Læsetid: 4 min.

Spildt Unimælk

11. marts 1999

FINANSVERDENENS fusionsivrige akrobater havde onsdag samlet kræfter til en ny stor saltomortale med milliarderne. De sammenrendte koncernchefer leverede - fremvisende fine plancher og deres mest dynamiske silkeslips - alle argumenterne for, hvor enestående operationen vil være for kunderne, ejerne og de af medarbejderne, der stadig bliver brug for.
I dagens anden fusion - MD's endelige sejr over den genstridige samarbejdspartner Kløver Mælk - var det sværere, at lade som om sammenslutningsglæden var til stede.
Dertil er branchen alt for fuld af dyb bitterhed over den brutalitet, hvormed MD i løbet af de seneste årtier har sikret sig den totale dominans i det danske mejerierhverv.

I FINANSVERDENEN er der ikke den samme form for bitterhed. Godt nok findes der stadig folk , der spørger sig selv, hvad der egentlig var galt med alle de sparekasser og lokalbanker, der gennem årene er blevet opslugt.
Men når man ser på de tilbageblevne aktører, har de ikke hinanden meget at lade hinanden høre, når det gælder metoderne.
De sidste ti år har været præget af en massiv centralisering på to planer. Banker har købt banker og forsikringsselskaber har købt forsikringsselskaber. Og ind i mellem har man kaldt det fusion, hvis det var det, der var foregået - eller hvis det lød bedre at sige det sådan.
Men tiåret har først og fremmest budt på en markant koncentration på tværs af brancherne. Banker, forsikringsselskaber og realkreditselskaber er gået sammen i opkøb, fusioner og alliancer i et tæt - og til tider hektisk - forløb.

EFTER gårsdagens sammenlægning af Unibank og Tryg-Baltica har dansk finansverden nu flere "total-grupper". Den Danske Bank kan det hele selv - delvist i kraft af den kloge satsning på livsforsikringerne og pensionsopsparingen i det tilkøbte Danica. Samtidig er BG Bank og Realkredit Danmark gået langt i samarbejdet i Kapital Holding.
Med disse og andre samarbejder følger forretningsmetoder, der nok kan betyde stordriftsfordele og effektiv salgsindsats hos den enkelte gigant.
Men som samtidig skaber nye risici for den enkelte kunde. I årevis har forbrugerrepræsentanter talt for større gennemsigtighed, når det gælder for eksempel faktiske låneomkostninger og udgiften til en standardforsikring.
Men i stort set alle tilfælde har det været en sej kamp at få skabt overblikket. Brancherne har kun modstræbende givet sig - og når det gælder forsikringer har det stort set vist sig umuligt at skabe et effektivt grundlag for at kunne sammenligne de enkelte selskabers hovedprodukter.

DETTE PROBLEM forøges kun i kraft af en fusionsbølge, der går på tværs.
En kernekunde (eller hvad de nu vil kalde det) i Unibank-Tryg-Baltica mv. vil have både lønkonto, kassekredit, pensionsopsparing, hus- og bilforsikring, realkreditlån osv. i multikoncernen. For at overbevise kunden om det geniale heri, vil vedkommende blive udstyret med en form for bonus. Og hermed vil muligheden for at lave reelle sammenligninger af de enkelte produkter blive svækket.
Tilsvarende vokser risikoen for, at kunderne får usaglig rådgivning, når der skal stoppes så mange varer fra det finansielle supermarked ned i "indkøbskurven".

PÅ EN så voldsom fusionsdag, er det tankevækkende at se blot ti år tilbage. Det er en hel del fusioner og sammenlægninger siden, men dengang præsterede Schlüter-regeringen at krone flere års praktisk svækkelse af Monopoltilsynet med en større lovændring. I fremskridtets navn holdt man simpelthen op med at bruge det grimme begreb "monopoler". Og for at være helt sikker på at lægge afstand til fortiden urimelige snagen i erhvervslivet, nedlagde man også Monopoltilsynet. Erstatningen blev en såkaldt konkurrencelovgivning - og et nyt Konkurrenceråd.
Samlet blev der tale om en af de svageste monopol- og kartellovgivninger, der findes i EU. De politiske begrundelser for ændringen var primært disse to: Der var slet ikke brug for at holde øje med monopolerne, fordi EU's indre marked i sig selv ville betyde effektiv konkurrence. Og endvidere var afskaffelsen af kontrollen og tilsynet et led i regeringens megen tale om regelforenkling.

ENKELT ER det da også blevet i mejerisektoren. Med gårsdagens storfusion har MD sejret ad helvede til.
Og Danmark står tilbage med en mælkegigant, der nok har haft kræfter til at lukke alle konkurrenterne, men som ikke har haft evner til at lave en produktudvikling og en kvalitetssikring, der har kunnet udbygge Danmarks stolte traditioner som mejeriland.
MD Foods har gennem årene stædigt hævdet, at kun en gigant kunne klare sig på de udenlandske markeder. Men det eneste, MD International har præsteret, er gigantfiaskoer. Med et samlet milliard-underskud på fejlslagne udlandseventyr har MD i virkeligheden dementeret sin egen strategi.
Nu er den indædte modstand i Kløver Mælk omsider blevet knækket. Tilbage står vi med et mælkemonopol, der måske kan sikre sine leverandører højere priser, i takt med at detailhandlen må æde de planlagte prisforhøjelser.
Men den store, fremadrettede mejerivision for salgbare og bæredygtige, danske kvalitetsprodukter må vi stadig kigge i vejviseren efter.
Imens viser den danske konkurrencelov sin absurditet i form af, at mejerifusionen tilsyneladende lovliggør det MD-Kløver-samarbejde, som Konkurrencerådet tidligere havde underkendt. Det svarer til at få accept af fartovertrædelser, hvis man lover at køre aller helvedes stærkt.mol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu