Læsetid: 3 min.

Spillet om pengene

I EU er kampen om de kommende syv års budget gået ind. Det er et spil, hvor nationale interesser og magtforholdet mellem EU-Parlamentet og finansministrene spiller en stor rolle, siger Anne E. Jensen
6. maj 2005

BRUXELLES - England passer morderlig på den rabat i EU-bidrag, som Margret Thatcher håndtaskesvingende tilkæmpede sig tilbage i 80'erne. Frankrig vil ikke miste en cent i landbrugsstøtte til sine bønder. Og den tyske stat har så store pengeproblemer, at smalhans har taget plads ved forhandlingsbordet.

At få EU's finansramme for årene 2007-2013 på plads er noget af en opgave. Netop det har den luxembourgensiske EU-formand, Jean-Claude Juncker, sat sig for - gerne inden den 17. juni, når der er EU-topmøde. Faktisk er det mere et politisk spil end økonomiske forhandlinger, siger Anne E. Jensen. Hun er EU-parlamentariker for Venstre og dansk medlem i det udvalg i Parlamentet, der forbereder finansrammen for de kommende syv år.

De 26 omkring bordet skal nå til enighed omkring finansrammen.

"Og hver evig eneste finansminister skal kunne gå hjem og sige, jeg fik det, jeg kom efter. Så spilteoretisk er det en ganske kompliceret sag, fordi der er 26, der skal være sejrherrer. Og i hvert fald skal der helst ikke være nogen, der lider nederlag," siger hun.

Parlamentet skal for den sags skyld også være tilfreds: Budgettet er et af de områder, hvor Parlamentet har megen magt. Og da der ikke står noget om flerårige budgetter i traktaten, vil parlamentarikerne ikke gå med til for lav en finansramme - og dermed sælge ud af fremtidige beslutningsmuligheder.

Sparelande

I grove træk er der sparelandene i den ene ende og Kommissionens forslag til finansrammen i den anden. Sparelandene - det er Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Sverige, Østrig og Holland - vil gerne have en 'en-procent-løsning', kun en procent af EU's samlede BNP skal gå til budgettet. Kommissionen har i sit forslag lagt op til at bruge 1,14 procent. Parlamentet derimod har regnet sig frem til et budget på mellem 1,08 og 1,09 procent.

Når det særlige budgetudvalg på tirsdag stemmer om den finansielle ramme, gælder det dog ikke kun den øvre grænse af, hvor mange penge der må bruges. For at kunne træffe en beslutning om det, har udvalget været dybt nede i budgettets indhold - fra landbrugsstøtte til udenrigspolitik.

Tag nu eksempelvis landbrugsstøtten. Bulgarien og Rumænien ventes at komme med i EU fra 2007. Så skal støtten fordeles på flere landmænd. Hvis beløbet bliver taget fra landbrugsstøtten, vil det være landmændene i de andre lande, der kommer til at betale. Derfor foreslår Parlamentet en medfinansiering fra de lande, der har den største landbrugsproduktion, så det er statskasserne, ikke landmændene, der kommer til at betale.

"Det vil koste en del for Danmark og for Frankrig, men dem, der virkelig bliver straffet hårdt er Grækenland, Spanien og Irland - hvis man ser det i forhold til landets størrelse."

Mens landbrugsstøtten er omstridt i Parlamentet, er der bred enighed om penge til miljøbeskyttelse. Kommissionen har foreslået, at der bliver brugt seks milliarder euro til Natura 2000-programmet. Det svarer til 45 milliarder kroner. Per år.

"Der har Parlamentet sagt, at det må være et minimum. Det er en meget skarp dagsorden, men alle er enige, på tværs af partier. Fru Jensen stemmer også for," siger fru Jensen.

Usynlige partier

"Der er et punkt mere, hvor vi vil sætte trumf på. Da vi godkendte regnskabet for 2003, beskæftigede vi os meget med svindel og humbug i medlemslandene, altså at der ikke er ordentlig kontrol. Vi talte om et system, hvor man beder en politisk ansvarlig i medlemslandene skrive under på, at det her foregår efter reglementet. Så Thor (finansminister Pedersen, red.) skal skrive under. Kontrollen er et 'must'," understreger Anne E.

Mens parlamentarikerne kan blive enige om miljø og regnskabskontrol, så kniber det med nogle af de ømtålelige spørgsmål. Og selv om Parlamentet er delt op i politiske grupper, så følges partierne ikke ad, når det handler om de store spørgsmål. Som for eksempel strukturstøtten til de fattigste regioner.

Hidtil blev pengene sendt til eksempelvis Portugal, Irland og Grækenland. Men mange af de nye EU-lande er endnu mere fattige, så enten forsvinder støtten østpå, eller man udvider budgettet. I den slags spørgsmål er de nationale interesser stærkere end partierne i EU-Parlamentet.

"Partierne er splittet. Det bliver de, når det handler om strukturfonde eller om (EU's, red.) egne indtægter," siger Anne E. Jensen.

"Jeg er meget spændt på, hvordan den endelige afstemning vil være, når vi kommer ned i plenaren," siger Anne E. Jensen om afstemningen i juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her