheden en storm i et glas vand, da det kun er et mindre antal skoler, der kommer til at bruge den, men undervisningsminsteriet er en nationalistisk bastion, og censuren slår ned på alle liberale historikere.

Endnu et symptom på tidsånden viste sig i Tokyo i denne uge, hvor en lærer for første gang nogensinde risikerer at blive tiltalt og retsforfulgt for at have opfordret sine kolleger til at lade være med at synge med på Kimigayo, der er den uofficielle nationalsang, men også et af symbolerne på Japans aggressionskrig mod Kina.

Tidligere er 248 lærere i Tokyo blevet trukket i løn og suspenderet for samme 'forbrydelse'.

Koizumis overraskende undskyldning i Jakarta i går risikerer at blive betragtet som et klassisk eksempel på tatemae og honne - japanernes tilbøjelighed til at sige ét og mene noget helt andet. Næste år står han sandsynligvis selv i Yasukuni-templet.

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Læs også 'Den grusomme sandhed' i Information på mandag - om Japans tre uger lange middelalderlige orgie af voldtægter, myrderier og plyndringer i den kinesiske by Nanjing i 1937

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her