’Meget spin tåler ikke dagens lys’

I ny bog taler adskillige spindoktorer åbenhjertigt om deres gerning. Den er kontroversiel. Den fordrejer demokratiet, siger kritikere

»Der er meget af det spin, man har lavet, der ikke tåler dagens lys.«
Den tilståelse falder i en samtalebog, der udkommer i næste uge.
I bogen fortæller tidligere og nuværende danske spindoktorer om deres gerning. De forhenværende taler mere åbent end de nuværende.
På denne side bringer Information en række frimodige bekendelser fra seks spindoktorer, der har været tæt ved magten i Danmark. Nogle har betjent socialdemokratiske politikere, andre har rådgivet Fogh-regeringen efter magtskiftet i 2001.
Når man læser, hvad spindoktorerne siger, er det svært at regne ud, hvilken partifarve de har gjort deres opvartning. Det bramfri branchesprog synes uafhængigt af ideologier. Spin og spindoktorer kom til i 1990’erne som politikeres gensvar mod stadigt mere pågående medier.
Ordet spin kommer egentlig fra den amerikanske sportsgren baseball. Det betegner det skru – det spin – som kasteren giver bolden, så modholdets køllesvinger får sværere med at ramme den.

Hjælp eller fordærv?

Og det er, hvad spindoktoren gør: Han eller hun søger at give politiske begivenheder et spin, der gør det sværere for modstandere at slå igen.
Spindoktorer er kontroversielle overalt, hvor de er kommet frem. Når de taler officielt om sig selv, forklarer de, at deres opgave blot er at hjælpe deres arbejdsgiver med at få sine synspunkter bedst muligt igennem. Og at mediernes mangfoldighed og ihærdighed gør det utænkeligt, at en ledende politiker selv skulle svare på alle henvendelser. Der må nødvendigvis én til at sortere i, hvad der skal svares på – og til at hjælpe med at svare.
De forklaringer køber kritikerne ikke. De ville snarere kalde dem ’det rene spin’. For ifølge kritikerne er spindoktorerne blevet et demokratisk problem. Skatteborgerne betaler dem løn for at fordreje oplysninger om, hvad der sker i den offentlige sektor. Og med deres forsøg på at spise udvalgte journalister af med lækre bidder og holde resten hen med snak eller tavshed, er de en forvridning af den offentlige diskussion, hedder det.
På europæisk grund er den britiske premierminister Blair – og hans fremtryllen af et Nyt Labour – set som et eksempel på et spin, der er kammet over og har trukket en lovende karrierer ned.
I Danmark har politikere som Venstres Birthe Rønn Hornbech og De Radikales Marianne Jelved taget kraftigt afstand fra spin i regeringskontorerne. Marianne Jelved har særligt fordømt statsminister Anders Fogh Rasmussens brug af spin. Til den ny bog siger hun:
»Der er pres fra Fogh på demokratiet – på åbenhed, gennemskuelighed, samarbejde og ærlighed – alt sammen som følge af spin og den måde, spin i stor udstrækning bliver brugt på.«

- Samtaler om spin: På tirsdag udkommer på forlaget Haase & Søn bogen, der har undertitlen: ’Insideberetninger om medier og politik.’ Forfatterne er Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen

Billy Adamsen, personlig rådgiver for statsminister Poul Nyrup
Rasmussen (S) i perioden 1996-2002

»Det har altid handlet om én ting, nemlig at få nedbrudt oppositionens politiske leders autoritet og troværdig-hed og det, han eller hun står for.«
»Mediesubjektiviteten er meget farlig. Negative cam-paigning kombineret med en subjektiv presse er for mig at se en giftig cocktail, og det er der efter min opfattelse ikke nok redaktionel kontrol med.«
»Socialdemokraternes krise består i, at de er gode kom-munikatører, men de har ikke noget at kommunikere.«

Per Rystrøm, spindoktor for Henrik Dam Kristensen (S) i fem år, først i Fødevareministeriet, dernæst i Socialministeriet 1996-2001

»Noget af det, jeg gjorde meget, når der kom et ubehageligt spørgsmål, var at trække svaret til sidst på dagen. Så kom vi med et svar, som ikke rigtigt svarede på substansen i spørgsmålet, men blot meddelte, at ministeren ville gøre to-tre ting. På den måde fik journalisten sit citat og var derfor glad.«
»En journalist ringer med en sag, og så skal man som særlig rådgiver håndtere den. Det gælder om så vidt muligt at få den talt væk, ned eller ud.«
»Der er meget af det spin, man har lavet, der ikke tåler dagens lys. Men ellers kan man jo ikke operere.«

Niels Krause-Kjær, pressechef for De Konservatives folketingsgruppe i perioden1997-1998

»Man kan sige, at statsminister Anders Fogh Rasmussen på sine bedste/værste dage er det ultimative udtryk for den beregnende kynisme, der følger i kølvandet på mediernes udvikling. Han gentager igen og igen de samme fem-seks grundsætninger eller talepunkter og har en yderst professionel styring i forhold til pressen. (...) Hvis alle andre begynder at gøre som Fogh, bliver det ikke sjovere at være vidne til som vælger.«

Michael Kristiansen, spindoktor for Anders Fogh Rasmussen i perioden 2000-2005

»Spin ser jeg som det at få noget til at tage sig bedre ud, end det i virkeligheden er. At man så at sige lægger noget glasur ud over noget, så det tager sig bedre ud.«
»Den politiske journalistik er i allerhøjeste grad presset. En af grundene er, at medierne i disse år har været ekstremt optaget af solohistorien. Jeg har eksempelvis oplevet, at medierne er ret ligeglade med, hvad de har fået, bare de har fået noget at køre solo med.«

Søren Espersen, pressechef for Dansk Folkeparti i perioden 1995-2005

»Jeg betragter spin som det at tale om noget andet. Spin er at få sat den dagsorden, som man selv gerne vil have frem. Spin handler om at tage noget, som er et problem – eller lyder som et stort problem – og så begynde at tale om noget helt andet, som vi hellere vil tale om.«

Henrik Qvortrup, spindoktor for Anders Fogh fra 1998 til 2000

»Hvis man kan blive mistænkt for at være ’den evige sæbeagent’ der forsøger at søsætte nogle versioner af virkeligheden, som ethvert tænkende menneske kan se ikke har nogen som helst forbindelse til virkeligheden, mister man sin troværdighed. Så er der simpelthen ikke nogen, der gider lytte til én. Derfor er man en gang imellem nødt til at give lunser i form af historier om, at ’der dummede vi os’.«
»Jeg var hadet af Venstres bagland, fordi jeg repræsenterede den nyudvikling, hvor en mand, der ligefrem koketterede med, at han ikke var enig med partiets politik, kunne være rådgiver for partiets formand. Heroverfor stod baglandet og de græsrødder, der utrætteligt havde arbejdet for partiet i 20 år, men som nærmest aldrig kunne få statsministeren i tale. De mødte op ude i forsamlingshusene, drak alt for meget dårlig kaffe og spiste boller med alt for meget smør på i et forfængeligt håb om, at der ville blive lyttet til de politiske tanker, de formulerede.«