Læsetid: 3 min.

Spildte bønner?

10. december 1996

SOJABØNNEN er Guds gave til menneskeheden. Denne lille bælgplante, der henter energi ud af sollyset og kvælstof fra himmelen, har siden oldtiden forsynet mennesker med et rigt mål af nyttigt planteprotein og med planteolie indeholdende værdifulde umættede fedtsyrer. Først i Kina som i århundreder var storproducent, senere overalt i verden, hvor produktionen nu domineres af USA, Brasilien og Argentina.
Ville menneskeheden bare spise noget mere sojaprotein - f.eks. i stedet for at sende meget af det omvejen gennem svinene - ville meget, herunder den globale fødevaresituation, se bedre ud.
Når vi indleder med denne lille anprisning af sojabønnen, er det fordi den aktuelle og ophedede debat om de gensplejsede bønner fra kemi-koncernen Monsanto er på nippet til at kamme over og blive til en generel forbruger-paranoia over for selve sojabønnen, som den er skabt af Vorherre eller den naturlige evolution. Intet ville være mere forrykt. Realiteten er, at jo mere tilsat sojaprotein vi spiser - i brød, is, suppe, kødpålæg, færdigretter, chokolade, you name it - desto bedre for sundheden.
Når der så alligevel er grund til i denne tid at være på vagt ved indkøbsdisken, er det som bekendt fordi, et fåtal amerikanske landmænd på kontrakt med Monsanto har dyrket sojabønner med indsplejset sprøjtegift-tolerance. Og efter høsten blandes disse gensplejsede bønner med de traditionelle, sådan at enhver sojabønne-last fra USA i princippet må opfattes som en udelelig blanding af splejsede og ikke-splejsede bønner.
Den kendsgerning har udløst en voldsom hjemlig og europæisk strid om mærkning af de i princippet gensplejsnings-inficerede produkter med soja-indhold. Angiveligt 60 procent af alle forarbejdede fødevareprodukter. Striden er på den hjemlige scene endt med, at sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen har accepteret et krav fra bl.a. SF og Socialdemokratiet om at indføre mærkning af alle relevante produkter. Tusinder og atter tusinder.

DET ER EN fuldstændig vanvittig situation. Ikke kun vanvittig fordi mærkningsvejledningen, som ministeren nu har udsendt, er hullet i den forstand, at den - som beskrevet af Ebbe Sønderriis i dagens avis - ikke forlanger mærkning af produkter med det vidt udbredte, sojabaserede tilsætningsstof lechitin. Ejheller fordi mærkningskravet i sagens natur ikke kan omfatte importen af færdigpakkede levnedsmidler fra det øvrige Europa eller USA med muligt indhold af gensplejset soja.
Det vanvittige og urimelige er, at situationen overhovedet er opstået. Det er den først og fremmest, fordi man i USA begik svinestregen at blande de to typer sojabønner. Ved at udvælge netop sojabønnen - et af de vigtigste, mest udbredte basislevnedsmidler i verden - til denne manøvre har Monsanto effektivt voldtaget det fri forbrugsvalg. De gensplejsede sojabønner tvinges nu i forbrugerne, der ikke har noget alternativ. Og når de har vænnet sig til, at sådan er det, er vejen banet for tilsvarende blandinger af gensplejset og ikke-gensplejset majs (det er her formentlig allerede, advarede Europa-Kommissionen forleden), tomatketchup, raps, solsikkeolie, hvedemel, sukker og et stigende antal andre levnedsmiddel- eller foderprodukter. På den måde aflyser man effektivt den folkelige debat om ønskeligheden af produkter med de kunstige egenskaber, som Monsanto har tilført afgrøderne. Det bliver, som kemikoncernen vil.
Naturligvis er det legitimt at være tilhænger af den gensplejsede sojabønne. Vi tror såmænd ikke, at nogen falder død om ved at spise den. Men det turde være en forbrugerret og en politisk ret at kunne vælge. At tage stilling til, om man virkelig vil til at basere sig på afgrøder, som er skræddersyet til den kemiske industri ved at være gjort afhængige af bestemte kemiske sprøjtegifte. Via et gen, der giver afgrøden tolerance over for giften. I sojabønnens tilfælde er det Monsantos ukrudtsgift Roundup, der på det seneste har foruroliget myndighederne ved - trods forsikringer om det modsatte - at dukke op i grundvandet i flere EU-lande.
Miljøminister Svend Auken opfordrede allerede i 1994 EU-partnerne til at forholde sig principielt til denne nye, foruroligende landbrugsstrategi, men debatten er aldrig kommet, og det er derfor heller ikke de lovmæssige muligheder for at sige nej til en sådan strategi via et myndigheds-nej til afgrøder som den gensplejsede sojabønne.
Til gengæld - eller derfor - ankommer formentlig om et par dage skibet Hanjin Tampa til havnen i Århus, direkte fra Alabama i USA, med sine 23.000 tons blandede bønner i lasten. Man kunne godt sende stille bønner til himlen om, at Hanjin Tampa blev mødt med så kraftige forbrugerprotester, at det fik skipper til at vende i havnen.
Skete det, ville USA vel indstævne danskerne for Verdenshandelsorganisationen WTO for at forbryde sig mod den fri handel.
Det går sgu godt.

jsn (Jørgen Steen Nielsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her